
Mit navn er Laura. Jeg er 25 år og læser kandidat i statistik, hvor jeg i øjeblikket arbejder på mit speciale. Min vej til undervandsrugby har været alt andet end lige. Som barn prøvede jeg forskellige sportsgrene, men svømning var det, der fangede mig mest – en interesse, jeg dyrkede i ti år.
Senere i livet fandt jeg glæde i yoga og styrketræning. De sidste halvandet år før jeg begyndte på undervandsrugby, kæmpede jeg med skader, der tvang mig på krykker to gange.
Min træning bestod primært af genoptræningsøvelser, hvilket gjorde mig rastløs og sulten efter en ny udfordring.
Efter endelig at have genoptrænet mit ben, opstod lysten til at prøve noget nyt. Jeg havde mistet interessen for fitnesscenteret og ønskede en sport, der kombinerede fysisk udfordring med sjov.
Da jeg i forbindelse med min genoptræning ofte havde været i svømmehallen, begyndte jeg at overveje svømmesport. Jeg ville dog ikke blot svømme baner frem og tilbage. Her kom jeg i tanke om undervandsrugby – en sport, jeg havde prøvet som teenager. Det virkede som det perfekte match.
Min introduktion til sporten skete gennem en veninde, der tog mig med til et par træninger som teenager. Da jeg besluttede at starte igen som voksen, fandt jeg hurtigt en klub via en Google-søgning – Amager undervandsrugbyklub, hvor der også var kvindelige spillere.
Min første træning var en blanding af sjov og udfordring. Jeg blev imponeret over, hvor længe folk kunne holde vejret, men det var også overraskende svært at følge med i spillets dynamik under vandet. Det mentale aspekt af sporten kom bag på mig. Det ser simpelt ud på video, men i vandet er det en helt anden sag at holde overblik og bevare roen uden adgang til luft.
En af de største udfordringer var at finde min plads i et veletableret fællesskab, hvor mange havde dyrket sporten i årevis og samtidig var tætte venner. Selvom alle var imødekommende, var det nervepirrende at skulle bryde ind i den sociale cirkel, mens jeg stadig lærte spillet.
Min strategi var simpel: Blive ved med at dukke op og give sporten en reel chance.
Undervandsrugby kan bedst beskrives som basketball under vand. Det kræver både fysisk styrke og mental robusthed – især evnen til at holde overblik, mens kroppen skriger efter luft. Udholdenhed, styrke og en god kondition er vigtige, men det mentale spil er mindst lige så essentielt.
Min motivation kommer fra glæden ved at forbedre mig og følelsen af at træne både krop og sind. Det er en fantastisk følelse at se fremskridt, både fysisk og mentalt. Efter en hård træning sover jeg bedre, og det giver en følelse af succes at mærke kroppen arbejde effektivt igen efter en lang periode med skader. Jeg har ingen specifikke konkurrencemål lige nu – mit fokus er på at blive bedre. Konkurrencer kan komme senere.
Når træningen føles hård, minder jeg mig selv om, at det vigtigste er at møde op. Det bliver ikke lettere næste gang, hvis jeg springer over.
I øjeblikket fokuserer jeg primært på undervandsrugby, da mit speciale kræver meget tid. Jeg forsøger dog at holde mig aktiv i hverdagen ved at cykle og gå så meget som muligt. Min livsstil har ikke ændret sig markant, bortset fra, at jeg går lidt senere i seng, da træningerne slutter sent.
Sammenholdet i klubben er fantastisk. Folk er søde, støttende og altid klar til at hjælpe nye spillere. Det betyder meget at få anerkendelse, når man forbedrer sig, især når man er ny i sporten. Selvom der ikke er et begynderhold, er alle villige til at forklare teknikker og øvelser, hvilket skaber et trygt læringsmiljø.
Mine planer for fremtiden i sporten er åbne. Lige nu handler det om at udvikle mine færdigheder. Jeg drømmer ikke umiddelbart om at blive træner, men det kan ændre sig med tiden. Undervandsrugby har givet mig en følelse af frihed og styrke. Min krop føles hel igen, og det er en kæmpe personlig sejr efter halvandet års begrænsninger.
Hvis jeg skulle beskrive sporten med ét ord, ville det være ”udfordrende” – men netop derfor er det også utroligt givende.
Til dem, der overvejer at prøve undervandsrugby, har jeg kun ét råd: Prøv det! Hvad er det værste, der kan ske? Det kan være starten på en ny passion, som det blev for mig.