Skawtræf

Det var egentlig et urgammelt ønske, der stod for at blive realiseret, da jeg i min trofaste gamle Mazda 323, lastet til bristepunktet med dykkergrej og andre pakkenelliker, tøffede afsted mod det nordenfjordske for at tage del i Skawtræf – et årligt dykkertræf på Danmarks nordspids, som jeg havde hørt og læst om siden mine helt unge sportsdykkerdage i sen 80'erne, og som om noget fortjener betegnelsen legendarisk. Det var i hvert fald det 46. af slagsen. 

Men bedre sent end aldrig.

Selv køreturen tværs over det meste af kongeriget – fra Sjælland, med færge fra Odden til Aarhus efterfulgt af køreturen nordpå til Skagen – er en mindre oplevelse i sig selv, som jeg også sætter pris på, da landskabet i begyndelsen af juni stod i sit friskeste grønne skrud, og mange blomster, herunder udstrakte bevoksninger med stærkt gul gyvel, lyste op, da vi kørte det sidste stykke langs kysten mellem Hirtshals og Skagen. Det er ofte, jeg tager mig selv i at tænke, at vi bor i et smukt land. Jeg sætter i al fald pris på det.

Bortset fra den altid varierede udsigt var turen begivenhedsløs, og det var nemt at finde frem til Skawdyks rigtig fine klubhus, der ligger centralt i Skagen. Her meldte jeg min ankomst og blev budt hjerteligt velkommen. Det rummelige lokale har en bar i hjørnet og tre lange rækker med borde og stole, hvor alle deltagerne på træffet fint kunne finde plads, hvilket udgjorde fine rammer for pinsetræffets gallamiddag.

Inkluderet i arrangementets pris var overnatning i sovesal på det nærliggende idrætscenter, Skagenshallen, der ligger blot et par minutters gang fra klubben. Jeg valgte dog ikke at benytte mig af det, men lejede i stedet et sommerhus, som var en hel del mere bekvemt. Jeg har behov for at kunne trække mig lidt tilbage, når min kapacitet for samvær er opbrugt, og i øvrigt er jeg typen, der vil sove for mig selv. Men det er godt, at tilbuddet er der, så omkostningerne kan holdes nede på et, for de fleste, overkommeligt niveau.

Jeg havde lejet sommerhuset for en hel uge via en af de mange feriehusbureauer, idet der ikke var en større prisforskel end for bare at leje det de få dage, som Skawtræffet varede. Således kunne jeg også få set mig lidt om i området, inden jeg atter måtte vende næsen hjemover. Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning, for både Skagen by og den storslåede omkringliggende natur har meget at byde på.

Grill i gården

Foran klubhuset er der en mindre gårdsplads, hvor der bekvemt nok er sat borde og bænke op, således at man kan sidde ude i det gode vejr, hænge ud og snakke dykning eller bare møde nye mennesker. Det var hyggeligt og afslappende, og allerede her fik jeg stiftet et par nye bekendtskaber, der nok skal holde ved. Det var også her, der blev grillet i den helt store stil og snakket til godt ud på den lyse aften. Grillmaden var med i arrangementets pris, og den var varieret med lidt for enhver smag og i øvrigt ganske udmærket.

Herudover var morgenmad, som blev serveret i klubhuset, også inkluderet i prisen. Morgenbordet var alsidigt og med lidt for enhver smag. Jeg savnede blot min daglige morgen-cappuccino, men det er nok at sætte barren lidt højt. Ved morgenbordet kunne man også smøre madpakker til dagens dykkertur.

Dyk og dårligt sigt

De danske somre og især vejret kan være meget vekslende og uberegneligt. På årets Skawtræf havde vinden blæst kraftigt, meget ukarakteristisk, fra øst, der normalt er læsiden, og det satte desværre nogle begrænsninger for de planlagte aktiviteter. Blandt andet blev det første tjekdyk fra stranden udskudt. Men da det ellers var en pragtfuld dag og selskabet godt, skulle der meget mere til at ødelægge den gode stemning.

