Kan bakterier redde havene fra plastik?

Plastforurening er et blevet et gigantisk problem. Vores strande og farvande er fyldt med plastik, havets liv indtager det eller bliver snøret ind det, og partikler trænger ind i vores fødenet og organismer. Mikroplast er overalt nu.

Mennesket producerer enorme mængder af plastik, og en stor del af dette bliver til skrald. Det er måske kun en lille brøkdel, der ender i havet - men der tilflyder immervæk havene mere end 10 millioner tons plastik hvert år. Udover den fare plasten i sig selv udgør, indeholder de også en masse miljøfremmede stoffer, der afgives til vandet.

Løsningen er ikke at holde op med at bruge plastik, for det er utrolig nyttigt. For eksempel er plastikflasker langt lettere end glasflasker, så transport af dem kræver mindre energi og frigiver mindre mængder af drivhusgasser.

En overraskende allieret

Hvad vi derimod har brug er nytænkning hvad angår håndteringen af plastik, og det er her nogle mikroorganismerne kommer ind. For det viser sig at der findes en håndfuld mikrober som har udviklet evnen til at fordøje visse plasttyper og nedbryde dem til mindre molekyler.

Den klare plast, der bruges til at lave tøjfibre og drikkeflasker, kaldes polyethylenterephthalat (PET). Som al plast består materialet af lange molekyler, der udgøres af mindre molekyler som er kædet sammen i en streng. Det er de stærke kemiske bindinger der kæder molekylerne sammen som er uønskværdige i engangsplastik.

Det er nu lykkedes for et hold af japanske forskere at finde en stamme af bakterier, med det mundrette navn Ideonella sakaiensis 201-F6, som ikke alene kan leve på stykker af PET, men også bruge PET som sin vigtigste næringskilde, hvorved PET nedbrydes i processen. Nøglen til denne gavnlige effekt er nogle enzymer som bakterierne laver.

Disse mikroorganismer kan derfor komme til spille en central rolle i betræbelserne på at reducere plastikaffald og opbygge en grønnere økonomi.