Hjuldamperen Express I

Indledning

Rapporten beskriver detaljeret vraget af en hidtil uidentificeret 57 m lang hjuldamper nær Møn, som blev dykket, undersøgt og 3D-modelleret som en del af Marine Research Germany projektet.  

Danske dykkere havde længe hældt til den opfattelse, at der var tale om vraget af hjuldamperen Lauenburg IV / Hans Ex. Men med en længde på 38m var dette skib alt for lille og meget smallere, og kunne derfor udelukkes. Da der for få år siden blev fundet noget materiale fra den tyske værnemagt i vraget, antog vi derfor, at skibet blev brugt af Kriegsmarine, altså den tyske flåde. Efter lidt research i Die deutschen Kriegsschiffe (De tyske krigsskibe) af E. Gröner stødte vi på hjuldamper Express I (Expreß I) under kategorien ”Passagerdampere i østpreussiske farvande 1939-1945”, hvis længde, bredde og antagelse om position forekom at passe godt på vraget. Historiske fotos og skitser blev sammenlignet med vraget, og dokumenter i Freiburg og Koblenz krigsarkiver blev studeret.

Beskrivelse af vraget

Opretstående stålvrag på sandbund i ca. 20m dybde. Store dele af vraget er skyllet ud i sandet. Det øverste dæk med sine fire læsseluger kan stadig tydeligt ses. Der er to skovlhjul bagpå, som ikke stikker ud over sidevæggene. Der er ni tilbehør til skovle. Kun en af de bevægelige skovle er tilbage. Den to-cylindrede dampmaskine hviler på et fundament bestående af tre stærke ståldele. Ligeledes agter er dampkedlen med to brandrør 3,4 m lange og 2,8 m i diameter. Brandrørene vender mod maskinen. 

Længere fremme, direkte foran lastrum 3, er der betjeningskonsollen med rester af rattet. Styrehusets sekskantede form kan stadig ses på dækket. I den forreste tredjedel af vraget er der en foldemast, der er placeret agter. Et robust skot adskiller stævnsektionen fra lastrum 1. På dækket kan man finde gummidæk, som ifølge danske dykkere, der længe har dykket på vraget, oprindeligt hørte til to motorcykler. Helt forrest er der et spil, der ligger på hovedet. Fire lodrette dobbeltpullerter kan ses på hver side af skibet.

Fotogrammetrisk optagelse af vraget

Fotogrammetri blev optaget under et 45-minutters dyk den 17. august 2023. Videooptagelserne fra de seks specialindrettede kameraer blev opdelt i 9.485 individuelle billeder og behandlet af pc-softwaren Agisoft Metashape. Et 3D-objekt af vraget blev skabt ved hjælp af 2,5 millioner trekanter.

Det undersøgte areal udgjorde ca. 93x20m, svarende til 1900m². Et større område på hver yderligere 20m blev undersøgt i stævn- og agterstævnsområderne for at sikre, at hele skibets længde var inkluderet i scanningen. På den måde kan det udelukkes, at skibet eksempelvis var længere agter, ifald området i agterstavnen var tilsandet.

Byggenummer 91?

I den håndskrevne byggeliste fra Atlas-værftet af Reinhard Schmelzkopf, Strandgut 1 1982 Atlas-Werke, nævnes et fjerde agterhjul med nummer 91. Efter at have sammenlignet listen med den originale liste fra Krupp-arkivet i Essen, viste der sig at være en fejl.

Udviklingen og produktionen af den specielle type hjuldamper blev bestilt af firmaet Hagens, Anthony & Co. Bremen fra Norddeutsche Maschinen- und Armaturenfabrik GmbH i Bremen (omdøbt Atlas-Werke Bremen fra 1911). Karakteristikaene for de tre planlagte skibe, som oprindeligt var beregnet til skibsfart på Weser, blev bestemt som følger:

• Størst mulige skrog tilpasset sluserne
• Lavt træk på grund af den ofte lavvandede sejlrende
• Nem at bruge med så få personale som muligt

Hjuldamperen blev generelt betragtet som den type, der kunne sejle på lavt vand. Da hjulene er gjort bredere, har de klassiske sidehjulsdampere imidlertid en bredde, der for stor til at komme ind i sluser. Det førte til udviklingen af en ren sternwheel damper. 