Oberon

Skawdyk har udstyret i orden. Perlen i samlingen af grej må ubestridt være kutteren Oberon, en fiskekutter fra 1938, der er blevet ombygget og udstyret efter alle kunstens regler, efter at Skawdyk overtog Oberon i 1980. Det fremgår i øvrigt af Skawdyks hjemmeside, at Oberon i 2003 blev erklæret bevaringsværdig af Skibsbevaringsfonden. Om det så er med alt det senere installerede udstyr, såsom kompressor, iltudstyr med videre, fremgår ikke, men det er næppe tilfældet eller relevant.

Det fremgår også, at der er plads til 16 overnattende passagerer, og at der ombord findes kabys, toilet, fryse-køleskab, 200 L ferskvandstank samt elmaskine, der leverer både almindelig strøm og kraft. Kutteren bruges mest til vrag- og naturdyk i området omkring Skagens Gren, men også til Sverige og Norge.

Både dykkerskibet, de ordnede forhold og den rolige rutine, hvormed dykkene blev afholdt på de ture, hvor jeg var ude med Oberon, gjorde udelukkende et godt og tillidsvækkende indtryk. Jeg kunne ikke se andet end, at der var betryggende styr på tingene.

Man hoppede i vandet fra rælingen og kravlede ombord igen via en dykkerlejder. Der var flere af os, der havde dobbeltsæt, stageflasker og kameraudstyr, og det var ikke helt ubesværet at klatre op ad den lejder belæsset med alt det grej. Men så var det bare godt, at der også var en gummibåd i vandet, som kunne samle en op, og hvorfra man kunne række det tungere grej op til villige hænder på Oberons dæk. Det kom jeg til at gøre brug af.

Jeg bar på næsten 50 kg grej, ifølge min kuffertvægt, og det kunne godt mærkes, når jeg vendte tilbage til tyngdekraften over overfladen, og jeg skulle til at bestige en lejder med en hånd på kameragrejet. Det satte i hvert fald efterfølgende også yderligere skub i tankerne om at gå over til at bruge et mindre og dermed lettere flaskesæt fremover.

Dyk

Jeg vil ikke her gå ind på alle dyk, vi foretog, eller liste alle de fine dykkermuligheder, der ellers byder sig til. Hvad angår det sidste, er der simpelthen for mange og meget, jeg gerne vil prøve af. Men det siger sig selv, at med den vejrudsatte lokalitet og de sejlruter, der passerer lige forbi efter at have rundet Grenen, er området generøst strøet med vrag fra mange epoker. Det er til at blive helt misundelig over – men på den gode måde.

At bladre i ringbindene med dykkerlokaliteter, der ligger fremme til almen afbenyttelse i klubhuset, satte mange tanker og håb i gang om interessante lokaliteter, jeg gerne ville besøge en dag. Det er ikke bare lokale dyk, der er beskrevet i de mapper, men der er nok at tage af. Min udfordring er mest den, at for mig, der er bosat i København, slår jeg ikke lige et spontant smut omkring Skagen, men jeg vender meget gerne tilbage, når lejligheden byder sig.

Vejret var som sagt fint de dage og mest solrigt. Der var dog en del vind, men havet var bemærkelsesværdigt fladt de dage, jeg var ude med Oberon, hvilket også fremgår af billederne i denne artikel. En prominent del af landskabet udgjordes af den mængde større skibe, der lå for anker ud for Skagen. Jeg talte omkring 25, herunder en del, der transporterede flydende naturgas, LNG, hvilket jeg antog var et udtryk for den volatile geopolitiske situation, hvor Vesten bestræber sig på at gøre sig uafhængig af russisk gas.

Der var også en del af skibene, der fik foretaget diverse vedligehold og reparationer, mens de lå for anker og afventede yderligere. Jeg forstod, at der var en underskov af leverandører og virksomheder i Skagen, som netop ydede sådanne serviceydelser. Det er i hvert fald en by, som på så mange måder er præget af og afhængig af fiskeri og skibsfart.

