Det er måske ikke den periode, hvor der dykkes helt så meget som resten af året, men det er netop nu, alle vores udvalg indsender budgetter og handlingsplaner for det kommende år. For undertegnede er det altid spændende, og selv om flere af udvalgene kører mere eller mindre på autopilot – forstået på den måde, at selvom det er faste arrangementer, som går igen år efter år – kræver det alligevel en stor indsats og meget arbejde at få alle ender til at nå sammen.

Det er ikke kun i supermarkederne, at priserne stiger. Det gør de også på de sportsevents, vi sender atleter til. Priserne på fly og indkvartering stiger, og det samme gør en lang række andre omkostninger. Det gælder både for sportens del af budgettet, men også for resten af forbundets aktiviteter.

Derfor er det med stor glæde, at jeg allerede nu kan løfte sløret for, at vi kommer til at præsentere et budget, der er i balance. Det skyldes blandt andet, at vi har fået tildelt en større strategisk støtte fra Danmarks Idrætsforbund.

Det betyder samtidig, at vi i endnu højere grad skal vise, at det også er værd at sende flere midler i vores retning. Det kan vi i forbundet ikke gøre alene. Her kommer vi også til at trække på jer ude i klubberne.

Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at vi alle står stærkere sammen og kan tiltrække dem, der endnu ikke har opdaget – eller overvejet – hvor spændende og givende det er at være en del af en dykkerklub, uanset om det er med fokus på konkurrence eller blot oplevelserne i den fantastiske verden under overfladen.

Jeg har helt sikkert nævnt det før, men for mig er det fantastisk at dykke – uanset om det er herhjemme eller ude i den store verden. Dog synes jeg, det er allerbedst, når jeg kan gøre det sammen med klubkammerater eller andre, jeg kender. Det gør simpelthen hele oplevelsen og det at tage på dykkertur så meget bedre.

Når vi tager tidligt af sted, sejler i noget tid for at komme til destinationen, dykker, spiser frokost, drikker kaffe – eller hvad der nu ellers hører til – og vender hjem igen, kan man let blive mødt med spørgsmålet: Hvor længe dykkede I så? Så svarer man måske: Vi havde to dyk på 40 minutter.

Og responsen kan så være: To dyk – og så har I været væk hele dagen?

Ja, sådan er det altså. Det tager tid at opleve noget sammen i fællesskab. Og heldigvis er det meget få gange – hvis nogen overhovedet – at jeg kommer hjem og fortryder eller er ked af at have været på dykkertur.

Måske skal vi blive bedre til at fortælle omverdenen, at dykning ikke bare er noget, vi prøver – men noget, vi går til, og som er en stor del af vores liv og identitet. Sådan er det i hvert fald for mig. Da mine spæde skridt blev taget i dykkerverdenen, var det hverken med ønsket om at se store dele af verden eller ambitioner om at være med til at sætte dagsordenen i Dansk Sportsdykker Forbund eller internationale dykkersammenslutninger. Det er det bare blevet sidenhen.

Jeg får ofte at vide, at når jeg taler om min dykning – og dykning generelt – så lyser glæden ud af mig, og min kropsholdning ændrer sig. Det kan vel kun betyde, at den aktivitet, jeg har valgt, er en del af mig og ligger dybt i den, jeg er blevet. Den glæde håber jeg at kunne fastholde resten af mine dage.

Derfor er det også vigtigt, at vi hele tiden – som dykkere og aktive under overfladen – er med til at fortælle de gode historier om det, vi ser og oplever. Det hele må ikke kun handle om affald, fedtemøg, spøgelsesnet og forringede forhold. Det er selvfølgelig alvorlige problemer, og de skal tages alvorligt, men der er heldigvis stadig fisk at se, smukke steder, hvor ålegræsset bølger, og hvor solens stråler skaber et lysspil uden lige. De gode dyk er derude – og krydret med det gode sammenhold i klubberne er der faktisk ikke ret meget at klage over. Ja, bortset fra det tunge udstyr og det kolde vand – men så er det vist også det.

Hvis man en eftermiddag springer dykkerturen over, er der heldigvis mange andre gode muligheder for at opleve aktiviteter under overfladen. I år har jeg været så heldig både at overvære VM i fridykning og EM i undervandsrugby – endda i den samme svømmehal i Athen, dog ikke på samme tid eller i samme bassin. Det er imponerende at følge vores atleter i disse sportsgrene.

Med de moderne streamingmuligheder og de stadig bedre løsninger til undervandsfilmning er det svært ikke at blive begejstret og opslugt af spændingen, når de sidste meter skal svømmes, eller når der blot mangler ét mål for at sikre sejren. Den træning, ildhu og glæde ved at være i og under vandet går igen i alle grene af vores aktiviteter i forbundet.

Opfordringen herfra er derfor klar: Fortæl vidt og bredt om, hvor gode vores klubber er, og hvor fantastisk det er at være under overfladen. Jeg kan næsten ikke forestille mig, at vi ikke allerede gør det – for at være en del af vores verden må på den ene eller anden måde blive en stor del af ens liv og fortælling.

Nu håber jeg, at I alle får en dejlig jul og et godt og lykkebringende nytår sammen med jeres familie og nærmeste. Pas på jer selv – og hinanden.

Jesper Risløv
Formanden

Jeg får ofte at vide, at når jeg taler om min dykning – og dykning generelt – så lyser glæden ud af mig, og min kropsholdning ændrer sig. Det kan vel kun betyde, at den aktivitet, jeg har valgt, er en del af mig og ligger dybt i den, jeg er blevet.