M/F Ærøsund – Danmarks Første Kunstige Rev

Sænkningen, som var en meget omtalt mediebegivenhed, står stadig klart i min erindring. Nyhedshelikoptere svirrede rundt som store hvepse, og en armada af fritidsbåde omringede færgen, som lå for anker på det udpegede sænkningssted og ventede på at blive sænket. Vi var langt ude på landet og måtte køre ad mange små snoede sideveje for at nå frem til en campingplads i det sydøstlige hjørne af øen Fyn – ikke langt vest for den dejlige by Svendborg.

Da vi sad der på stranden og missede med øjnene i det skarpe sollys, var vi en del af en større skare, hvoraf nogle havde medbragt campingstole og borde og gjorde begivenheden og underholdningen til en rigtig picnic. Ved timens begyndelse, tidligt på eftermiddagen, lød en sirene, der signalerede, at sænkningen var begyndt. Jeg er ikke sikker på, om der blev sprængt nogle sprængladninger eller en eller  anden bundprop blev trukket, men der syntes ikke at ske ret meget.

Vi rejste os op og forsøgte at skimte, hvad der foregik 550 meter ud for stranden. Lå den dybere i vandet nu? Hældede den? Vi stod bogstaveligt talt på tæerne, ivrige efter ikke at gå glip af noget af det forventede spektakel, når den gik ned. Vi stod der med blikket stift rettet mod færgen i det fjerne i 5, 10, 20 minutter uden at se nogen bevægelse, hvorefter vores lægge begyndte at gøre ondt og vi satte os ned. 

Efter omkring 45 minutter syntes skibet at krænge lidt og ligge dybere, omend næsten umærkeligt. Derefter begyndte den inden for få øjeblikke at synke hurtigt. Der sprøjtede lidt vand ud fra indersiden, og pludselig var den væk. Den sank så hurtigt og uden den forventede dramatik, at det overraskede os. Det var lidt af et antiklimaks. Men vi var vidner til det, og det var ellers en dejlig dag at være udenfor.

Billede

Formål

Formålet med at sænke færgen var at forbedre det naturlige miljø ved at skabe et nyt rev i et område, hvor der ikke var nogen revformationer – den omgivende havbund var blød og temmelig karakterløs. Det andet mål var at skabe et unikt miljø for sikker træning i dykning og penetration af skibsvrag. Da det var det eneste sted af sin art i Danmark, forventedes det at blive meget efterspurgt af dykkerklubber og dykkerbutikker, der tilbyder dykkertræning. 

Et andet af de erklærede mål var at stimulere en meget tiltrængt udvikling af lokal kystturisme ved at tiltrække både danske og udenlandske dykkerturister – især i lavsæsonen. Et andet formål, der blev nævnt, var at formidle lokal maritim kulturhistorie på en innovativ måde – et punkt, hvor jeg dog ikke kan se logikken.

Dykning på vraget

Det er meget nemt at dykke ved færgen, da den ligger perfekt oprejst i et beskyttet område, langt væk fra skibsruter og meget bådtrafik. Man skal bare have en bådtur, f.eks. med et dykkercenter eller en klub.

Jeg formoder, at en veltrænet dykker kan svømme de 550 m fra kysten til vraget og tilbage på en rolig dag. Jeg vil dog ikke anbefale at undvære den støtte, man kan få fra en båd, hvis noget ikke går efter planen. Over en halv kilometer er en lang svømmetur, hvis udstyret svigter, vejret pludselig bliver dårligere, eller man kommer i en eller anden form for nød. Der er fastgjort en stor bøje til vraget, som er let synlig ovenfra.  

Skibets skorsten når op til kun 6 m under overfladen. Linen under bøjen fører ned til fordækket lige foran styrehuset, hvilket er et godt sted at begynde at udforske vraget. Bildækket, som også har skinner til tog, er helt åbent og kan nemmest tilgås gennem bovporten, som er en stor åbning. 
 

Forsigtighed tilrådes

I denne henseende er et godt råd på sin plads: Da der har samlet sig fint silt inde på bildækket, skal man være forsigtig, når man går ind, da der er risiko for silt-out, hvis dette sediment bliver hvirvlet op, hvilket kan føre til, at man mister overblikket over udgangen og bliver desorienteret. 

Gå ikke ind, hvis du ikke er forberedt, trænet og udstyret til en sådan situation. Hvis du svømmer igennem, skal du holde dig godt væk fra dækket og være opmærksom på ikke at hvirvle siltet op. Det er ikke kun et spørgsmål om sikkerhed, da det også ødelægger sigten for den næste dykker.

Det dybeste punkt er roret på 19 m, bildækket ligger på 16 m, og broen og salonen ligger kun på 12 m. Der er således god margen med hensyn til dekompressionsgrænser og gasforbrug. Det er et ret ukompliceret dyk. Det sagt, bør man aldrig slække på forberedelse, udstyr og sikkerhed, uanset hvor lavt eller let et dyk ellers måtte forekomme.
 

Dekontamination og sikkerhed

Forud for sænkningen gennemgik M/F Ærøsund en omfattende miljømæssig dekontaminering for at sikre vragets sikkerhed for dykning. Denne dekontaminering overholdt en rapport udarbejdet af miljøkonsulentgruppen COWI, baseret på analyser af alle færgens komponenter. Som følge heraf blev følgende genstande fjernet:

• Motorer, stempler, skruer, propelaksler, brændstof, olie og smøremidler.

• Vinduer og gummilister, linoleumsgulve, isoleringsmateriale og døre.

• Fliser, håndvaske, toiletter, møbler og køkkenapparater og -udstyr.

• Asbest, kabler, blyballast, elektronik og hydraulik, træbeklædning og tætningsmidler til bildæk. 

• Bundmaling indeholdende TBT og tjære fra siderne og væggene i lounges og rum under dæk. 

• Al løs maling og det meste af færgens ydre maling. 

Ud over at disse genstande blev fjernet, blev der skåret store huller i færgens dæk, sider og skotter for at skabe ind- og udgangssteder for dykkere. Udvalgte trapper og vægge blev også fjernet af samme grund. 

I alt blev skibet strippet for mere end 100 ton, inklusive maskinerne, som i øjeblikket er i brug på den anden side af kloden. Efter dekontamineringsprocessen blev mere end 300 ton sand placeret i bunden af færgen for at trimme og stabilisere den.. ■ KILDE: DESTINATION SYDFYN