Samtidig har oplevelserne ude i verden i høj grad åbnet mine øjne for alle de goder, vi har herhjemme. Den danske sommer er noget ganske særligt, og jeg værdsætter i høj grad de muligheder og oplevelser, vores egen natur byder på – både over og under overfladen. Når sommeren folder sig ud i Danmark, skal jeg ingen andre steder hen end til de danske kyster – helst ud på havet og ned under vandet. De lyse nætter, duften i plantagerne og strandengene langs kysterne samt sommerens friske jordbær vil jeg for alt i verden ikke undvære. Til de varme lande kan man altid rejse i februar, når mørke og kulde for alvor bider sig fast.

Kontrasterne har også gjort det tydeligt, hvor privilegerede vi er. Danmark er ikke perfekt, men vi lever i et trygt og velordnet samfund. Vi sulter ikke, vi har adgang til lægehjælp og uddannelse, og vi nyder mange goder, som andre nationaliteter kun kan drømme om – og misunder os.

Når talen falder på dykning, er det danske hav – og vores søer – noget ganske særligt. Havet er på én gang velkendt og samtidig et uendeligt univers at udforske. Fiskene, vi møder, er ikke eksotiske arter uden tilknytning, men torsk, rødspætter, sild og stenbidere – dyr vi kender fra vores køkken og kultur. Det giver en særlig forankring og genkendelighed.

Vi er et ørige med en lang kystlinje og stolte søfartstraditioner. Skibsfart, -byggeri og fiskeri har formet os som nation gennem århundreder. Samtidig er store dele af vores farvande lavvandede, hvilket gør det muligt at dykke næsten overalt – selv midt i Kattegat. Mulighederne for både natur- og vragdyk er utallige.

Ofte bliver jeg spurgt om mit bedste dyk. Det er svært at sammenligne møder med tigerhajer ud for Bahamas, spækhuggere i Nordnorge eller dyk i Baikalsøen. Men ét minde står særligt stærkt: min dybdeprøve til 20 m i Øresund, da jeg tog mit CMAS**-certifikat sidst i 1980’erne. For første gang oplevede jeg den farverige artsrigdom på lidt større dybder herhjemme. Jeg var helt opslugt, og dykket sluttede alt for hurtigt. Det står stadig som et af mine bedste minder. Jeg hygger mig stadig bedst på gode hjemlige biotoper. Her føler jeg mig hjemme og forbundet med naturen.

Siden har jeg taget mange certifikater, men CMAS**, som jeg fik i en klub under DSF, var det første. Når jeg tænker tilbage på de frivillige instruktører, der brugte deres tid og energi på at uddanne os nye dykkere, føler jeg stor taknemmelighed. For mig blev det begyndelsen på en lang rejse i den internationale dykkerbranche.

Foreningslivet i Danmark er unikt, og uden det var jeg aldrig nået hertil. Derfor vil jeg gerne sende en stor personlig tak til forbundet – og et varmt tillykke med de 60 år.

— Peter Symes
Redaktør