Voksende bekymring over giftige kemikalier i britiske hvaler og delfiner

POP’er blev oprindeligt udviklet til brug i pesticider, maling og brandhæmmende materialer, men de er meget giftige og nedbrydes ikke let i naturen. Disse kemikalier er sivet ud i jorden, luften og vandvejene og når til sidst ud i havet. De absorberes af plankton i bunden af fødekæden og stiger i koncentration gennem en proces, der kaldes biomagnificering. Resultatet er, at havpattedyr, som er øverst i fødekæden, akkumulerer høje niveauer af disse giftstoffer.

Påvirkning

Ophobningen af POP’er i havpattedyrs kropsfedt kan forårsage alvorlige skader på deres forplantningssystem, immunsystem og hormonelle cyklusser. Selv om den direkte forbindelse mellem POP’er og havpattedyrs død ikke er blevet endeligt fastslået, føjer disse kemikalier til den myriade af trusler, som disse dyr står over for, herunder bifangst ved fiskeri, støjforurening og klimaforandringer.

Tilstedeværelsen af høje niveauer af giftige kemikalier i britiske hvaler og delfiner er en skarp påmindelse om den langsigtede miljøpåvirkning fra menneskelige aktiviteter.

De skadelige virkninger af POP’er blev anerkendt i 1970’erne, hvilket førte til regulerende foranstaltninger. Stockholm-konventionen, som trådte i kraft i 2004, forbyder eller begrænser produktionen og brugen af de mest skadelige forbindelser. Men disse kemikaliers persistens betyder, at deres indvirkning på livet i havet vil fortsætte i mange år.

Resultater 

Storbritanniens Cetacean Strandings Investigation Programme har undersøgt dødsfaldene hos havpattedyr, der strander ved de britiske kyster. Toksikologiske prøver indsamlet over mere end 30 år giver indsigt i den løbende påvirkning af forurenende stoffer på disse dyr. Resultaterne viser, at niveauerne af giftige kemikalier i britiske hvaler og delfiner overskrider de sikre grænser, hvilket udgør en betydelig risiko for deres helbred og overlevelse.