Efterårets dykkermesser og konferencer

Diving Talks

Det første event var Diving Talks i Portugal som fik en foromtale i forrige udgave af Sportsdykkeren. Dette event, som fandt sted i oktober, og afholdt for blot anden gang hvilket gør det til den nye elev i klassen, byder også på lidt tiltrængt nytænkning. Eventet er først og fremmest en konference og i meget mindre grad dykkermesse. Ordet konference vil nogen muligvis associere med f.eks. i støvede videnskabelige forsamlinger hvor professortyper giver søvndyssende forelæsninger om et eller andet nørdet.

Et bedre billede af Diving Talks er en række interessante og underholdende foredrag hvor der lagt god tid ind til diskussioner og samtaler ind imellem oplæggene. Man har derfor også en fin mulighed for at komme i snak med foredragsholderne som dækkede alle emner teknisk dykning, huler, vrag, dykkermedicinsk forskning, militær dykning, fotografi, fridykning, undervandsrobotter og andet nyt. Jeg kom i hvert fald hjem med en masse ny viden og nye kontakter.

Det er også det mest afslappede og fornøjelige event på årets kalender, med god mad og tilmed vinsmagning lagt ind i programmet. Portugal er selvfølgelig ikke lige rundt om hjørnet men rejsen dertil er nem og ubesværet, og flybilletten koster ikke en herregård. Man kan i givet fald kombinere det med en lille storbyferie og shoppe lidt for Lissabon har rigtigt meget byde på.

Eventet var vel besøgt men ikke overrendt og heller ikke helt udsolgt hvilket blev tilskrevet pandemien som knapt nok var klinget af på det tidspunkt. Arrangøren var i hvert fald tilfreds og er allerede i gang med at planlægge næste års event.

DEMA

Verdens største dykkermesse, DEMA Show, er en international fagmesse for dykkerbranchen, der hvert år afholdes i USA på skiftende lokaliteter. Årets udgave blev afholdt i Orlando, Florida i begyndelsen af november og det var 25. gang at undertegnede deltog så jeg har set trends komme og gå.

I tidlige år var der to primære formål med at tage på DEMA, der som fagmesse er lukket for offentligheden. Det ene formål var at se alt det nye udstyr der i de tidligere år primært blev lanceret på messer, hvorfra man hjembragte en tung kuffertfuld af pressemeddelelser, kopier af produktfotos og brochurer. Det andet formål var networking d.v.s. møder med kunder og andre forretningsforbindelser samt, i vores tilfælde, skribenter og fotografer.

Det første formål visnede gradvist bort i takt med at internettet gjorde nemt at sende store filer, såsom fotos, video og anden information, ved hjælp af Dropbox, WeTransfer og deslige. Der var ikke længere grund til at vente til at man kunne mødes på en eller anden messe. Som resultat heraf skrumpede messerne også en del i omfang og antal af udstillere.

Det har også været tilfældet med DEMA show men det er stadigt et rigtigt stort show, hvor man bliver nødt til at være ret selektiv med hvem man vil opsøge og mødes med, for der er simpelthen ikke tid til det hele. Heller ikke i årets udgave selvom det var mærkbart afmagret i forhold til tidligere år hvilket også var en senfølge af Corona-pandemien som havde hærget branchen.  

Arrangørerne oplyste at de i et normalt år solgte 1200 stande og lidt optimistisk havde håbet på 1000 i år. Det endte med 850, hvilket organisationen erklærede sig tilfreds med under omstændighederne. Det var, som sagt, stadig væk en ganske stor messe.

Dem som primært glimrede ved deres fravær, var de store udstyrsproducenter som AquaLung, Huish, Scubapro og andre i den liga. Havde de troppet op med deres sædvanligt store stande havde messen nok nået målsætningen. Deres fravær var skuffende. Ikke så meget på grund af de produktnyheder som man så ikke fik i den omgang. Men de burde simpelthen have støttet branchen og det økosystem af distributører, dykkercentre og instruktører som de selv lever af ved at deltage og vise flaget.

En række mellemstore og mindre producenter var dog dukket op. Interessante nye produkter var der dog langt imellem. Nye farver på masker, finner og dragter får altså ikke rigtigt pulsen op. De få reelle nyheder vi kunne støve op, er vist på Grejnyt siderne men i det store hele var det lidt af en tynd omgang.

