Sammen med atleter fra Danmark deltog også dykkere fra Frankrig, Italien, Polen og Tjekkiet i de åbne mesterskaber, Gozo Apnea Games. 

Med midler fra DSF og sponsorat fra Innerdive Ltd markerede konkurrencen DSFs debut i afholdelsen af en international dybdekonkurrence; en stor milepæl for dansk fridykning. Jesper Stechmann var initiativtager og arrangør. Resultaterne vidner om det høje niveau, som danske fridykkere fortsat leverer, herunder tre nye nationale rekorder i CMAS-regi til Ditte Truelsen fra Københavns Fridykkerklub.

Efter et par år med succesfulde konkurrencer i Norge besluttede Fridykkerudvalget i 2024 at rykke konkurrencen til Middelhavet for at kunne imødekomme præstationer dybere end 90 m, og for at atleterne kunne nyde godt af solen og det varme dybblå vand på Gozo. Med en overfladetemperatur på 27 grader kunne atleterne holde kulden fra døren og nemmere slappe af under både opvarmning og præstation.

Billede

Apnea i dybden

Før i tiden blev den danske mester i fridykning kronet ved at akkumulere point fra alle dybdedisciplinerne. I sin essens betød dette, at danmarksmesteren var den person, som mestrede flest mulige discipliner og dykkede dybere end de andre i størstedelen af dem. Vedkommende havde dermed opnået flest point, når den endelige præmieceremoni fandt sted. I dag står hver enkelt disciplin imidlertid alene, så alle atleter konkurrerer på lige vilkår og har mulighed for at til- eller fravælge discipliner samt fokusere på deres styrker. 

Jesper Stechmann udtaler, at konkurrencen for ham var en måde ”at give dansk fridykning lidt energi igen. Jeg kan godt lide, at vi mødes, vi ser hinanden i øjnene, vi konkurrerer under de her forhold, vi ser, hvem der er den bedste på dagen. Man vinder, fordi man stiller op på dagen, og er den med flest point, når dagen er slut.”

På trods af nogle dage med ustadigt vejr, bølger og stærk strøm formåede arrangører og atleter at gennemføre alle fire dages konkurrence. Der blev konkurreret i fire discipliner; neddykning med monofinne (CWT), uden finner (CNF), med bifinner (CWTB) og ved at trække sig ned med armene (FIM). Resultaterne er at finde i bunden af denne artikel. 

For atleterne starter konkurrencedagen med en udmelding aftenen før, som laves privat til en af konkurrencens dommere. Dykkeren vurderer, hvor dybt de kan dykke i den pågældende disciplin, og linen sættes efter denne udmelding. Ved bunden af linen hænger en bundplade med velcromærker, hvoraf et skal afmonteres af atleten og bringes op til overfladen. Formår atleten at realisere sin udmeldte dybde samt gennemføre den korrekte overfladeprotokol, opnås det fulde antal point, som svarer til den dybde, der blev meldt ud. 

Lykkes dykket ikke, udregnes pointantal ved at trække de manglende meter fra den dybde, som dykkeren formåede at komme ned på. Ydermere er der 1 strafpoint for det manglende velcromærke. Eksempelvis vil en udmelding på 50 m men et realiseret dyk på 40 m betyde et endeligt pointantal på 29. 

Denne pointudregning betyder, at to atleter kan dykke samme dybde, men opnå forskellige antal point, som var tilfældet hos mændene i både FIM og CWTB, hvor sølv- og bronzemedaljerne blev afgjort af få point.

Alene i dybet

Afslapning er en essentiel del af fridykning, som sammen med dykkerrefleksen skaber mere fleksibilitet i mellemgulvet samt langsommere hjerterytme og iltforbrug, og som resultat mere behagelige og længere vejrhold. Atleterne mestrer ydermere forskellige mentale teknikker for at flytte fokus fra uønskede fornemmelser i krop eller sind under dyk, dette kan være trangen til at trække vejret, opbygning af mælkesyre i kroppen, træthed, frygt osv. 

Da vi spurgte atleterne, hvordan de holder negative tanker og følelser hen under et dyk, svarede Ditte Truelsen, at ”fridykning hjælper mig til at være mere i kontrol med min krop, særligt mentalt. Det betyder, at jeg bliver bedre og bedre til at forstå signaler, og hvordan de skal håndteres for at kunne bevare fokus, selv på svære dage, hvor negative tanker kunne fylde. Når jeg forbereder mig til et dyk, så har jeg dykket i fokus og ikke mine følelser. Jeg laver en plan for dykket, og så forsøger jeg at gennemføre den. I praksis deler jeg dykket op i bidder, der holder mig beskæftiget og fokuseret og ikke tillader plads til negative følelser. Selvfølgelig er der dage, hvor jeg ikke har succes med det, men sådan er det jo også med alt andet, vi foretager os i vores liv. Der er gode og dårlige dage, og det må vi acceptere.”

