Kysthjælper: Med kurs mod en rigere havnatur

Stenrev er the shit, og ålegræs er på alles læber. Naturgenopretning i havet er det nye sort blandt naturentusiaster. Endelig kan danskerne gøre noget helt konkret for at bidrage til et bedre havmiljø med større biodiversitet. Drømmen er at genskabe de bølgende ålegræsenge og de livgivende stenrev og muslingebanker på havbunden. Det er bare ikke helt så enkelt, som mange forestiller sig. Det har Danmarks Sportsfiskerforbund erfaret med projektet Kysthjælper, der arbejder for at gøre det lettere og mere overskueligt for frivillige at deltage i naturgenopretning i havet, også kaldet ”marin naturgenopretning”.

”Kysthjælpers hovedformål er at undersøge, hvordan man bedst kan organisere og gennemføre naturgenopretning i havet med frivillige som drivkraft,” siger Erik Haar Nielsen, havbiolog og projektleder i Kysthjælper.

Projektet så dagens lys i 2021, og året efter kunne Kysthjælpers frivillige for første gang tage fat på det praktiske arbejde i havet efter en række forberedelser og indhentning af tilladelser hos Kystdirektoratet.

”Nu skal vi så i gang med Kysthjælpers 4. og afsluttende sæson med udplantning af ålegræs og udlægning af sten. Det betyder, at vi har gjort os en del erfaringer med både det praktiske arbejde og den store planlægning forud for arbejdet,” siger Erik Haar Nielsen, der har mødt mange overraskelser under projektets levetid.

Lang vej fra ide til handling

”Allermest er jeg blevet forbløffet over gåpåmodet hos de frivillige kysthjælpere. De brænder for at skabe et bedre havmiljø. Men det er svært at komme fra ide til handling, og dermed risikerer vi at miste de frivilliges engagement,” siger Erik Haar Nielsen og uddyber:

”Før du kan sætte det første ålegræsskud i havbunden, skal du igennem både forundersøgelser og en længerevarende ansøgningsproces. Du kan ikke sidde i februar måned og have et ønske om at plante ålegræs ud samme sommer, for der kan gå op til 15 måneder, fra du sender din ansøgning om udplantning af ålegræs ind til Kystdirektoratet, til du står med en tilladelse i hånden. Det hænger sammen med, at der både er en sagsbehandlingstid og derefter en høringsfrist og klagefrist, der skal overholdes. Og det er ikke alle frivillige, der er klar over det forløb.”

Den lange sagsbehandlingstid er en velkendt udfordring i Horsens Kommune, som er en af de fire kystkommuner, der samarbejder med Kysthjælper om arbejdet for en bedre havnatur. Det fortæller borgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen.

”For kommuner som os, der er klar til at anlægge nye stenrev eller udplante ålegræs, er den største udfordring at få tilladelse til arbejdet hos Kystdirektoratet. Jeg oplever, at vores miljøafdeling bruger rigtig meget tid på at vente på sagsbehandlingen. Jeg vil ikke pege fingre ad nogen, men hvis man vil have politisk hastighed, skal der også være hastighed i sagsbehandlingen,” siger han.

Mere fart på ålegræsudplantning

Kysthjælper har et konkret forslag til, hvordan man kan smidiggøre ansøgningsprocessen for udplantning af ålegræs, så der kommer mere fart over udplantningsfelterne langs Danmarks kyster.

”Vi foreslår, at man dropper kravet om tilladelse ved små udplantninger på mindre end 5.000 ålegræsskud. I stedet foreslår vi en anmeldeordning, der indebærer, at man anmelder sin småskala-udplantning til Kystdirektoratet, som derefter har en frist på fire uger til at aflyse udplantningen. Kommer der ingen indvendinger fra Kystdirektoratet, er der grønt lys til udplantning,” siger Erik Haar Nielsen.

”Med en anmeldeordning vil vi langt hurtigere kunne gennemføre mindre testudplantninger, som kan give os et praj om, hvorvidt et bestemt område er egnet til ålegræsudplantning eller ej, så vi hurtigere kan få udplantet nogle levedygtige ålegræsbede,” siger han og tilføjer:

”Vi ønsker, at der laves en bekendtgørelse, som gør det muligt at lave udplantninger på forsøgsbasis uden bureaukratiske forhindringer. Og vi har opbakning til forslaget fra en række andre organisationer.”

Tempo? Nej, ikke for enhver pris

Men selvom havmiljøet trænger hårdt til bedre levesteder for fisk, bunddyr og planter, så bør det ikke være et mål i sig selv at speede op på den marine naturgenopretning. Det er holdningen hos Center for Marin Naturgenopretning, der samler og formidler den eksisterende forskning på feltet.

”Man kan ikke entydigt sige, at det går for langsomt. Hvis der kommer mere fart på, risikerer vi, at det kører ud ad alle mulige tangenter. Det er vigtigt, at arbejdet bliver gjort rigtigt. At anlægge et nyt stenrev er for eksempel ikke bare at pøse sten ud i havet. Arbejdet skal også moniteres, så vi kan holde øje med effekten af det. Vi skal respektere, at der er behov for en erfaringsopsamling, som skal føde ind i de næste projekter,” siger Jens Kjerulf Petersen, professor og sektionsleder for kystøkologi hos DTU Aqua og medlem af styregruppen for Center for Marin Naturgenopretning.