Det var nogen der betegnede årets udgave som mere af et dykkerrejse messe og det er nok ikke skudt helt ved siden af. Samtidig er det netop dykkercentrene rundt om i verden som blev hårdest ramt af alle. Ude i Sydøstasien, for eksempel, nød man jo ikke godt af den hurtige indsats og gavmilde kompensationsordninger, som blev lanceret herhjemme. Som følge heraf var der en del der gik konkurs mens andre fik holdt sig oven vande via diverse tiltag, omlægninger til at servicere et lokalt publikum i stedet for turister eller ved simpelthen at lægge forretningen i mølposen mens man afventede bedre tider.

Det kunne også mærkes på de fremmødte udstillere. Standene var generelt mindre og bemandingen var også reduceret. Når det så er sagt skal det også bemærkes at der var en udbredt optimisme og en utålmodighed efter at komme tilbage i ordentlig gænge så energien og humøret var mærkbart godt, hvilket var opløftende. Finanserne var dog stadig ret stramme men forventningerne til 2023 var ganske positive.  

Det overordnede indtryk af messen er derfor at branchen lige nu befinder sig på vippen af at komme sig efter pandemien. Det er grøde og forsigtig optimisme samt voksende aktivitet men der mangler stadig et stykke før pandemiens ødelæggende virkninger kan siges at være fortid. Samtidig spores også en vis usikkerhed i forhold til hvad konflikten i Ukraine samt en galopperende inflation kommer til at betyde på den korte og mellemlange bane.

Baltictech

Dette var endnu en konference men af den mere traditionelle slags og primært fokuseret på teknisk dykning uden dog at udelukke andre interesserede dykkere. Det var første gang jeg besøgte denne konference da den i år, for en gangs skyld, ikke blev afholdt næsten samtidig med DEMA som altid har første prioritet. Konferencen har, i lighed med andre sådanne events, i de senere år været afholdt hvert andet år dog ikke siden 2019 ligeledes p.gr. epidemien.

Den afholdes i Gdynia på den polske Østersøkyst og nærmere bestemt i den polske flådes akademi hvilket bød på ganske nydelige og behagelige faciliteter såsom et stort auditorium. For en Københavner var det vældigt nemt at tage dertil for det var blot en 40 minutters flyvning til Gdansk og derfra en kort taxatur tll Gdynia da de to byer er vokset sammen på midten. Jeg var i hvert fald indlogeret på mit hotel i Gdynias centrum mindre end to timer efter flyet blev skubbet tilbage fra gaten i Kastrup. Hotellet, hvor man kunne booke til messepris, var ganske pænt og funktionelt uden dog at være prangende eller luksuriøst – men hvem har også brug for det når man bare skal være der en weekend?

De tekniske konferencer jeg ellers har deltaget i har typisk har 300-400 deltagere – næsten som om det var normen – så jeg bemærkede straks da vi ankom til akademiet med chartret bus fra hotellet at der stod mange mennesker i kø eller allerede indenfor. Det var overraskende velbesøgt, og efter konference hørte jeg nævnt at der var solgt 1200 billetter, hvilket må siges at være rigtigt flot. Der var også godt med udstillere hvis stande var fordelt på balkoner og langs korridorer. Det var lige før det var lidt klemt, men det gik akkurat an.

Hvorfor fremmødet var så godt, kan jeg kun gætte på, men mit skud er at der dels var en opbygget appetit efter pandemien, dels et ganske stort opland hvorfra publikum kunne komme. I den forbindelse tænker jeg ikke blot på det umiddelbare nærområde men også nærliggende lande hvorfra man nemt og billigt kunne rejse til eventet. Jeg gav således mindre for min flybillet end en togbillet til Jylland, og var hurtigere fremme.

Konferencen forekom meget velorganiseret og med styr på de mange små detaljer som får det hele til at glide i god ro og orden og til tiden. Så hatten af for det. Fredag aften før konferencen startede blev vi også indbudt til en fin reception med et generøst udbud af snacks og drinks hos Santi, som var beliggende blot et kvarters gang fra hotellet. Santi er hovedsponsor og arrangøren er Santis direktør Tomasz Stachura.  

Programmet bød på mange fine forelæsninger men led dog en smule under at det angiveligt havde svært at få tilsagn nok i tide fra en række topnavne og at pandemien havde gjort det lidt drilsk – omend jeg kan ikke sige med sikkerhed om det var tilfældet for oplysningen er andenhånds. Men jeg havde set et par at de bedre oplæg ved andre lejligheder og nogle af de more lokale indlæg som blev afholdt i parallelle sessioner i andre sale fangede ikke helt min interesse. I sin helhed var konferencen dog stadig vældig interessant og meget givtig. Det var også rart at se med diverse branchekolleger igen efter et langt afbræk og at møde nogle nye ved samme lejlighed.