Som navnet antyder, har den forenet hjulene ved agterstavnen på en sådan måde, at deres ydre kant stadig er inden for midterskibets linjeføring. For at balancere skibet skulle motorer og dampanlæg faktisk have været adskilt, med kedlen stående i fordækket. Denne ordning ville dog have krævet en større besætning. Derudover ville det lange damprør have forårsaget unødvendigt tab af kraft. 

Så det blev besluttet at genforene kedel og motor i hækken. Den ekstremt vigtige balancering af skibet i den tomme dybgang med dette arrangement kunne kun opnås ved at skifte fra den rene sternwheel damper til stern-side wheel damper type. 

I dette tilfælde adskilles hjulene, og en indsnævret fortsættelse af skroget skubbes mellem dem. Denne form for forskydningsfordeling, i forbindelse med en vandtank installeret i fordækket, gjorde det muligt at opretholde det tilladte lave træk bagtil. På grund af udfordringerne ved at balancere blev denne type hækside-hjuldamper med kedel- og motorsystemer kombineret i agterstavnen kun bygget i tre eksemplarer. I hvert fald kendes ingen andre sådanne skibe.

Norddeutsche Maschinen- und Armaturenfabrik havde testet den økonomisk mest fordelagtige form af skibsskroget og optimeret den i forsøg udført af Norddeutscher Lloyd i Bremerhaven. På grund af broer kunne skovlhjulene, inklusive hjulkasser, ikke være for store. Masten fik også en foldeanordning, og skorstenen havde endda to foldeanordninger. 

Roret fik dampassistance, og skibet kunne også styres via et mindre andet rat på kabinens dæk. Det gav kaptajnen et bedre overblik. Rorkvadranten blev flyttet af kontrolkæder. For bedre styrbarhed ved lave hastigheder havde skibet også et stævnror, der passede til stævnens form og blev styret via en separat rorpind. Der var fire dobbelte pullerter på skibssiderne som fortøjningsliner.

Hovedlastrummet strækker sig ind i tre rum, som var adskilt fra hinanden af vandtætte skotter. Bredden af lugerne i de tre lastrum var 5,4m. Der er et mindre lastrum installeret bag lastrummet. Masten var designet til at kunne foldes ned. 

De to mandskabsrum var placeret i fordækket og var adskilt fra vandtanken af et skot. De var beklædt med træ og indeholdt køjer, skabe, en bænk og et bord. Det dampdrevne ankerspil var også i fordækket. Kahytten indeholdt to rum og var lidt sænket for at give mere loftshøjde. I de to sidehjulshuse var der køkken i styrbord side og toilet- og lamperum i bagbord side. 

Kulbunkerne var placeret ved siden af kedlen. Maskin­fundamentet bestod af tre kraftige ståldragere, der også fungerede som kedelfundament og langsgående bjælker til skibet.

Maskinen bestod af en to-cylindret dampmaskine med 350 mm og 650 mm cylinderdiametre og 1000 mm slaglængde. Den kørte 31 rpm. Hjulene havde ni bevægelige skovle. Kedlen var en vandret cylinderkedel med to brandrør og 70 kvadratmeter varmeflade. De tre dampere opfyldte stort set kravene, så en fjerde hjuldamper blev bestilt men blev aldrig bygget, og kun tre hjuldampere optræder på den originale Atlas værfts byggeliste. Ingen andre dampere af samme design kendes. Hjuldamperen rejste ruten fra Bremen til Kassel på en uge.

Maskine og skovlhjul

To-trins dampmaskinen drev de to hjul direkte og synkront via en krumtapaksel. De enkelte skovle var bevægelige og styret via en excentriker. Det resulterede i, at vinklen på skovlene ændrede sig, efterhånden som hjulet roterede, så de sænkede sig mere optimalt i vandet og genererede bedre foder. Kun en af skovlbladene er stadig synlige i dag (rød pil).

Identifikation

Opdagelsen af den tekniske tegning var et stort lykketræf, for denne tegning gør det muligt at sammenligne vraget meget præcist med hjuldamperen fra Bremen. På dette tidspunkt vil jeg gerne takke brugeren ”Muranfan” fra Binnenschifferforum for at stille tegningen til rådighed.

