Annonce

Danske slaveskibe identificeret ved hjælp af gule mursten og træ

Danske slaveskibe identificeret ved hjælp af gule mursten og træ

To skibsvrag, der er fundet på i lavt vand ud for Costa Ricas kyst i 1970’erne er nu definitivt identificeret som danske slaveskibe fra begyndelsen af det 18. århundrede. Gennembruddet kom gennem avanceret træanalyse og fund af distinkte gule mursten.

Marine archaeologist Andreas Kallmeyer Bloch documents the underwater excavation of a shipwreck off the coast of Costa Rica. In the photo, the characteristic yellow bricks produced in Flensburg are visible. Also visible is the wood from the ship, which is over 300 years old.
Marinarkæolog Andreas Kallmeyer Bloch dokumenterer udgravningen af et skibsvrag ud for Costa Ricas kyst. På billedet er de karakteristiske gule mursten, der er produceret i Flensborg, synlige. Det er også muligt at se træet fra skibet, som er over 300 år gammelt.

Vragene, der ligger nær Puerto Limón i Cahuita Nationalpark, blev længe anset for at være piratskibe. Denne antagelse blev først sat spørgsmålstegn ved efter 2015, da amerikanske maritime arkæologer fandt usædvanlige mursten på et af stederne. Murstenene viste sig at være danske og unikke for deres tid, hvilket førte til yderligere undersøgelse.

Udgravning

I 2023 gennemførte arkæologdykkere fra Nationalmuseet og Vikingeskibsmuseet udgravninger ved et af vragstederne, som ligger fire meter under vandoverfladen. De indsamlede prøver af træ, mursten og andre genstande – herunder lerkugler og rør – til yderligere analyse. Resultaterne er for nylig offentliggjort og bekræfter, at vragene er rester af de danske slaveskibe Fridericus Quartus og Christianus Quintus.

Historiske optegnelser

Disse skibe forlod København i december 1708 på vej til Dansk Vestindien. Ombord var tekstiler, metalvarer og våben, som skulle byttes til slaver langs den vestafrikanske kyst. Planen var at transportere omkring 700 slaver. I 1710 stødte begge skibe dog på grund på Costa Ricas revler på grund af navigationsfejl. Fridericus Quartus blev angiveligt sat i brand, og Christianus Quintus blev vraget, efter at dens ankerkabel blev skåret over i kraftig søgang.

Historiske optegnelser tyder på, at mange af de enslaverede mennesker undslap, selvom omkring 100 blev genfanget og tvunget til at arbejde på kakaoplantager i regionen. Vragstederne har aldrig været officielt dokumenteret – indtil nu.

Afgørende fund

“Analyserne er meget overbevisende, og vi har ikke længere nogen tvivl om, at dette er vragene af de to danske slaveskibe,” sagde den maritime arkæolog David Gregory, forskningsprofessor ved Nationalmuseet og leder af det nye maritime forskningscenter Njord. Han ledede de undervandsarkæologiske udgravninger sammen med sin kollega, Andreas Kallmeyer Bloch.

“Murstenene er danske, og det samme gælder for træet, som desuden er forkullet og sodet fra en brand. Dette stemmer perfekt overens med de historiske beretninger, der siger, at et af skibene blev brændt,” tilføjede Gregory.

Bloch beskrev udgravningen som “det vildeste arkæologiske projekt,” han nogensinde har været involveret i. Han sagde, at det har været en lang rejse med mange tilbageslag, men at finde placeringen af en så dramatisk del af dansk kolonihistorie er utroligt vigtigt – ikke kun for Danmark, men også for lokalsamfundet i Costa Rica.

Analyse af træ og ler

Datering af det forkullede egetræ viser at det stammede fra et træ, der var fældet mellem 1690 og 1695 i den vestlige Østersøregion, der indbefatter dele af Danmark, Nordtyskland og Sydsverige. Murstenene matchede de såkaldte Flensborg-gule mursten, som blev lavet af ler fra Flensborg Fjord – distinkt dansk og ikke brugt andre steder i Europa på det tidspunkt.

Yderligere fund, herunder lerkugler og hollandsk fremstillede ler-rør, som er typiske for danske skibe fra begyndelsen af 1700-tallet, hjalp med at bekræfte identifikationen. Sådanne rør blev sjældent brugt i mere end fem år.

Dette var Costa Ricas første officielle undervandsarkæologiske udgravning, gennemført i samarbejde med danske institutioner og Costa Ricas Nationalmuseum og den Arkæologiske Kommission.

Kilde(r)
Via Ritzau press release
Annonce