Gå til hovedindhold
Billede
Sportsdykkeren logo
  • Nyheder
      1. Danske
      2. Internationale
  • Download Sportsdykkeren
      1. Oversigt
      2. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-26
      3. 🇩🇰 Sportsdykkeren 4-25
      4. 🇩🇰 Sportsdykkeren 3-25
      5. 🇩🇰 Sportsdykkeren 2-25
      6. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-25
      7. 🇩🇰 Sportsdykkeren 4-24
      8. 🇩🇰 Sportsdykkeren 3-24
      9. 🇩🇰 Sportsdykkeren 2-24
      10. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-24
      11. 🇩🇰 Sportsdykkeren 4-23
      12. 🇩🇰 Sportsdykkeren 3-23
      13. 🇩🇰 Sportsdykkeren 2-23
      14. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-23
      15. 🇩🇰 Sportsdykkeren 2-22
      16. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-22
  • Skribent Guideines
  • DSFs hjemmeside
  • ⚲ Søg

Brødkrumme

  1. Hjem
  2. Gåden i Dybet: Skibsfund i Øresund vækker nysgerrighed blandt sportsdykkere

Gåden i Dybet: Skibsfund i Øresund vækker nysgerrighed blandt sportsdykkere

februar 27, 2026 • Wrecks & Archaeology
Profile picture for user Chief minion
By Chief minion on
  • facebook-f
  • twitter
  • envelope
  • print
70

Et enestående skibsfund i Øresund viser, at havbunden stadig gemmer på ukendte kapitler af vores fælles historie. Et fund, der kan give sportsdykkere ny inspiration til eventyr, nysgerrighed og bidrag til at afdække vores fælles kulturarv.

Photographer, source or credit: Vikingeskibsmuseet Permission or license: pressemeddelelse
Svaelget 2 udgravning

De maritime arkæologer udgravede skibet i en dybde af 13 meter i en sejlrende kaldet Svælget mellem Amager og Saltholm. (Fotokredit: Vikingeskibsmuseet)

Billedkredit
Vikingeskibsmuseet
Tilladelse eller licens
pressemeddelelse
Tekst
Jonas Roulund
Danmark
Middelalderlige fartøjer

Selv i et af verdens mest trafikerede farvande kan historien stadig gemme sig lige under overfladen. Det blev tydeligt, da marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet vinteren 2021 gjorde et opsigtsvækkende fund på bunden af Øresund. Under forundersøgelser i sejlrenden Svælget mellem Amager og Saltholm – forud for anlægsarbejdet ved Lynetteholm – stødte de på svage konturer i havbunden, som viste sig at være noget ganske særligt.

Allerede ved de første dyk stod det klart, at arkæologerne havde fundet et stort middelalderligt skibsvrag. Senere skulle det vise sig, at der var tale om intet mindre end verdens største kendte kogge – et handelsskib fra omkring år 1410, der ændrer vores forståelse af middelalderens søfart og handelsnetværk.

Nu er historien om udgravningen blevet afdækket i DR-dokumentaren Gåden i Dybet, og her fortæller nogle af de involverede om opdagelserne.

En sensation på 13 meters dybde

I sommeren 2023 blev fundet centrum for en omfattende undervandsudgravning. Skibet lå på cirka 13 meters dybde, begravet under århundreders sand og dynd. Over fire intense måneder arbejdede arkæologer og erhvervsdykkere tæt sammen om at afdække, dokumentere og bjærge vraget – lag for lag.

Alt blev nøje registreret. Hver planke og hver bjælke blev nummereret, fotograferet og 3D-scannet, så selv små detaljer som værktøjsspor, samlinger og slid kunne analyseres. Skibsdelene blev efterfølgende transporteret til Vikingeskibsmuseet i Roskilde og senere videre til konservering på Nationalmuseet i Brede.

