Jeg har efterhånden deltaget i mere end 30 DEMA-messer og har generelt haft positive forventninger til hver enkelt af dem – måske bortset fra den virtuelle udgave i 2020, hvor COVID satte en stopper for sammenkomster og det meste af rejseaktiviteten. Det var en mærkelig oplevelse. 

I år var jeg imidlertid naget af stor tvivl og bekymret på grund af de internationale spændinger og den giftige politiske retorik, der forventeligt har ført til et kraftigt fald i turismen til USA. Især Trumps udtalelser om at ville overtage Grønland gav mig mest af alt lyst til at blive væk. Mange af mine mange-årige canadiske branchebekendte som ellers altid deltager i disse messer afviste da også at sætte fod på amerikansk jord - hvilket jeg fuldt ud forstår. Jeg var dog alt for forpligtet på flere leder og kanter til kunne trække mig ud.

Når det er sagt, var det samlede antal tilmeldinger ifølge tal, der blev præsenteret på DEMA-medlemsmødet under messen, steget med 22,6 procent i forhold til 2024 – en betydelig stigning. Antallet af registrerede købere steg med 12,9 procent, og antallet af registrerede deltagere med 16,3 procent en uge før messen.

På messegulvet var denne positive udvikling ikke umiddelbart synlig. Den generelle atmosfære føltes velkendt – travl nok uden at være hektisk og bestemt produktiv set fra vores perspektiv. DEMA-messen har aldrig handlet om at tiltrække Black Friday-lignende menneskemængder; dens værdi ligger i meningsfulde samtaler, forretninger og netværk, og alt dette var bedre, end det har været i lang tid. Ifølge Tom Ingram, DEMA’s direktørs opfattelse og informationer var branchen omsider ved at komme ud af pandemiens skygge og har fået genopbygget sin økonomi.

Der er altid nogle, der klager over, at messen bliver mindre år for år. Ærligt talt forstår jeg ikke, hvad de brokker sig over. Det er rigtigt, at messen er blevet mindre med tiden, men det er stadig et stort event, hvor man alligevel kun kan nå at møde en brøkdel af alle dem, man egentlig gerne vil snakke med, selv med en meget fokuseret liste. Spørg mig hvordan jeg ved det. De fire dage synes altid at gå alt for hurtigt. I år var der ikke færre end 521 udstillere på listen, så det er stadig en ganske stor begivenhed.

Innovationer

Så hvad var nyt og værd at bemærke? Det mest markante var en velkommen stigning i lanceringen af nyt udstyr. Meget af det, der fangede vores opmærksomhed, er omtalt i dette nummers afsnit om nyt udstyr, som jeg vil henvise til for nærmere detaljer. Efter flere år, hvor produktnyheder på messen i høj grad blot bestod af nye farver og kosmetiske justeringer var det forfriskende at se ægte innovation. Jeg overlader det til læserne at bedømme, om dette års tilbud virkelig er bemærkelsesværdige.

Hvad angår nye destinationer og operatører, var der ikke noget væsentligt at bemærke – hovedsageligt forbedringer af eksisterende tilbud og variationer af pakkerejser. Der er dog altid nye aktører på markedet, så der var selvfølgelig også denne gang en håndfuld nye operatører. Dykkeroperatører har det imidlertid med at klumpe sig noget sammen i et begrænset antal etablerede hotspots, hvoraf mange stadig er på fotografernes ønskeliste. Det er som om, selvom vores planet stadig har utallige uudforskede kystlinjer og øgrupper, at tilgængeligheden af øvrig infrastruktur langt hen af vejen dikterer, hvor der er fornøden økonomi i at drive dykkercenter, og det er ikke ved at ligge alene på en øde kyststrækning. 

Vil man ud og opleve fjerne og tilmed ubesøgte kyster, har liveaboard-operatørerne fået større frihed til at udforske nye ruter og en del af disse tilbyder tilmed transportture, når de skal flytte skibene fra en region til en anden, og herunder indlægger mulighed for at udforske nye dykkersteder undervejs. Disse tilbud dukker ofte op – og ofte med kort varsel – så det er værd at holde øje med operatørernes hjemmesider eller melde sig til deres nyhedbreve. 

Nye landbaserede operatører var hovedsageligt fra Caribien og henvendte sig primært til nordamerikanske kunder. Jeg bemærkede ingen operatører fra Middelhavsområdet eller andre europæiske operatører bortset fra Portugal Dive, og kun en håndfuld fra Mellemøsten, såsom liveaboards i Rødehavet. Det er måske ikke så overraskende, da Boot i Düsseldorf er et mere naturligt udstillingsvindue for dem. Det, der fangede min opmærksomhed, var et par østafrikanske operatører, der kombinerede dykning med landture, såsom safariture – måske et glimt af den næste store trend.

En yderligere tendens var fremkomsten af miljøbevidste resorts, der tilbyder “citizen science” kurser eller lokalsamfund-relaterede projekter – såsom koralrevsgenopretning, marinøkologiske workshops eller lokale bevaringsinitiativer. Hvis dette er reelle initiativer og ikke blot markedsføringsgimmicks, er det en tendens, som vi helhjertet bifalder.

Bittersøde noter

På det personlige plan har 2025 ikke været et godt år med tabet af mange venner og værdsatte kolleger – nogle til sygdom og død, andre til pensionering. Deres fravær var dybt mærkbart, især tabet af Michael Menduno, tech-dyknings gudfar og drivkraft bag utallige konferencer, som også var en nær ven. Messen føltes lidt mere tom uden ham og væsentligt mere stille.

Det var også den sidste DEMA-messe for Tom Ingram, dens CEO og præsident, der går på pension ved udgangen af dette år efter at have bestridt posterne i 23 år, hvilket er imponerende. Jeg har arbejdet sammen med Tom i mange år – i det seneste halve årti i min egenskab af formand for DEMA’s internationale komité – og det kommer til at være underligt ikke at samarbejde med ham fremover, for det har jeg sat pris på. På den positive side hjemtog vores team yderligere tre priser og anerkendelser på messen, hvilket altid er glædeligt og styrker moralen.

Et fokuseret arrangement

Sammenfattende føltes dette års DEMA mere kompakt og fokuseret, hvilket gjorde det mere overskueligt og produktivt. De fleste af de vigtigste aktører var til stede, herunder de store brands, og det store udvalg af nyt udstyr gjorde det til en af de mest givende messer i nyere tid. En del af den kritik af messen, som jeg har fremsat gennem årene, synes også at være taget til efterretning; og messen forløb generelt mere smidigt end ellers. Der er selvfølgelig stadig megen plads til forbedringer – noget jeg planlægger at drøfte med det nye DEMA-bestyrelse – for formatet halter stadig helt bagefter messer andre steder i verden. Men alt i alt var det et produktivt event. 

Jeg vendte i hvert fald hjem i langt bedre humør, end da jeg ankom og usigeligt lettet over at have undgået frygtede trælse meningsudvekslinger om den nuværende administration i Washington og dens politik.