Et gensyn 20 år senere bliver til en samtale om forandring, ansvar og hvad der måske er tilbage at beskytte
Et gensyn 20 år senere bliver til en samtale om forandring, ansvar og hvad der måske er tilbage at beskytte
Kinki er en rå og smuk halvø i den sydvestlige del af Honshu i Japan. Området er især kendt for Kumano-shinto-helligdommene, der ligger på toppen af skovklædte bjerge i regionens centrum. Hvert år begiver tusindvis af turister og troende sig ud på en pilgrimsrejse gennem bjergene for at nå den fredfyldte helligdom, som siges at være et sted for fysisk helbredelse. Japanske dykkere strømmer også til Kinki for at nyde regionens fantastiske rigdom af endemisk marint liv.
Undervandsfotografen Patrick Kranenbroek tager os med på en tur gennem undervandsverdenen i den hollandske nationalpark Oosterschelde, der ligger i provinsen Zeeland. Her kan dykkere finde et mangfoldigt udvalg af dyreliv, lige fra snegle og søheste til blæksprutter, hummere og klumpfisk.
Jeg hørte første gang om denne usædvanlige sø, der ligger gemt i Marble Canyon Provincial Park i British Columbia (BC), Canada, efter jeg deltog i en nu hedengangen dykkermesse i Seattle. Nogle venner, der boede i Vancouver, spurgte, om jeg ville tage med dem ud at dykke i en krystalklar ferskvandssø oppe i bjergene, hvor der forekom nogle unikke livsformer. Det lod jeg mig ikke sige to gange.
En stor gruppe engagerede sportsdykkere spillede en vigtig rolle i jagten på Danmarks fortid under havoverfladen. I samarbejde med Moesgaard Museum deltog 40 sportsdykkere i et omfattende marinarkæologisk event i Aarhus Bugt, hvor målet var at finde spor efter stenalderbopladser.
52-årige Britt Guldborg blev i 2020 ramt af en hjerneblødning, der resulterede i, at hun blev kørestolsbruger, da hun blev lam i hele sin venstre side. Det har dog ikke sat en stopper for hendes aktivitetsniveau, og via Special Needs Dykning er hun kommet godt i gang med at dykke på trods af sine særlige udfordringer.
Danmark står midt i en historisk indsats for at genoprette havmiljøet gennem nationale initiativer og EU’s Nature Restoration Law. Milliarder investeres i stenrev, ålegræs og reduktion af næringsstoffer.
Det er ikke hver dag, man kan berette om en verdensrekord og to danmarksrekorder, sat af samme person, men det er netop, hvad fridykkeren Peter Munk Truelsen lykkedes med at hive med hjem, da han dykkede under is i Finland i slutningen af marts.
Den europæiske havpagt fra Europa-Kommissionen kan lyde som noget, der hører til i mødelokaler i Bruxelles. Men faktisk handler den i høj grad om det, vi som dykkere oplever hver gang, vi går i vandet: havets tilstand, biodiversitet og menneskets påvirkning.
DM i Pool løb af stablen den 24.–26. april, og her var Danmarks fremmeste fridykkere samlet for at teste grænser og konkurrere i fem forskellige discipliner. Landets bedste fridykkere var i april samlet i Odense Universitetssvømmehal til en weekend fyldt med kvalitetsdyk, koncentration – og nye rekorder!
De danske og nordiske mesterskaber i dybdefridykning afholdes den 16.–21. august på Cypern, og der vil både være hård konkurrence, spændende sparringsmuligheder og masser af fællesskab i fokus, når nogle af verdens bedste fridykkere samles.
I århundreder har søfolk og kystsamfund betragtet disse store vandringer med forundring. Og selv i dag, hvor vi har satellitsendere, akustiske overvågningssystemer og højteknologisk sporing til rådighed, er det stadig et ubesvaret spørgsmål, hvordan hvalerne finder vej.
I dansk sportsdykning er dykkerlederen en helt central rolle. Den sikrer, at dyk gennemføres sikkert, struktureret og i overensstemmelse med DSF’s retningslinjer.
I mange danske dykkerklubber er fyldeanlægget hjertet i hverdagen. Her fyldes flasker, her blandes nitrox, og her sikres, at medlemmerne har den gas, de skal bruge til næste dyk. Men når fyldeanlægget arbejder med oxygenfraktioner over 21 %, bevæger man sig ind i et område, hvor både sikkerhed, ansvar og jura spiller en langt større rolle, end mange måske er klar over.
Dansk dykning har i mange år været bygget på stærke traditioner, frivillighed og stor individuel erfaring. Alligevel mangler vi stadig noget grundlæggende: et fælles netværk, hvor dykkere åbent kan dele hændelser, analysere fejl og lære af dem – uden fokus på skyld.
Af mange dykkere bliver nitrox betragtet som et naturligt tilvalg på dykkerrejser. På stort set alle populære destinationer bliver vi tilbudt – eller direkte opfordret til – at dykke med nitrox mod et tillæg. Argumenterne er velkendte: længere bundtid, kortere overfladeintervaller og en mere sikker gas.
Verdens største kunstige rev er det tanken, at det fordums storslåede ocean liner SS United States skal blive til, når det efter planen og forventet stor mediebevågenhed skal sænkes ud for Destin County i Floridas panhandle – den nordvestlige del af Florida.
Et nyopdaget skibsvrag i den sydlige del af Kalmarsund viser sig at være væsentligt ældre og mere betydningsfuldt, end først antaget.
Italienske anklagere anmoder om dykkerudstyr, kameraer og dokumentation fra Maldiverne, mens efterforskerne forsøger at rekonstruere det fatale grottedyk, der kostede seks mennesker livet i maj.
Danmark investerer i disse år massivt i at genoprette havmiljøet gennem Den Grønne Trepart. Ambitionerne er høje, og viljen er til stede. Men midt i alle planer, modeller og målsætninger mangler noget helt grundlæggende: Vi mangler øjne under vandet.