Undervejs arbejdede erhvervsdykkere og arkæologer tæt sammen

”Der er rigtigt mange mennesker involveret i sådan et projekt. Vi havde et stort dykkerfartøj med besætning, et erhvervsdykkerhold med fem erhvervsdykkere og en dykkerleder, og så er der et arkæologisk hold. Det er et stort setup, hvor et par stykker er på vraget ad gangen,” fortæller museumsinspektør og marinarkæolog på Vikingeskibsmuseet, Klara Fiedler.

Hun var med til at planlægge undersøgelsen fra start til slut, og havde derfor mange lange dage på fartøjet under udgravningen og bjergningen.

”Fundet giver os et mere detaljeret billede af koggens udseende, end vi tidligere har været i stand til at skabe, fordi det er en side, som er bevaret. På mange tidligere fund er det bunden, der er bevaret, så man ved ikke så meget om konstruktionen over vandlinjen. Det her fund giver os en god idé om vragets form og størrelse, som vi kan genskabe via 3D-scanninger,” fortæller Klara.

Resultatet af det store arbejde er bemærkelsesværdigt: Skibet har været omkring 28 meter langt, op til ni meter bredt og cirka seks meter højt – med en lasteevne på omkring 300 tons. Dermed er Svælget 2 ikke bare en stor kogge, men den største, der nogensinde er fundet.

”Det er endnu ikke afgjort, hvad der skal ske med skibet, men det bliver konserveret, og så har vi mulighed for at udstille det,” fortæller museumsinspektøren.

Middelalderens superskib

Koggen var middelalderens arbejdshest til søs. Skibstypen blev udviklet i Nordsøområdet og gjorde det muligt at fragte store mængder varer over lange afstande med relativt små besætninger. Hvor handel tidligere primært handlede om luksusvarer, gjorde koggen det muligt at transportere dagligvarer i stor skala. Det ændrede både økonomi og samfund i Nordeuropa i 1300- og 1400-tallet.

Fundet af Svælget 2 giver et enestående indblik i denne udvikling. Dendrokronologiske analyser af tømmerets årringe viser, at skibet blev bygget i Nederlandene omkring år 1410, men med tømmer importeret fra blandt andet Pommern i det nuværende Polen. Det vidner om komplekse og velfungerende handelsnetværk – ikke bare for varer, men også for råmaterialer.

Arkæologerne har desuden afdækket konstruktionsdetaljer, der aldrig før er dokumenteret på kogger, herunder dele af både for- og agterkastel. Disse strukturer har man kendt fra samtidige illustrationer, men aldrig tidligere fundet bevaret arkæologisk.

Mikkel Haugstrup Thomsen er også museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet, og han har i den grad oplevet, at fundet og arbejdet med Svælget 2 har skabt fornyet interesse for marinarkæologi. Mikkel har haft ansvaret for arbejdet med dokumentationen og rekonstruktionsmodellen af fundet, og hver dag møder nysgerrige sjæle op på museet for at opleve arbejdet, som kan følges live.

”I Marinarkæologisk DokuLab er vi i gang med at samle en model i 1:10 af skibsvraget. Udfordringerne er dog mange, for kun den ene halvdel af skibet er bevaret, og de dele, der skal sættes sammen, er nøjagtige gengivelser af skibsdele, mærket af mere end 700 års slid på havbunden. Skibet skal nemlig samles ved at bruge 3D-print af de bevarede skibsdele fra det originale skibsvrag,” forklarer Mikkel.

”Det giver en meget nøjagtig og hyperdetaljeret måde at lave en præcis skalamodel af fundet. Der er ikke noget, der lyver. Hvis man ville bygge et nyt skib, så er det jo mere hensigtsmæssigt at lave modellen af noget, der er mere ensartet, fladt og ideelt. Men det er ikke det, vi skal. Vi skal prøve at arbejde med alle de uperfektheder, der er i det originale fund,” fortæller marinarkæologen.

Eventyret under vand

For marinarkæolog og medlem af Dansk Sportsdykker Forbunds Marinarkæologiske Udvalg, Mads Bloch Kristiansen, er kombinationen af dykning og efterforskning noget af det, der gør Svælget 2 ekstra fascinerende.