Det store fiskebord

Tilknytningen til fiskeriet var også tydelig, da der lørdag aften blev afholdt, hvad jeg kom til at tænke på som træffets gallamiddag – blot uden gallaskrud. Der var et festmåltid uden lige af frisk fisk og skaldyr og andet godt fra havet. Jeg kan ikke mindes, at jeg har fået det bedre og ikke friskere.

Det kan godt være, en eller anden Michelin-kok sydpå kan lave mere raffinerede og kunstneriske anretninger, men for mig var det overdådige og farverige måltid helt perfekt. De mange forskellige fisk, den røgede laks, jomfruhummerne og rejerne samt patéerne og salaterne var yderst delikate. Det var et højdepunkt i et ellers meget fornøjeligt pinsetræf.

Grenen

Danmarks nordspids, hvor Skagerrak og Kattegat mødes, eller rettere støder sammen, er i sig selv en naturlig attraktion. Hvor mange turistfotos og selfies, der i tidens løb er taget i vandkanten på den yderste spids, tør jeg ikke gisne om, men tallet må være astronomisk. Det er også et særligt syn, man ikke bør snyde sig selv for. Specielt ikke på en dag som den, vi var der, hvor det blæste en stiv pelikan.

Havet ud for Grenen så ud, som om det kogte. Jeg mindes ikke at have set så vilde bølger, der så ud, som om de dansede på stedet. Det var på samme tid både et brutalt og betagende skue og endnu en påmindelse om, hvorfor så mange skibe gennem århundrederne har måttet overgive sig til naturens voldsomme kræfter og er forlist i området.

Restaurant på Grenen

Efter at have fået en omgang sund motion på gåturen i klitterne ud til Grenen og tilbage valgte vi at forkæle os selv med frokost på Restaurant De 2 Have – et navn, der for en gangs skyld giver mening. Fra vores bord i den nydelige restaurant havde vi en fremragende udsigt til både Kattegat og Skagerrak.

Prislejet her er selvfølgelig højere end på et cafeteria eller fastfood joint, men kvaliteten var tilsvarende. Vi er ingenlunde foodie-fanatikere, men vi forstår at sætte pris på et godt måltid og god kogekunst nu og da, og en gang imellem må man jo godt forkæle sig selv lidt, inden man vender hjem til den daglige trædemølle.

Skagens Museum

Et andet highlight, som ganske vist heller ikke havde noget med dykning at gøre, var besøget på Skagens Museum, hvor man finder den største samling af skagensmalernes kunstværker. Hvis man bare har den mindste interesse i kunst og danmarkshistorie, snyder man sig selv, hvis man ikke stikker hovedet indenfor.

Her kan man se de originale mesterværker af P.S. Krøyer, Anna og Michael Ancher, Holger Drachmann og andre samt lære mere om den kunstnerkoloni, der bosatte sig i Skagen i midten af 1800-tallet. Det er et behageligt og overskueligt museum, hvor man kan betragte de klassiske malerier i relativ ro og fred og uden det kaotiske mylder, man ofte møder på store museer ude i verden. Det var også en god måde at runde en uge i Skagen af.

Indtryk og tak

Til trods for at vind og vejr ikke var helt samarbejdsvillige, og antallet af dyk blev begrænset som følge heraf, var det alligevel en rigtig fin tur til Skagen, som jeg ser tilbage på med glæde. Den efterlod mig mange gode indtryk. Der skal også lyde en særlig og varm tak til Skawdyk for et godt og behageligt arrangement, som de mange frivillige tydeligvis har lagt megen tid og energi i – det kunne både ses og mærkes. 

Tak også for rigtig god modtagelse. Jeg deltager meget gerne igen en anden gang og kan kun anbefale andre at gøre det samme. Samværet var i top!