Første gang – at gøre noget for første gang er ikke unormalt for os mennesker. Der er mange førstegangsoplevelser hele livet igennem. Sådan er det selvfølgelig også med dykning.

For mange af os er der sket meget siden den første gang. Personligt lærte jeg meget hurtigt vigtigheden af at have en ordentlig våddragt, for den, jeg lånte under uddannelsen, passede ikke helt perfekt, og der var også et hul eller to. Det kunne jeg tydeligt mærke efter ganske kort tid i det kolde Øresund.

Mange gange taler jeg med dykkere, der er startet, fordi de så Cousteaus eventyr under overfladen. Andre havde måske en sej onkel eller en forælder, der dykkede. For mig kan jeg faktisk ikke helt huske, hvorfor jeg gerne ville lære at dykke. Men jeg startede sammen med min svoger, og vi fik et bevis for det. Ikke længe efter fandt vi også en dykkerklub, vi kunne blive medlem af.

Vi startede ikke i en klub – nok mest fordi det på det tidspunkt virkede skævt og svært at komme i gang. Det kan også være, vi ikke undersøgte det godt nok, men vi fandt hurtigt ud af, at det at være i en klub var det helt rigtige for os. Fællesskabet, det at dyrke sin hobby og sport sammen med andre, der brændte mere eller mindre lige så meget for dykning som vi selv, var det vigtige for os.

Ikke mindst det, at vi kunne dele de næste førstegangsoplevelser med gode dykkerkammerater. For vi må sande, at i de fleste tilfælde er det måske selve dykket, der er målet, men det er alt det før og efter, der især fylder meget: forberedelse, pakke udstyr, køre eller sejle til stedet, komme i vandet og op igen, pakke sammen og køre hjem. Vi ved alle, at det sagtens kan tage det meste af en lørdag at foretage to dyk af 40 minutters varighed. Den oplevelse og glæde ved at gøre det sammen med mennesker, man deler en passion med, er uvurderlig for mig.

Derfor bliver jeg også en smule trist indeni, når jeg hører om flere og flere, der ikke er en del af foreningslivet eller klublivet i Danmark. Det er ikke kun inden for vores verden, vi oplever det. Det skal ikke være en undskyldning – bare fordi det går dårligt generelt, kan vi jo godt gøre det bedre. Det synes jeg også, vi gør mange steder i de klubber, jeg besøger. Den gejst og lyst til at drive fællesskabet videre sammen med gode klubkammerater er inspirerende og fantastisk at opleve.

Fællesskabet, det at dyrke sin hobby og sport sammen med andre, der brændte mere eller mindre lige så meget for dykning som vi selv, var det vigtige for os.

Hvorfor nogen vælger det fra, eller måske aldrig rigtig har oplevet det, er en synd og skam. Måske skal vi alle blive bedre til at fortælle om vores egen første gang – første klubtur, kursus, sommerfest eller noget helt fjerde. Der er mange muligheder, og jeg kender ikke mange, der efter et dyk hellere vil sidde alene og tænke på alle de fantastiske oplevelser uden at have lyst til at dele dem med ligesindede. Det at opleve noget sammen har oftest været det, der har bidraget mest til helheden.

Da jeg startede som dykker, havde jeg ingen planer eller store tanker om, hvor det kunne føre hen. I dag dykker jeg heldigvis ofte i tørdragt, udstyret er blevet skiftet ud, og noget af det første er gået videre i arv. De helt store førstegangsoplevelser er der ikke så mange af længere. Men så er det jo godt, at vi nogle gange glemmer noget – så opstår der igen en første oplevelse. At formidle min passion videre til nye dykkere kan næsten frembringe samme følelse, når jeg ser deres øjne under vand eller hører deres begejstring, når vi kommer op igen. At en helt almindelig krabbe på bunden kan vække så meget glæde, er fortsat magisk på sin egen måde.

Derfor håber jeg også, at vi alle – som de ambassadører vi nu engang er – vil være med til at videreformidle budskabet. Ikke kun om vores aktiviteter, men også om det sammenhold, vi får gennem fællesskabet. Uden det bliver vi alle fattigere, og at stå alene uden nogen at dele sin første gang med er på ingen måde det samme.

Tak for ordet – og jeg håber, I alle får et forrygende efterår, hvor der også er plads til både kurser og træning indendørs, hvis vandet er lidt for koldt eller ufremkommeligt i de mørke timer. Husk, vi har mange spændende kurser, som ikke kræver vand over hovedet – og der er altid mere at lære om livet under overfladen.

Jesper Risløv
Formanden