Dimensioner

Ifølge de tekniske oplysninger havde skibet følgende dimensioner:

• Længde fra rorakse til stævn: 57m
• Bredde: 7,8m
• Bredde på læsselugerne: 5,4m

Ved hjælp af fotogrammetri opmålte vi vraget til følgende dimensioner, som svarer nøje til vragets:

• Længde: 57,0m
• Bredde: 7,83m
• Lastluge: 5,41m

Der er ingen tvivl om, at vores vrag er den specielle type hækside-hjuldamper bygget i 1911 af Atlaswerke i Bremen. Fundene på vraget passer præcist til skibstegningerne. Det eneste, der skal afklares, er, hvilket af de tre identiske skibe det drejer sig om.

For at gøre dette ser vi på, hvor de tre Express skibe befandt sig:

• Express I: 09.05.1945 – Sejlede ud fra Hela og sank på vej mod vest.
• Express II: 1945 – Sprængt i luften i Danzig af tyske pionerer.
• Express III: 1949 – Martin Jansen, Westrhauderfehn, HO Leer

Kaos i maj 1945

Express I forlod Hela-halvøen nær Danzig den 9. maj 1945. Forholdene var kaotiske med mange mennesker, der forsøgte at flygte fra de russiske styrker, men der manglede skibe. I begyndelsen af maj ventede 77.000 mennesker således på at blive evakueret alene fra halvøen. Express I og Express III blev rekvireret af den tyske krigsmarine i marts 1945 og brugt til transport af flygtninge- og syge. Den 8. maj 1945 underskrev den tyske Wehrmachts overkommando overgivelseserklæringen. Det betød, at skibene med flygtninge skulle have forladt Hela-halvøen senest kl. 01.00 (midnat engelsk tid) den 9. maj 1945

Entydig identifikation via brev fra rederiet

Det nævnes her, at Express I sank ved Møn. Præcis, hvor vores vrag ligger. Så der er ingen tvivl om, at vores vrag er dette skib.

Kaptajnens udtalelse

Kaptajn på Express III, Josef Winker, skrev i sin erklæring den 22. juni 1945:

Jeg har aldrig set eller hørt fra damperen Express III igen. Jeg anser det for umuligt, at det kunne have udstået en sørejse i de storme, der herskede på havet i de dage. Det led formentlig samme skæbne som søsterskibet, Express I. Jeg erfarede af dets skipper, Alfons Czuba, at dette skib også sejlede vestpå fra Hela den 8. maj og sank nær Bornholm under hans kommando. [...] Czuba fortalte mig dette ved et møde i Kiel-Reede den 11. maj 1945.”

Det er interessant, at den oprindelige sætning ”nær Bornholm” blev overstreget og erstattet af den usædvanlige sætning ”von Bornholm”. Så ”nær Bornholm” er forkert. Dette passer med vores vragfund, for vi ved, at skibet ikke sank nær eller ud for Bornholm, men 150 km længere mod vest.

Vejret

Skibet var designet til indre farvande og ikke til det åbne hav. Kaptajn Josef Winker betragtede det, som beskrevet, også for umuligt, at damperen kunne have udstået en sørejse i de storme, der herskede på havet i de dage.”

Forliset

To skader kan stadig ses på vraget i dag, som kunne have ført til forliset. Udover den korte udtalelse fra kaptajnen fandt vi ingen konkret beskrivelse fra et øjenvidne.

Skader

Vraget er væsentligt beskadiget i agterstavnen. På styrbord side skubbes sidevæggen, pullerten og dækket, inklusive lastrumslem, mod midten af skibet. Dette kunne for eksempel være forårsaget af en eksplosion eller kollision. Det er dog uklart, om denne skade er sket efter forliset, fx på grund af et anker eller trawl. Vraget har desuden et brud midtskibs bag lastrum 2. 

Vragfund

Danske dykkere har fundet to motorcykler, (sølv?)-bestik og K98-rifler. K98 var den tyske hærs standardriffel under Anden Verdenskrig.

