Dagens nyhedsstrøm er ikke for sarte nerver. Først og fremmest er der mange, der er stærkt påvirkede og bekymrede over den indeværende geopolitiske situation og specielt den nye amerikanske administration og dens beteende.

Nu skulle dykning ellers gerne være et frirum fra alskens bekymringer og polemik. Jeg har dog altid gjort en undtagelse, hvor det gælder miljøpolitik og -beskyttelse fordi det angår os alle, og i særdeleshed dykkere, uanset vort politiske ståsted i øvrigt. Men det bliver stadigt sværere at se bort fra de voksende udfordringer i lyset af den politiserede diskurs.

Tonerne fra den anden side af Atlanten, hvor administrationen nu er i fuld gang med at afvikle miljøbeskyttelse, fyre medarbejdere og nedlægge forskningsområder for ikke at tale om dets udtræden af Paris aftalen og internationale klimaaftaler er selvklart dybt bekymrende. Det kan vi imidlertid nok ikke gøre så meget ved, andet end at få vores folkevalgte og andre repræsentanter til at lægge et bestemt og vedvarende pres på den nye amerikanske administration. Ikke at jeg har nogle større forhåbninger om, at de trænger igennem, for modparten synes helt uden for pædagogisk rækkevidde.

I mellemtiden kan vi imidlertid feje foran egen dør og selv tage action. Efter en lang stribe nedslående nyheder om de indre farvandes pauvre sundhedstilstand, synes det officielle Danmark omsider at have vågnet op, om end det er med 30-40 års forsinkelse, og det må siges, at det er bedre sent end aldrig.

Den grønne treparts aftale fra 2024 er både historisk og ambitiøs, og jeg tillader mig at være forsigtigt optimistisk. Det er opløftende, at så store arealer skal overgå til natur, at tørlagte søer og vådområde skal genskabes, at åløb igen skal have lov til at bugte sig og så videre.

Det vil også gavne havmiljøet i takt med at udvaskningen af gødningsstoffer fra landbruget bliver reduceret. Hvornår det får en mærkbar effekt, stiller jeg mig dog ret tvivlende overfor, for den tid det tager disse næringssalte at vandre fra en mark og sive ned til og ført med grundvandet, indtil det løber ud i en å eller udvaskes i havet, skal måles i mange årtier. Fortidens synder vil forfølge os en rum tid endnu.

Men hvad der vil have en meget hurtigere effekt, er forbud mod bundslæbende fiskeredskaber, der river havbunden op på den mest destruktive vis. Det ser jo ud, som nogen har trukket en stor plov hen over bunden. I stadigt flere områder er der heldigvis udstedt forbud, senest i Flensborg Fjord, og der er i Folketinget nu stillet forslag om et generelt forbud mod bundslæbende fiskeredskaber i de indre farvande. Regeringens eget udspil til trawlfrie zoner, som er en del af regeringens samlede indsats for genopretning af Danmarks havmiljø, kan man blandt andet læse mere om på Miljøministeriets hjemmeside. (Se linket herunder.)

Herudover er der en aktiv indsats, vi som dykkere kan gøre for genopretning af miljøet, og det er jo en gave at kunne gøre en forskel selv i det små. I dette nummer af Sportsdykkeren bringer vi derfor et par fine artikler bl.a. om Kysthjælper projektet og udplantning af ålegræs i Thorø Vig. Det er ikke alle disse projekter, der lykkedes, men der hvor det gør, gør det en betydelig forskel. 

Moder natur, der hvor den gives de rette betingelser, kan komme sig stærkt og nogle gange forbløffende hurtigt. Peberholmen, den kunstige ø, der er en del af Øresundsforbindelsen, er for eksempel nu blevet hjemsted for et rigt fugleliv, hvoraf mange er sjældne og beskyttede, mere end 400 plantearter samt over 500 arter af insekter. Herudover har sjældne padder og frøer etableret bestande på øen. Øen blev efterladt bar, og alle arter indvandrede fra enten Danmark eller Sverige. Øen fik bare lov til at være i fred, hvilket viser, at hvis man undgår eller fjerner miljøproblemerne, skal naturen nok vende tilbage.

— Peter Symes
Redaktør

Links:
borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-19434
mim.dk/nyheder/pressemeddelelser