Sådan indsendes materiale

Du kan indsende filer via e-mail, WeTransfer, Dropbox, FTP-upload – eller sende dem med god gammeldags post.

Hvis du sender materialet med almindelig post, så sørg for, at det er forsvarligt emballereret.

Ansvarsfraskrivelse

Sportsdykkeren, DSF og tilknyttede partnere kan ikke holdes ansvarlige for bortkomne eller beskadigede materialer eller for tab og skader som følge af elektronisk overførsel eller kommunikation. Personlige oplysninger behandles fortroligt og videregives ikke uden skriftligt samtykke fra den enkelte.


Sådan sender du materialet

Start med at samle alt i en mappe
Læg alle billeder og øvrige filer i en mappe (directory), der er navngivet med dit navn og emnet for artiklen.

1. Via e-mail

Send til: redaktion@sportsdykkeren.dk
Du kan forvente en bekræftelse på modtagelsen inden for 2-3 dage. Vi kan dog være ude af kontoret i korte perioder – hører du ikke tilbage, så prøv venligst igen.  Vær opmærksom på at mange mail-services har begrænsninger på hvor meget emails my fylde.

 

2. Via fildelingstjenester

WeTransfer, Dropbox eller tilsvarende fildelingstjenester fungerer fint og er generelt den bedste og nemmeste metode. Ved brug af Dropbox: del mappen til kontoen editor@xray-mag.com
 

3. Via FTP-upload

Læg alle billeder i én mappe, navngivet med emne og dit navn, og upload hele mappen på én gang.

Adgang:

  • Host: xray.dnsalias.com
  • Bruger: Upload
  • Kodeord: sendfiles2020

Bemærk: Filer og mapper, der uploades til serveren, er beskyttet mod utilsigtet sletning eller overskrivning. Du kan derfor ikke gen-uploade filer med samme navn.  Hvis du skal uploade rettelser, skal filnavnet blot ændres – f.eks. ved at tilføje "_ny" til navnet.

 

4. Med gammeldags post

AquaScope Media
Ahornsgade 6
2200 København N
Danmark