Konklusion

Sammenligning af vraget med tegningen fører til den konklusion, at vores vrag klart må være et af de tre hjuldampere i Express-serien bygget af Atlas Werft. Alle skibets detaljer passer til den grundlæggende struktur med motor og kedel agter. Rorets form og position, lastlugerne og foldemasten. Selv arrangementet af pullerterne er nøjagtigt det samme.

Denne skibstype var meget usædvanlig selv for sin tid, og arrangementet af kedel og motor i agterstavnen havde en ugunstig indvirkning på vægtfordelingen, hvilket skulle kompenseres for af en ballasttank i stævnen. Af denne grund blev dette design ikke udbredt, især da hjuldampere blev erstattet af skruedrev. Af denne type hjuldamper er kun Express I kendt som sunket og forsvundet. Express II blev sprængt i luften af tyske tropper i Danzig, og Express III blev solgt til Leer i 1949.

I militærarkiverne i Freiburg og Koblenz fandt vi desuden dokumenter, der faktisk beskriver placeringen af vores vrag – nær Møn – som det sted, hvor Express I sank.

Projektet: Marine Research Germany

Undersøgelsen af vraget fandt sted under en uges dykkerekspedition (12.-18.8.2024) af Marine Research Germany-projektet under ledelse af Reinhard Öser og Ingo Oppelt. Det stolte skib Ryvar fungerede som dykkerfartøj. Der var 27 dykkere, 2 besætning og en kok om bord. Link til projektsiden: marine-research-germany.de. Følgende vrag blev dykket: SV Gaarden, SS Bonita, SS Ares, SS Minos (Helfried Bismarck), Express I og MV Zeearend. Vragene er alle blevet digitaliseret. Linkene på forfatterens hjemmeside er her: dive3d.eu/baltic-sea-2024

Tak

Tak skal lyde til Ingo Oppelt og Reinhard Öser for at organisere dykkerekspeditionen, min kammerat Alexey Konovalov – vragtegneren, Henrik Absalon for litteraturforskning og kommunikation med danskerne, bruger ”Muranfan” og andre fra Binnenschifferforum, Klaus auf dem Garten for tips til at finde yderligere kilder, Hr. Stremmel og Hr. Böse for deres støtte i Krupp-arkivet, Kathrin Enze for hendes støtte i Ick-arkivet i Hamborg, Dr Dennis Beckmann i Museum der Deutschen Binnenschifffahrt, Bernd Darter i Deutschen Schiffahrtsmuseum, Angela Piplak i Kulturhaus Walle Brodelpott e.V, Holger Ipsen for støtten i Koblenz, Benjamin Haas for støtten i Freiburg. ■

<sup>Kilder:
1. Wochenschrift Prometheus 1912
2. Oehmig A. 1985. Dampfer auf der weser in alten ansichten. Binnenschiffahrts-Verlag.
3. Schiffbau Zeitschrift. 25 oktober 1911 (link)
4. Binnenschifferforum.de (link)
5. Gröner E, et al. 1993. Die deutschen kriegsschiffe 1815-1945, Band 8.1. Bernard & Graefe.
6. Rahn W, Schreiber G, Maierhöfer H. 1988-1997. Kriegstagebücher der seekriegsleitung. Mittler-Verlag.
7. Grötschel T. 1996. Die lauenburger dampf-und motorschlepper. Verein zur förderung des Lauenburger Elbschiffahrtsmuseum.
8. Militärarchiv Freiburg, Akte: RM 102/873 Express III Abwicklungsunterlagen
9. Militärarchiv Koblenz, Akten: B326/825
10. Auf dem Garten K. 2012. Boote, yachten, kleinschiffe aus bremen. Hauschild, HM.
11. Etlefsen GU. 1997. Deutsche reedereien, Band 7. Bad segeberg og gert uwe detlefsen.
12. Boie C. 2001. Von der hansekogge zum containerschiff: 500 jahre schiffbau in Deutschland.
13. Schmelzkopf R. 1982. Strandgut 1 Atlas-Werke. Selvudgivelse.
14. Schiffsliste der Atlas-Werft. Essen: Historisches Archiv Krupp.
15. Sammlung der Jansen-Werft im Museum Rhauderfehn (museum-rhauderfehn.de)</sup>