Billede
Mads Bloch Kristiansen, marinarkæolog og medlem af Marinarkæologiske Udvalg
Mads Bloch Kristiansen, marinarkæolog og medlem af Marinarkæologiske Udvalg. (Fotokredit: Mads Bloch Kristiansen)

Han indgik i et projektorienteret forløb omkring Svælget 2 i 2023 og skrev rapport om fundet.

”Marinarkæologi er spændende, fordi det forener dykning med det undersøgende arbejde. Ideen om at dykke ned under havets overflade for at finde viden og spor fra fortiden har altid fascineret mig, og det her fund er et godt eksempel på en skjult ’skat’, som har ligget lige for næsen af os i flere hundrede år,” fortæller han.

Som mange andre blev Mads' interesse for marinarkæologi vakt af fortællinger om skjulte skatte og sunkne skibe. Men i dag handler ”skattene” i højere grad om viden end om guld.

”Det er virkelig interessant, at der er så meget, der er uopdaget under vand – og at man stadig kan finde nyt. Selvom det her fund er udgravet og bearbejdet af professionelle, så giver det forhåbentligt også blod på tanden for flere sportsdykkere til at drage ud på eventyr og søge efter det uopdagede,” siger Mads.

Museumsinspektør og marinarkæolog Klara Fiedler opfordrer også sportsdykkere til at være opmærksomme. For selvom de store udgravninger udføres af professionelle marinarkæologer og erhvervsdykkere, spiller sportsdykkere også en vigtig rolle i afdækningen af vores fælles kulturarv.

”Vi kan ikke være alle steder, så hvis man som dykker falder over vragdele, stenalderfund, bearbejdet flint eller andre spor af fortiden, så meld det ind med en præcis position og gerne fotos. Det kan være afgørende for, at vi kan beskytte og undersøge fundene,” siger hun.

Også museumsinspektør Mikkel Haugstrup Thomsen peger på, at der ligger et stort potentiale i samarbejdet mellem museer og nysgerrige fritidsdykkere. Han har ansvaret for arbejdet med dokumentationen og rekonstruktionsmodellen af Svælget 2 og understreger, at citizen science med moderne teknologi, kameraer og deling af data er blevet et reelt redskab i marinarkæologien.

”Jeg gad jo godt, at den typiske sportsdykker i endnu højere grad end i dag var eventyrlysten og nysgerrig og turde kaste sig ud i det ukendte. I dag er der mange, der gerne vil bruge deres fritid på at tage ud på noget, der allerede er kendt, men hvis man gerne vil finde noget nyt, så skal man jo opsøge det. Det kan man gøre i samarbejde med et lokalt museum, som måske har nogle kilder eller tips, og ellers er forbundets eget udvalg også garant for at hjælpe lidt på vej,” siger han.

Fundet af verdens største kogge i Øresund minder os om, at havet stadig gemmer på mange historier, vi endnu ikke kender. For sportsdykkere rummer det en særlig mulighed: at kombinere eventyrlyst med nysgerrighed og være med til at passe på vores fælles kulturarv.

Man behøver ikke at være professionel arkæolog for at bidrage. Det starter med interesse, respekt for fortidsminder og lysten til at kigge lidt ekstra efter næste gang, man glider ned under overfladen.

Ned, hvor gåderne i dybet findes. 

Se dokumentarserien om vraget, Gåden i Dybet, på DR2.

Profile picture for user Chief minion
Chief minion
70
5
min read
A- A+
  • facebook-f
  • twitter
  • envelope
  • print

Other articles and news about Danmark

Dykker ved Dr Eichelbaum-vraget

Skibsvrag og miljøproblemer i danske farvande

feb 27, 2026
Svaelget 2 udgravning

Gåden i Dybet: Skibsfund i Øresund vækker nysgerrighed blandt sportsdykkere

feb 27, 2026
ungdomsdykkere sommerlejr

Sommerlejr for unge dykkere: En uge med et helt unikt fællesskab

feb 27, 2026
Almindelig strandkrabbe prøver at kigge henover fedtemøget, der dækker bunden

Hvorfor når vi ikke længere? – set fra en dykkers perspektiv

feb 27, 2026
En almindelig fjæsing (Trachinus draco),  en af Danmarks mest farvestrålende fisk, titter frem bag fedtemøget.

