Maldivernes Sydlige Atoller

Vores tur startede med at udforske de bedste dykkersteder i denne atol. Et af de mest tilgængelige var vraget af British Loyalty. Dette britiske flådefartøj blev torpederet i marts 1944 af den tyske ubåd U-183. Skibet, der var beregnet til brændstoftransport, led omfattende skade, men sank ikke. Det blev delvist repareret og skulle fungere som et flydende ”lager”.

I 1946 sank det endelig på sin nuværende placering lige ud for Hithadhoo Island, og det er blevet et meget populært sted at dykke. Skibsvragets historie er ikke tilfældig, da denne atol var en hemmelig britisk luftbase under Anden Verdenskrig, og derfor har den en vigtig infrastruktur på trods af sin afsides beliggenhed.

Det var generelt nemt at dykke på vraget, da der normalt ikke var nogen strøm, og dets bevaringstilstand var meget god. Skibet lå på sandbunden på styrbords side og var stærkt koloniseret af hårde koraller. Store sorte koraltræer kunne ses i agterenden, under skruen. Det var også i dette område, vi fandt den største koncentration af fisk. Dette vrag var et underholdende dyk, ideelt til at starte vores dykkertur.

Mudakan: Manta-punktet

Et andet vigtigt dyk i Addu var Mudakan, en af de mest kendte manta-rensestationer i området. Vi kunne nogle gange støde på stærk strøm her, så det var vigtigt at dykke hurtigt ned for at undgå at passere over koralhovedet, hvor mantaerne samledes.

Da vi nåede en dybde på 15 meter, lod vi os drive, mens vi altid holdt sammen som en gruppe og lod strømmen føre os hurtigt langs revet. Sigtbarheden var god, og efter en kort drift fik vi øje på en gruppe på otte til ti mantaer i det fjerne, som svømmede hen over en lille koralbommie, der rejste sig mellem revet og sandet.

Vi fulgte instruktionerne fra briefingen før dykket og placerede os omkring rensestationen ved at bruge revkroge for at undgå at beskadige korallerne og altid holde en god afstand for ikke at forstyrre mantaernes adfærd. Lidt efter lidt fandt hvert medlem af vores gruppe sin plads.

For mantaerne var dette ritual en daglig opgave, men for os var det et fantastisk skue. I en slags perfekt orkestreret koreografi passerede hver manta gennem et bestemt punkt på stationen, stoppede op, foldede hovedlappen ud og åbnede munden helt. I det øjeblik kastede dusinvis af bittesmå tanglopper sig over mantaen i en stædig rengøringsopgave. Med deres små munde rev de dødt væv af, rensede sår og plukkede små parasitter fra mantaens hud. Fra tid til anden gjorde en af dem det for meget og bed for meget af. Så udstødte mantaen dem pludseligt i en slags ”stønnen”, som i et nys. Imens ventede resten af mantaerne tålmodigt på, at det blev deres tur, og de stillede sig op og holdt deres positioner mod strømmen.

Vi var på 22 meters dybde, og efter næsten 30 minutter begyndte computernes alarmer at advare os om, at det var tid til at stige op, hvis vi ville undgå at overskride vores dekompressionsgrænse. Da vi forlod revets beskyttelse, drev strømmen os væk fra dette privilegerede udsigtspunkt. Billedet af mantaerne på rengøringsstationen forsvandt på få sekunder. 

Efter et kort sikkerhedsstop vendte vi tilbage til overfladen. Samlet omkring vores dykkerguides overfladebøje (SMB) afspejlede vores ansigter tilfredsheden med den oplevelse, vi lige havde haft. I løbet af få sekunder kom dhonien og hentede os og bragte os tilbage til skibet, hvor morgenmaden ventede på os – en fantastisk måde at starte dagen på. Dykket i Mudakan var så godt, at ingen havde noget imod at gentage det, før vi forlod Addu og satte kursen nordpå.

Sæsonen i de sydligste atoller

Addu-atollen ligger så langt mod syd, at monsunen har meget mindre indflydelse her end på atollerne på den nordlige halvkugle, hvor alt styres af de to hovedsæsoner. Tilstedeværelsen af store pelagiske arter som tunfisk, hvalhajer og de symbolske mantaer er tæt forbundet med monsunens vinde og strømme.

I atollerne på den sydlige halvkugle er det lidt anderledes. Nylige undersøgelser viser, at ved de få ”manta-punkter”, der er kendt i de sydlige atoller, forbliver mantaerne, om end i mindre grad, stationære – det vil sige, at de ikke foretager store vandringer, som deres slægtninge i nord gør, men foretrækker at samles i de østlige eller vestlige atollers ”rengøringsstationer”, afhængigt af det tidspunkt i monsunen, hvor vi befinder os.

I disse sydlige atoller er ethvert møde muligt, og dykkerstederne er ikke overfyldte, men den bedste sæson varer normalt ikke mere end to måneder, fra februar til marts. Det er i disse to måneder, at de mest gunstige forhold opstår; den fremherskende strøm er fra øst, hvilket bringer klarere vand til kanalerne.

Fuvahmulah: En anderledes og unik ø

Nord for Addu lå den lille by Hulhumedhoo, hvorfra vi sejlede til Fuvahmulah. Denne ø var måske den mest unikke af alle Maldiverne. Det var en ø, som ikke havde atollernes karakteristiske morfologi, men lignede en klippeø. I stedet for den typiske lagune havde denne ø to små ferskvandssøer. Desuden fandt man her nogle af de få tilbageværende enklaver med buddhisme i hele øgruppen – rester, som islamiseringen havde til opgave at omvende.