Daniel Johannsen tilføjede: ”Det, der hjælper mig rigtig meget, er at visualisere mine dyk, hvilket betyder, at jeg gennemgår alt, hvad der kan ske på mit dyk, og hvad jeg gør på mit dyk. Når jeg har gået det igennem, så ved jeg, hvad der kommer til at ske. Det er også vigtigt ikke bare at skubbe dem [red: de negative tanker] væk og ikke forholde sig til dem. Man kan forholde sig til hvad man tænker og spørge sig selv ’hvad er det, du er bange for?’ – ligesom afmystificere spørgsmålene om en selv og svare på dem. Hvorfor får man de her tanker? Nogle af dem er der grunde til, men mange af tankerne er der bare, fordi vores støjende hjerner vil spille os et pus. Ofte er det bare at prøve at nyde følelsen. Det eneste, jeg gør, er at fokusere fuldstændig på følelsen i kroppen under dykket. Så fokuserer jeg også på hver en del af dykket, og fordi jeg har trænet og visualiseret det så meget, så ved jeg hver eneste ting, der kommer til at ske, og hvad jeg gør.”

Dykkerne er ydermere påvirket af noget i dybden, som ikke mærkes i pool-fridykning; et stigende tryk på luften i kroppen i takt med at dybden øges. For hver ti meter der dykkes, stiger trykket på kroppen med 1 atmosfære, et tryk, som betyder, at luften i atletens lunger på 20 m blot fylder 1/3 af, hvad den fylder på landjorden. Dybdedykning styres derfor i høj grad af atletens evner udi trykudligning, som foregår med den luft de har i lungerne og munden. Luften presses ud i ørerne for at kompensere for det forhøjede tryk ved hjælp af forskellige trykudligningsteknikker. 

Den stærke strøm på nogle af konkurrencedagene gjorde imidlertid disse i forvejen udfordrende teknikker sværere at udføre. ”Min favorit del i et dyk, konkurrence eller ej, er freefall. Det er den del af dykket, hvor jeg opnår den største følelse af afslapning i krop og sind. At synke ubesværet ned i dybet, føles bare ubeskriveligt rart. Derfor var jeg også en smule irriteret over, at jeg ikke fik det fulde ud af mine freefalls ved dette års DM. Stærk strøm gjorde det svært at slappe af, og jeg måtte holde endnu mere fokus på trykudligningen, hvilket gik ud over min teknik i mit freefall,” fortalte Ditte.

Sikkerhed ombord

Det er vigtigt at understrege, at dybe dyb ikke sker ved et tilfælde. Erfaring og træning går forud for dybdedykning, og selvom atleterne presser deres grænser i konkurrencer, sættes rammerne for, at et dyk kan fuldføres af mestring af styrke, teknik og mentalitet. 

”Det vigtigste at huske i sit dyk er, at man altid kan vende om, det har jeg altid i baghovedet. Hvis det er for meget, så vender jeg om, og ellers ved jeg, at der er et virkelig godt sikkerhedsteam, der møder mig på en 30-35 meter, og så ved jeg, at jeg nok skal komme op til overfladen lige meget hvad. Så det er også en stor tryghed for mig, at de er der,” sagde Daniel om sin tilgang til at kende sine styrker og grænser, når det gælder.

Et arrangement som dette er sikret til fingerspidserne med en læge ombord på båden, en ambulancebåd med et hold livreddere i nærheden samt tre sikkerhedsdykkere, som svømmer det sidste stykke op sammen med atleten. Finder et uheld sted længere nede kan linen hives op på få sekunder ved hjælp af et mekanisk spil. 

En stor tak skal lyde til DSF, dommere, sikkerhedsdykkere og ikke mindst Jesper Stechmann for alt deres hårde arbejde for at få denne konkurrence op at stå. Jesper udtrykker stor stolthed på vegne af sporten samt personlig glæde over at se mange års hårdt arbejde bære frugt: ”Der er rigtig mange mennesker, der gennem årene har arbejdet fantastisk meget frivilligt for at få dansk fridykning op at køre. Jeg er virkelig stolt over, hvor lang fridykning er kommet, i forhold til da jeg startede. Vi var kun en lille håndfuld personer, og nu er der rigtig mange danske fridykkere, og det er fedt. Vi er kommet rigtig langt, og vi er faktisk kun lige begyndt”.

Dybdedykning kræver ressourcer, tid og ikke mindst adgang til dybder, som i danske farvande er lige dele vanskelig at finde og svære at nyde. At rejse på tværs af Europa for at deltage i danske mesterskaber er derfor en bedrift i sig selv, som Fridykkerudvalget ikke underkender. En tak skal derfor også lyde til de dedikerede atleter, som deltog i år. Det er udvalgets håb fremadrettet at strukturere et koncept for danmarksmesterskaberne, så endnu flere vil få lyst til at prøve kræfter med at konkurrere vertikalt.

Vi glæder os til

Vi ønsker alle atleter og medaljetagere stort tillykke med de flotte resultater. Næste stop for nogle er CMAS-verdensmesterskaberne i Mytikas, Grækenland. Vi ser frem til at følge Anni Højgaard, Daniel Johannsen, Jakob Hansen, Jesper Lauridsen og Jesper Stechmann fra d. 5.-18. september. Live-streaming af eventet vil være at finde på CMAS.tv.