”Der er behov for nogle principper, rammer og mål for den marine naturgenopretning, og når der ikke er det, kan det ende i en klondike-agtig knopskydning.”

Jens Kjerulf Petersen efterlyser en national strategi for Danmarks naturgenopretning i havet.

”Strategien skal lægge rammerne for, hvad der er behov for, og hvor det skal foregå. Det er vigtigt, man sikrer, at der bliver arbejdet med flere naturtyper. For eksempel skal der ikke kun laves genopretning med sten. Ikke kun med ålegræs. Alene inden for havgræsser er der flere naturtyper med forskellige arter. Men indtil nu er det kun ålegræsset, vi har erfaring med. Det er den type havgræs, vi kan udplante baseret på grundig forskning i udplantningsmetoder,” siger han.

”Det samme gælder for muslinger. Vi snakker meget om naturgenopretning med blåmuslinger, men også hestemuslinger og østers skal potentielt genoprettes.”

Kysthjælpers projektleder, Erik Haar Nielsen, anerkender behovet for en national strategi for den marine naturgenopretning, og at arbejdet i havet skal foregå i overensstemmelse med videnskabeligt gennemtestede metoder.

”Selvom vi i høj grad repræsenterer de frivilliges iver for at komme ud over stepperne, respekterer vi også forskernes tilgang. Derfor samarbejder vi med Center for Marin Naturgenopretning om at udvikle vejledninger til arbejdet, der er nemme at gå til – også for frivillige kysthjælpere. Vores fælles mål er at få livet tilbage til det kystnære havmiljø uden at gøre skade på det eksisterende havmiljø,” siger han.

Stenrev for millioner

Mens der især kan være administrative benspænd for at komme i gang med udplantning af ålegræs, så er økonomi en begrænsende faktor for frivillige, der gerne vil i gang med at lave et nyt stenrev. Det er erfaringen fra Kysthjælpers arbejde med stenrev i Limfjorden. Her er det lykkedes et frivilligt fundraising-udvalg at rejse penge til de fire nye stenrev, som Kysthjælper har anlagt i samarbejde med Aalborg Kommune og Limfjordsrådet.

Stenrev er dyre, fordi det koster mange penge både at anskaffe, transportere og udlægge de tunge sten på havbunden, men takket være en stor frivillig indsats kunne Kysthjælper sidste år lægge 600 tons sten ud fordelt på fire lokaliteter i Limfjorden. 

”Vi gentager udlægningen i år, hvor vi skal toppe op med flere sten på de fire nye stenrev,” siger Erik Haar Nielsen.

Han fortæller, at det administrative arbejde i forbindelse med udlægning af sten er relativt omfattende. 

”Man skal ansøge om tilladelse hos Kystdirektoratet, have lavet marinarkæologiske forundersøgelser og søopmålinger. Det kan virke overvældende at gå i gang med for de frivillige, og derfor er Kysthjælper i gang med at udarbejde en vejledning til dem, der gerne vil i gang med at etablere et nyt stenrev.”

Erfaringer fra andre stenrevsprojekter i Lillebælt og Vejle Fjord viser, at det koster 1-2 mio. kr. at anlægge et enkelt stenrev. Det vil derfor koste et svimlende beløb at genskabe de mange stenrev, der engang prydede de danske kyster. Erik Haar Nielsen ser frem til, at penge fra statens nye havnaturfond vil gøre det muligt at starte flere nye stenrevsprojekter over hele landet.

Frem mod 2030 er der i Havnaturfonden afsat 500 mio. kr. til genopretning af Danmarks havnatur. I 2025 skal i alt 100 mio. kr. ud at arbejde. Nogle af pengene skal gå til kortlægning af havbundsnaturen, mens andre bliver uddelt til naturgenopretning i havet med særligt fokus på projekter i Sejerø Bugt, Samsø Bælt, Sydfynske Øhav og Storebælt. 

”Vi håber, at mange frivillige, foreninger og kommuner griber chancen for at få dækket udgifterne til det naturgenopretningsprojekt, de gerne vil i gang med,” siger Erik Haar Nielsen. 

EU-krav til naturgenopretning

Sammen med blandt andre Tænketanken Hav og adskillige lokale grupper og foreninger er Kysthjælper en del af en bevægelse, der har styrket danskernes kendskab til marin naturgenopretning gennem de seneste år.

”Vi rider på en bølge af stor bevågenhed om havmiljøet og stor interesse for genopretning af havnaturen. Det skal gerne resultere i flere nye ålegræsbede, stenrev og muslingebanker inden for en overskuelig fremtid,” siger Erik Haar Nielsen.

”Men som både Kysthjælper, kommuner og forskere har erfaret, så er Danmark endnu ikke gearet til den marine naturgenopretning. Derfor får vi travlt, nu hvor EU har vedtaget den nye naturgenopretningsforordning, der stiller krav til Danmark om at sætte gang i genopretning af mindst 20 % af havnaturen inden 2030,” siger han og tilføjer:

”Vi håber, at vi med Kysthjæl­pers indsats er med til at skubbe på for at få kørt Danmark i stilling til opgaven.”