Havmiljøet har brug for os – og vi har brug for havmiljøet

Vi dykker, fordi vi elsker livet under overfladen. Fordi vi fascineres af ålegræssets bløde bølger, tangskovens mangfoldighed og mødet med fisk og bunddyr på rev og stenbund. Men det liv, vi elsker, er truet – og udviklingen går alt for hurtigt.

Havets tilstand er kritisk

I sensommeren 2023 blev der registreret iltsvind på over 8.000 km² af havbunden – det største område i mere end 20 år (kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi). Iltsvind betyder, at bunddyr og planter kvæles, og store områder bliver til livløse ørkener. Ifølge Aarhus Universitet er iltindholdet i Østersøen nu det laveste i over 100 år. Faktisk er mere end 45.000 km² af bunden i Østersøen i dag permanent døde zoner – et område større end hele Danmark.

Ålegræssets forsvinden har enorme konsekvenser

Ålegræs (Zostera marina) er en nøgleart i vores kystøkosystemer. Studier viser, at ålegræsenge kan lagre op mod 35 gange mere kulstof pr. kvadratmeter end tropiske regnskove. Når ålegræs forsvinder, mister vi altså ikke kun levesteder, men også en vigtig buffer mod klimaforandringer. 

I fjorde som Limfjorden, Roskilde Fjord og Horsens Fjord er op til 80-90 % af ålegræsset væk sammenlignet med tidligere udbredelser. Det svækker fiskebestande, øger kysterosion og forværrer iltsvind.

Vi dykkere kan gøre en forskel

Som dykkere har vi en unik mulighed –  og et ansvar. Vi er blandt de få, der ser havbunden med egne øjne. Vi kan dokumentere, observere og formidle. Droner og satellitter kan meget, men de kan ikke se, hvad der sker under overfladen. Det kan vi.

Så hvad kan vi gøre?

Dokumentér: Brug kamera og logbog. Observationer fra sportsdykkere bruges allerede i forskningsprojekter til at spore ændringer i biodiversitet.

Deltag: Støt projekter med ålegræsplantning, stenrevsopbygning og overvågning. Genskabte stenrev kan øge biodiversiteten med op til 200 % lokalt.

Formidl: Del dine oplevelser på sociale medier, i klubben, på foredrag – små historier kan føre til store forandringer. 

Samarbejd: Indberet observationer til initiativer som HavBlik.dk, hvor dykkere leverer vigtige data direkte til forskere.

Mange gode initiativer er allerede i gang 

Rundt omkring i landet sker der meget positivt:

• Havets Hus i Kattegatcentret arbejder målrettet med genetablering af stenrev og ålegræs.

• HavBlik.dk inviterer frivillige til borgerbaseret havovervågning.

• Projekter som LIFE-IP Natureman og Coast to Coast Climate Challenge bruger sportsdykkere som aktive overvågere af havets tilstand.

• Derudover har flere danske kommuner sat fokus på kystnær naturgenopretning som en del af deres klimaplaner – hvor frivillige dykkeres indsats er afgørende for at overvåge effekterne.

Biologi og dykning i klubberne

I klubberne kan vi bygge bro mellem biologi og undervandsfotografi. Vi kan engagere unge dykkere, skabe bevidsthed om havets sårbarhed og tænde en gnist, der rækker videre end det næste dyk.

Tag havmiljøet op i klubberne. Tal om iltsvind, biodiversitet og de forandringer, vi ser under overfladen. Gør det til en naturlig del af klublivet og kurserne.

Når DSF tilbyder kurser i marinbiologi, er det ikke kun for eksperter – det er for alle, der vil lære mere om det hav, vi elsker at dykke i. Uanset om du er fridykker, UV-jæger, flaskedykker eller junior. Disse biologi kurserne en mulighed for at forstå, formidle og beskytte havmiljøet. 

Så kom med på kursus, del din viden med andre – eller vær med til at lave det næste kursus.
 Havet har brug for det. Og vi har brug for havet.
For havets skyld. Og for dykningens.