Under overfladen: Kemisk forurening i danske farvande

feb 27, 2026
Stribet Mulle, Mullus surmuletus

Fremmede fisk dukker op i danske farvand

dec 02, 2025
Ærøsund wreck. Photo by Lars Stenholt Kirkegaard

M/F Ærøsund – Danmarks Første Kunstige Rev

jul 30, 2025
HMS Defense wreck, Denmark. Photo by René B. Andersen.

Et paradis for vragdykkere

jul 30, 2025
Viking Ship Museum, Denmark. Photo Peter Symes

Danmark: Marinarkæologernes Tumleplads

jul 30, 2025
Anemone, Øresund, Denmark. Photo by Morten Bjørn Larsen

Øresund & Isefjord

jul 30, 2025
Slåensø, Denmark. Photo by Peter Symes

Slåensø – Danmarks Reneste Sø

jul 30, 2025

Stenrevene ved Grenå – En weekend med havets skjulte liv

maj 19, 2025

Strategi 2026 – 2029

maj 17, 2025

Hjælp med at dokumentere fedtemøg

maj 17, 2025

DSF blevet optaget som medlem i Friluftsrådet

maj 17, 2025

Indvielse af stenrev ved Gl.Ålbo. Interview med Martin Pedersen

maj 16, 2025

Dyk på stenrevet ved Gl.Ålbo ved indvielsen d. 15 Maj

maj 16, 2025

Udsigt over Lillebælt fra Gl.Ålbo da stenrevet blev indviet d. 15 Maj

maj 16, 2025

Ny dykkertrappe i Halsskov Færgehavn gør adgang til vandet lettere

maj 13, 2025

Danmarksmesterskabet i Undervandsfoto 2025 – alle kan være med

maj 07, 2025

Trending

New research suggests scuba diving may support mental well-being and emotional resilience in young adults.

DAN Europe undersøger dykningens potentiale for unges mentale velbefindende

Dykkermedicin & Sundhed
A Swedish Navy diver on the wreck

Sensationelt vragfund i Kalmarsund dateres tll 1500-tallet

Vrag & Arkæologi
Jesper Risløv, formand for Dansk Sportsdykker Forbund

Et hav under pres

Debat og kronikker
Dykker ved Dr Eichelbaum-vraget

Skibsvrag og miljøproblemer i danske farvande

Vrag & Arkæologi
Almindelig strandkrabbe prøver at kigge henover fedtemøget, der dækker bunden

Hvorfor når vi ikke længere? – set fra en dykkers perspektiv

Debat og kronikker
SND-instruktør med kursist

Thomas hjælper personer med særlige behov til at dykke: “Det giver stor menneskelig værdi”

Tech & Uddannelse
ungdomsdykkere sommerlejr

Sommerlejr for unge dykkere: En uge med et helt unikt fællesskab

Nyheder
Svaelget 2 udgravning

Gåden i Dybet: Skibsfund i Øresund vækker nysgerrighed blandt sportsdykkere

Vrag & Arkæologi

Latest updates from archives

Jesper Risløv, formand for Dansk Sportsdykker Forbund

Et hav under pres

Debat og kronikker
ungdomsdykkere sommerlejr

Sommerlejr for unge dykkere: En uge med et helt unikt fællesskab

Nyheder
SND-instruktør med kursist

Thomas hjælper personer med særlige behov til at dykke: “Det giver stor menneskelig værdi”

Tech & Uddannelse
Dykker ved Dr Eichelbaum-vraget

Skibsvrag og miljøproblemer i danske farvande

Vrag & Arkæologi
Søpindsvin

Søpindsvin: Hjerne og pigge!

