Jeg skriver denne anmeldelse fra havbunden i en dansk fjord. Her er der god plads. Alt for god plads. De fleste af mine naboer er døde eller flyttet, og udsigten er ikke, hvad den har været. En gammel dansk havsang lovede et hav “blåt som vore øjne og blidt som vore drømme” (Havet omkring Danmark af Laurits Christian Nielsen). Hernede ligner det mest kaffe med mælk – nogle dage med et strejf af gylle.

Bag udgivelsen står forskere fra Statens Naturhistoriske Museum, DTU Aqua og Krog Consult samt en lang række konsulenter med specialkendskab til den danske saltvandsfiskefauna. Værket bygger på omkring 16 års systematisk kortlægning fra 2006 til 2025 og på en database med over 1,4 mio. registreringer. Hertil kommer historiske kilder og undersøgelser, som strækker sig flere århundreder tilbage. Ambitionen har været at samle og systematisere al tilgængelig viden – og det mærkes.

RF4, der var det fjerde i rækken, er et forum for deling af viden og erfaringer, der kan bane vejen for fremtidige innovationer og øget sikkerhed inden for rebreather-dykning og anden avanceret dykning.

Konferencens sammendrag, de såkaldte Workshop Proceedings, som er redigeret af den lendende hyperbare forsker Neal W. Pollock, spænder over forskellige aspekter af brugen af rebreather, fra markedsoversigter til specifikke sikkerhedsprotokoller og nye teknologiske udviklinger.

Som jeg skriver i lederen til dette nummer af Sportsdykkeren (1-2024), kan en dybere forståelse af sikkerhedskoncepter både gøre os til bedre og sikrere dykkere. Derfor er det ikke tilfældigt, at jeg har valgt at anmelde denne bog, der er forfattet af elite-soldaten Claudio Gino Ferreri, som var medlem af det australske SAS, der svarer til de danske frømænd eller jægersoldater. Han er også sports- og teknisk dykker og aktiv i den rekreative dykkerbranche.

Om forfatteren

Claudio Gino Ferreri BSc (Security) har gjort risikovurdering og -styring til sit livsværk efter at have været medlem af det australske SAS (militær eliteenhed), været permanent fungerende politioverbetjent i Vestaustraliens antiterror- og bomberydningshold same sikkerhedschef i regeringen for Anti Corruption Commission og Corruption and Crime Commission. Som sportsdykkere er han uddannet til TDI Trimix-niveau og har været medlem af bestyrelsen af Underwater Explorers Club of Western Australia.

Dr Richard Harris var nemlig den australske anæstesilæge og tekniske dykker, som var en del af det team som, på mirakuløs vis, fik reddet samtlige medlemmer af det thailandske ungdomsfodboldhold ud af den thailandske Tham Luang hule, efter at holdet og dets træner blev overrasket og fanget bag stigende vandmasser dybt inde i hulen.

Man skal ikke have tilbragt megen tid i dykkermiljøet, førend en introduktion til Martyn Farr er overflødig. Han er først og fremmest kendt for sin nu legendariske bog om huledykning, The Darkness Beckons, som han udgav i 1980.

Hans seneste opus Hidden Realms er en fotografisk hyldest til 100 af de mest enestående huler, grotter og miner i Storbritannien og Irland. I denne bog kombinerer han sin erfaring og passion for huleforskning med en præsentation af sine underjordiske yndlingssteder.

Selvom bogen primært er fokuseret på arter som findes omkring de Britiske øer findes flertallet af artene i den flot illusterede bog også i Danmark. Og så fås bogen fra et dansk forlag, se forneden.

Bogen beskriver over 140 arter, som hver præsenteres over to sider med undervandsbilleder, blackbox-billeder, af æggene og - i mange tilfælde - en beskrivelse af deres føde.
De korte, præcise beskrivelser giver læseren væsentlig information om artens karakteristika, størrelse, levested, føde og udbredelse. Ca. 120 af arterne i bogen findes også i vores farvande.

Opulente kaffebords-bøger findes skam endnu.

Tro mod dette klassiske format er layoutet elegant, og fotografieren får generøs plads til at udfolde sig på tværs af bogens opslag, så Omans pulserende undervandsverden kan ydes retfærdighed.

Mange andre coffee-table bøger ofte ikke byder på megen anden tekst end nødtøftigt fyldige billedtekster og lader meget tilbage at ønske i forhold til at sætte billeder ind i en bredere sammenhæng. De fleste er ikke mere end et display af fotografisk teknik.