Syd for øen strakte en koralplatform sig over flere kilometer, hvilket gjorde det til et af de bedste steder i det store syd at have usædvanlige møder. Her kunne man se store grupper af grå revhajer, sølvtippede hajer, rævehajer, stimer af hammerhajer og af og til nogle gigantiske klumpfisk. I dette område var revet helt fantastisk med nogle meget sprudlende akroporer.

I de sidste par år har et dykkercenter på øen arrangeret fodringsdyk, og nogle tigerhajer er dukket op. Vores dykkerguider forklarede i briefingen før dykket, at vi ikke ville deltage i disse fodringsaktiviteter, da det ændrede dyrenes adfærd og kunne skabe sikkerhedsproblemer.

Efter en detaljeret forklaring af dykket dykkede vi ned i området med tigerhajer, og uden brug af lokkemad mad fik vi øje på to store individer, som roligt nærmede sig os. De målte mere end tre meter i længden og var spektakulære hajer, som er meget sjældne at se i andre områder af Maldiverne.

Mure af hajer og søvnløse nætter

Med tankerne fyldt med gode minder fortsatte vi vores rejse nordpå. Halvvejs til den næste atol krydsede vi ækvators imaginære linje. Et par timer senere ankom vi til Vadhoo – en lille ø syd for Huvadho. Den anses (med en vis kontrovers) for at være den største atol på Maldiverne, bedre kendt som Gaafu Alifu og Gaafu Huvadhu – de to distrikter, som den er opdelt i. 

Vi tilbragte flere dage på Gaafu og havde nogle af turens bedste dyk her. Dykkene foregik på meget stejle drop-offs, der lignede hinanden meget, og hvor hovedattraktionen var de store stimer af grå revhajer. Hvis strømmen var stærk, fandt vi ofte veritable vægge af hajer, som forblev ubevægelige et par meter fra os og overvandt strømmen uden nogen synlig anstrengelse. Ud over de grå revhajer var der store stimer af jack fish, små hvidtippede hajer og hundestejler, som fuldendte billedet.

I denne atol, om natten, oplevede vi et af krydstogtets mest utrolige øjeblikke. Dykkerbådene har lært af de lokale fiskere, at når de placerer store projektører på agterenden af deres både, tiltrækker de store mængder plankton, som til gengæld lokker store planktonædere som hvalhajer, mantaer og mobulastråler til.

Så snart det blev mørkt, især hvis der ikke var nogen måne, og når det kraftige lys blev tændt, skulle man bare vente et par minutter på, at store skyer af bittesmå krebsdyr og fiskelarver samlede sig under lyset. Nogle gange var der gang i den helt ud på de tidlige morgentimer, når flere hvalhajer hang oprejst under lyset med deres enorme kæber vidt åbne for at sluge så meget mad som muligt.

Så var det tid til at gå i vandet med maske, snorkel og finner for at svømme med havets største fisk. Det var virkelig en unik oplevelse, som var værd at opleve til gengæld for at miste et par timers søvn.

I årtier har de maldiviske atoller på den sydlige halvkugle stort set været ignoreret af turismen og især af dykkere. Nu tilbydes de os som et alternativ fuld af overraskelser, med dykkersteder langt væk fra folkemængderne andre steder, dyk, der udstråler eventyr og skaber store følelser. Det er uden tvivl en anden måde at opleve Maldiverne på.

Information om rejsen

Maldives Blue Force One er det skib, vi tog på krydstogt med. Det er 42 meter langt og har 11 rummelige og luksuriøse kahytter og suiter samt to udendørs jacuzzier. Maldives Blue Force One har vundet priser i 2014 og 2018 for at være den bedst byggede båd i hele øgruppen. Denne båd tilbyder, ud over et ekstraordinært team af guider, større plads, fremragende komfort og god service til en pris, der meget ligner prisen på enklere både. For mere information, besøg: blueforcefleet.com

Sæson

Maldives Blue Force One sejler ugentlige ruter året rundt med garanterede afgange hver lørdag. Sæsonen med de sydlige atoller varer seks uger, fra februar til marts, med en ekstra uge i begyndelsen og en i slutningen for at sejle til og fra den sydlige atoller fra Malé. Ellers udgår ruterne til de sydlige atoller fra Addu-atollen og slutter ved Gaafu-atollen. I den følgende uge går ruten i den modsatte retning.

Dokumenter

Et gyldigt pas med en gyldighed på mindst seks måneder er påkrævet. I marts 2020 blev det påkrævet at for alle turister, der ankommer til Maldiverne, skulle dokumentere at man har fået foretaget en PCR-test for COVID-19 med et negativt resultat, udført umiddelbart inden afrejse. Dette krav blev ophævet i marts 2022.

Valuta

Den officielle valuta i landet er den maldiviske Rufiyaa, men om bord betales der med amerikanske dollars og euro. Det er også muligt at betale med kreditkort.

Sådan kommer du hertil

Der er flere selskaber, der har flyvninger til Maldiverne: Qatar, Emirates, Etihad, Turkish osv. I hovedstaden Malés lufthavn skifter man til et indenrigsfly til Gan eller Kooddoo, afhængigt af hvor krydstogtet begynder.

Hvad man kan se og gøre

Under krydstogtet besøges nogle øer, så gæsterne kan lære om den lokale kultur. Der er også en grillfest på en øde ø mod slutningen af krydstogtet, hvor der serveres forskellige retter fra det lokale køkken.

For mere information, gå til: blueforcefleet.com eller e-mail: info@blueforcefleet.com. Find sidste øjebliks tilbud på: blueforcefleet.com/last-minute-offers. Blue Force udstiller desuden på årets Dykmässe i Göteborg, 7-9 Feb. 2025.