Forbundet kan tilbyde og arrangere, men medlemmerne må også fortælle, hvad de ønsker – og selv engagere sig.
For snart en del eller måske ligefrem mange år siden havde vi et medlem i min lokale dykkerklub, der skrev en besked til alle om, at han ville melde sig ud af klubben, da han ikke mente, vi gjorde nok for ham, og det, vi tilbød, ikke havde hans interesse.
Det var jo noget af en måde at sige farvel på, og det har sådan set altid ligget lidt i baghovedet på mig. For er det nu også sådan, det skal være?
Hvis klubben ikke tilbyder det, du ønsker, er det så ikke også din opgave som medlem at ytre dig og måske fortælle, hvad du ønsker, klubben skal tilbyde?
Dengang sad jeg også i vores turplanudvalg, og hver gang vi skulle lave planer for det kommende kvartal, skrev vi ud til alle og spurgte, om de havde ønsker til destinationer, typer af dyk mv. I de fleste tilfælde var der rungende tavshed fra medlemmerne, og når planen så kom og var lavet, kom alle kommentarerne – hvorfor skal vi ikke dit, og hvorfor kan vi ikke dat? Jeg kan kun dykke i lige uger eller noget helt andet. Det var en smule trættende i længden for alle dem, der syntes, de lagde et stort arbejde i at gøre noget for os alle i klubben.
Vi må desværre erkende, at sådan er det også en gang imellem i forbundet. Vi vil så gerne lave spændende aktiviteter, uddannelse, workshops, samlinger af forskellig karakter og meget mere. Men når vi så byder op til dialog eller lægger et kursus i kalenderen, må vi ofte enten aflyse eller ranke ryggen og så gennemføre alligevel trods et minimum af deltagere. Det er selvfølgelig nemmere at håndtere, når det er en onlinepræsentation eller lignende, end når det er et kursus eller et decideret arrangement med lokaler, forplejning osv.
Hvad skal vi gøre, eller hvad kan vi gøre anderledes, er måske derfor et af de store spørgsmål. Vi ved selvfølgelig godt, at hverdagen altid spiller ind, og de weekender, vi har til rådighed, er en begrænset ressource.
Når der skal balanceres mellem familiearrangementer, venner, ens egen dykning, dykkerklubben mv., så er det ikke altid, der også er tid til at videreuddanne sig eller bruge tiden på, hvordan vi får flere unge ind i vores klubber, eller hvad det nu måtte være, der er på agendaen.
Vi har prøvet meget fra forbundets side, og vi må selvfølgelig også kigge indad – og det gør vi også. Hvad vi synes er en god idé eller en mulighed for mange, er måske ikke altid det, I ude i klubberne efterspørger eller helt på samme måde kan se lyset i. Det er også fuldt forståeligt, men så må I meget gerne råbe op og gøre os opmærksomme på, hvad der skal ændres, planlægges anderledes eller noget helt tredje.
Hvis vi ikke hører noget, kan det være, vi prøver at genopslå arrangementet og måske med samme resultat til følge. Det er der ingen, der har interesse i, så lad os gerne høre, hvad der kan gøres anderledes.
Flere af vores udvalg arbejder med at gøre nogle af deres større events mere permanente på en bestemt weekend eller dag. På den måde ved vi allerede nu, hvornår næste instruktørkursus for flaskedykkere er, eller hvornår der afholdes DM i fridykning. Alle datoer kan ses på vores hjemmeside eller i Tailor. Men det kræver så også, at der bliver kigget der, og at det eventuelt kommunikeres videre til alle, der har interesse for det aktuelle emne. Ellers kommer vi ikke meget videre.
Vi må så også sige, at når der er nogen af jer, der møder op og deltager, så gør I det også med en iver og gejst, der smitter af på os alle. Det gør mig faktisk rigtig glad og stolt over, hvor mange der gerne vil meget mere for os alle i vores fællesskab. Det er imponerende, så mange der gerne vil tale om, hvad vi kan, eller hvad vi gør, og ikke bare mig, mig og hvad gør andre for mig og mine interesser.
Derfor vil jeg også gerne sende en stor tak. Hvor er det vildt, at I – eller skal jeg sige vi – på alle niveauer hjælper, støtter, bruger tid på skæve tider af døgnet i en svømmehal eller er på tur en hel lørdag og meget mere, jeg ikke kan få med her. Der er sågar flere af os, der måske ikke engang kommer i vandet, fordi vi lige har valgt at være kantpassere, bådfører eller hvad det nu måtte være. Men det, at vi er sammen, og glæden ved dette, er det vigtigste.
Vi kan og vil gerne meget fra forbundets side, men vi skal også bruge input fra jer. Så skriv eller ring til os – så kigger vi på mulighederne og ser, hvad der kan lade sig gøre. Det er jo superærgerligt, hvis der er en eller flere af jer, der sidder med de vises sten, og vi ikke gør brug af dem eller først får det at vide, når toget har forladt perronen.
Sidst, men ikke mindst: Husk, det er bare at holde øje med kalenderen. Og hvis der allerede nu er nogen, der sidder med en instruktørdrøm, en tanke om at blive dykkerleder, lære mere om flora og fauna under overfladen mv., så tøv ikke. Kontakt os allerede nu, så du kan blive skrevet op til det næste event.
Jesper Risløv
Formanden
Vi må så også sige, at når der er nogen af jer, der møder op og deltager, så gør I det også med en iver og gejst, der smitter af på os alle. Det gør mig faktisk rigtig glad og stolt over, hvor mange der gerne vil meget mere for os alle i vores fællesskab