Økologi & Viden
Almindelig strandkrabbe prøver at kigge henover fedtemøget, der dækker bunden

Hvorfor når vi ikke længere? – set fra en dykkers perspektiv

Debat og kronikker
Svaelget 2 udgravning

Gåden i Dybet: Skibsfund i Øresund vækker nysgerrighed blandt sportsdykkere

Vrag & Arkæologi
En almindelig fjæsing (Trachinus draco),  en af Danmarks mest farvestrålende fisk, titter frem bag fedtemøget.

Under overfladen: Kemisk forurening i danske farvande

Økologi & Viden

Seneste opdatinger

New research suggests scuba diving may support mental well-being and emotional resilience in young adults.
DAN Europe undersøger dykningens potentiale for unges mentale velbefindende
12 maj, 2026 - 13:37
A Swedish Navy diver on the wreck
Sensationelt vragfund i Kalmarsund dateres tll 1500-tallet
30 apr, 2026 - 09:50
Fourth Element Dry-Sac
Fourth Element Dry-Sac
30 apr, 2026 - 09:21
Jesper Risløv, formand for Dansk Sportsdykker Forbund
Et hav under pres
19 mar, 2026 - 15:28
More

Relateret indhold

Dykker ved Dr Eichelbaum-vraget
Skibsvrag og miljøproblemer i danske farvande
27 feb, 2026    
Almindelig strandkrabbe prøver at kigge henover fedtemøget, der dækker bunden
Hvorfor når vi ikke længere? – set fra en dykkers perspektiv
27 feb, 2026    
ungdomsdykkere sommerlejr
Sommerlejr for unge dykkere: En uge med et helt unikt fællesskab
27 feb, 2026    
Svaelget 2 udgravning
Gåden i Dybet: Skibsfund i Øresund vækker nysgerrighed blandt sportsdykkere
27 feb, 2026    
En almindelig fjæsing (Trachinus draco),  en af Danmarks mest farvestrålende fisk, titter frem bag fedtemøget.
Under overfladen: Kemisk forurening i danske farvande
27 feb, 2026    

Dykkermesser og events

5 jun, 2026 ➢ 7 jun, 2026

Malaysia International Dive Expo (MIDE) 2026

Malaysia International Trade and Exhibition Centre (MITEC), Kuala Lumpur

9 sep, 2026 ➢ 12 sep, 2026

ABOFA – Aqaba Blue Ocean: Future in Action

Aqaba, Jordan

23 okt, 2026 ➢ 26 okt, 2026

Diving Talks

Lisbon, Portugal

3 nov, 2026 ➢ 6 nov, 2026

DEMA 2026

New Orleans, Lousiana

5 dec, 2026 ➢ 6 dec, 2026

Dive-Expo

Antwerp Expo, Belgium

Annonce
Annonce

Books & Media by our contributors

Dive and Travel Galapagos book cover

Dive and Travel Galapagos, by Steve Rosenberg

feb 16, 2018 Steve Rosenberg
Scuba Professional Cover

Scuba Professional

jul 21, 2015 Simon Pridmore
Scuba Fundamental cover

Scuba Fundamental

aug 23, 2016 Simon Pridmore
The Airplane Graveyard book cover

The Airplane Graveyard, by Brandi Mueller

aug 15, 2018 Brandi Mueller , Alan Axelrod

Sponsoret indhold

What Does It Really Mean to “Accept Yourself” - and Is It the End or the Beginning?

Sponsor : Rebecca Miller

The Story of an Uncontrolled Ascent – Paralenz Used for Diving Safety

Sponsor : Paralenz

Environmentally Friendly Solutions for Business

Sponsor : Jason Morris

How to write an essay about your first diving trip

Sponsor : Josh Collins

The Best EduBirdie Review from Writing Field Experts

Sponsor : Karl Bowman

Discovering Singapore's Best Cultural and Heritage Sites for Every Traveler

Sponsor : Link Seller

What is a QR Code?

Sponsor : Erik Arabyan

How to Afford the Diving Gear You Need When You're On a Tight Budget

Sponsor : Nadine Westwood

Brugerkontomenu

  • Log ind
Clear keys input element