Billede
Ny forskning har afsløret, at det, der tidligere blev betragtet som en enkelt art af huehammerhaj, faktisk består af to forskellige arter i det vestlige Atlanterhav.
Huehammerhajer er en del af hammerhajfamilien. Den nye art Sphyrna alleni er udbredt i kystnære farvande fra Belize til Brasilien.
Billedkredit
Tilpasset billede af D Ross Robertson
Huehammerhaj, der er kendt for deres unikt formede hoveder, er en del af hammerhajfamilien. I årevis troede man, at der kun var én art, Sphyrna tiburo, med to underarter. Den ene findes i det vestlige Atlanterhav, herunder farvandet ud for USA, Mexico og Bahamas, og den anden findes i det østlige Stillehav. Nye fund tyder dog på et mere komplekst billede.
To tydeligt forskellige arter
Undersøgelsen, som analyserede 23 huehammerhajer fra USA og Belize, fokuserede på deres fysiske egenskaber og genetiske sammensætning. Forskerne fandt betydelige forskelle i antallet af ryghvirvler: Hajer fra Belize havde 80 til 83 ryghvirvler, mens hajerne fra USA kun havde 71 til 74 ryghvirvler. Disse forskelle sås ikke kun i hvirvlerne, men også i formen på hajernes karakteristiske hoveder. Hajer fra Belize havde et mere spidst, skovlformet hoved sammenlignet med de amerikanske hajer, som havde en bredere, mere afrundet form.
DNA-bekræftelse
Ud over de fysiske forskelle bekræftede DNA-analysen, at disse hajer er genetisk forskellige fra hinanden. Forskerne brugte både mitokondrie-DNA og nukleare mikrosatellitmarkører, som yderligere adskilte de to populationer.
En ny art!
Som følge af disse resultater foreslår undersøgelsen, at de to grupper anerkendes som separate arter. Den nye art, som har fået navnet Sphyrna alleni (efter Paul G. Allen, en af de vigtigste bidragydere til forskningen), er kendetegnet ved sin karakteristiske hovedform, antallet af ryghvirvler og genetiske markører. Undersøgelsen viser også, at der er behov for mere forskning for at afklare status for de huehammerhaj, der findes i det østlige Stillehav.
Denne opdagelse understreger vigtigheden af genetiske og morfologiske undersøgelser for at forstå biodiversiteten og kan føre til en revurdering af, hvordan vi klassificerer hajer over hele kloden.
Kilde(r)
Zootaxa
Kildemateriale og yderligere referencer
