
Sommeren er over os, og vi var knap kommet ind i foråret, før de første indslag og debatindlæg om fedtemøg igen dukkede op i medierne. Desværre ser det ud til, at problemet viser sig tidligere og tidligere – og nu også på steder, hvor vi ikke tidligere har set det. Det er og bliver trist at se og høre om.
Endnu mere nedslående er det, at vi stadig hører om den ene trepartsforhandling og det ene initiativ efter det andet – som alt for ofte ender i snak uden reel handling. Vi ved grundlæggende, hvad årsagerne er, og der findes helt sikkert nogen, der har brugbare løsninger eller konkrete forslag til, hvad vi kan gøre for at forbedre forholdene, hvor det stadig er muligt.
Heldigvis findes der politikere, der gerne vil handle. Men vi skal op i gear, og vi kan ikke længere undskylde os med fortidens synder. Vi må indse, at havet ikke kan fortsætte med at blive behandlet, som det er blevet i årtier, og samtidig forvente, at det er frivillige dykkere, der skal rydde op under overfladen.
Lige nu virker det desværre som om, det primært er frivillige dykkere og organisationer med tilknytning til havet, der forsøger at gøre en forskel.
I den forgangne tid har vi blandt andet deltaget i både Sportsfiskernes konference om bl.a. ålegræs og Ocean Plastic Forums konference om spøgelsesnet. På sidstnævnte lød meldingen blandt andet, at der ikke findes kommercielle dykkere eller virksomheder, der er interesserede i at hente nogle af de anslåede 49.000 tabte net og redskaber op fra de danske farvande – simpelthen fordi der ikke er penge i det. Til gengæld havde de travlt med at forklare, hvorfor fritidsdykkere ikke burde have lov til at fjerne net, selv der hvor det kunne ske sikkert og forsvarligt.
Vi er helt enige i, at arbejdet med at fjerne spøgelsesnet kræver grundig risikovurdering, træning og klare sikkerhedsprocedurer. Det skal udføres med omtanke. Som reglerne er nu, må fritidsdykkere slet ikke bruge værktøj under vand. Men hvis det kan lade sig gøre i Norge, burde vi også kunne finde en løsning herhjemme. Vi venter stadig på svar fra Søfartsstyrelsen – og nu er også flere politikere blevet gjort opmærksomme på situationen. Så må vi se, om det gør en forskel.
Det er til gengæld glædeligt at se, hvor mange initiativer der er i gang med udplantning af ålegræs og etablering af nye stenrev. Hver eneste gang vi hører om et nyt tiltag, er det en opmuntring – og det er et stort skulderklap til de mange frivillige, der gør en forskel.
Derfor er det også vigtigt, at vi synliggør vores indsatser så meget som muligt. Vi gør, hvad vi kan fra forbundets side – men vi vil gerne gøre mere.
Har I projekter eller initiativer i støbeskeen eller allerede i kalenderen, så sig til. Vi deler det gerne via vores platforme – og støtter gerne op med tilstedeværelse, hvis muligt. Skulle I mangle et DSF-flag eller andet materiale, så hjælper vi også gerne. Tag fat i undertegnede eller vores udviklingskonsulent Nicolai.
Husk, at der er kommunalvalg senere i år – det er en oplagt mulighed for at ruske op i de lokale politikere.
Hvis vi skal ændre noget, må vi starte fra bunden – og arbejde os op til overfladen, så vores havmiljø får de ordentlige vilkår, det fortjener.
Normalt siger man, at havet ikke har brug for os – men vi har brug for havet. Måske passer det ikke helt, for lige nu gisper havet – og det er os, der har bragt det dertil. Derfor er det også os, der må handle og gøre vores til, at forholdene igen bliver sunde og bæredygtige.
Sidst, men ikke mindst: Vi skal huske at fortælle den gode historie. Da jeg for nyligt blev interviewet til P1 om fedtemøg og havets tilstand, gik det op for mig, at vi også skal huske at fortælle, at det stadig er en stor oplevelse at være under overfladen. Der er stadig meget spændende at se og opleve – og hvis ikke vi dykkere kan formidle det, hvem kan så?
God sommer til alle – og pas godt på jer selv og hinanden.
Jesper Risløv
Formanden