Bliver du nemt søsyg? Prøv at trække vejret i takt med bølgerne

Teknikken virker formentlig, fordi den stimulerer tyngdekraftssensorer i bughulen som bidrager med et mindre kendt input til vores balance sans.

Hjernen danner et billede af kroppens orientering ud fra tre primære kilder. Det indre øre registrerer hvordan hovedet bevæger sig; øjnene opfatter position i forhold til omgivelserne; og bittesmå sanseorganer i muskler og sener fornemmer hvor krop og lemmer befinder sig.  

For nylig har forskere så opdaget, at sensorer i mange andre dele af kroppen også spiller en rolle: i maven, de nedre organer og endda blodkar. Så længe alle disse sensorer sender signaler til hjernen der danner det samme billede, føler vi os orienterede i rum og sted. Men hvis en eller to signaler ikke stemmer overens, bliver hjernen forvirret, og vi får kvalme.

Mavefornemmelse

Forskere lagde mærke til, at de mest kvalmende bevægelser havde samme rytme som den naturlige vejrtrækning. De vidste også, at folk har en naturlig tendens til at trække vejret i takt med bevægelser.

Faktisk var det søfolk der under Anden Verdenskrig, som opdagede at de kunne bruge åndedrættet til at undertrykke søsyge. Men indtil for nyligt fandtes der ingen videnskabelig test af, hvorvidt vejrtrækning i takt med en bevægelse vitterlig kunne forhindre kvalme.

Så hvorfor virker denne teknik? Sensorer i bughulen er længere om at sende information om bevægelse til hjernen end dem i det indre øre, fordi de er længere væk fra hjernen, og fordi organerne i bughulen har mere masse, hvilket betyder, at de reagerer på bevægelse en lille smule langsommere.

Tidsforskellen mellem de to signaler er hvad der skaber en konflikt i hjernen der gør os gradvist mere syge, siger forskerne.

Kontrollerede vejrtrækninger hvor mellemgulvet bevæger sig i takt med f.eks. bølgegang kan således stimulere disse sensorer på måde der fører til mindre sanse­konflikt og mindre kvalme.

”Denne teknik er meget god til milde hverdagsudfordringer,” siger medicinsk forsker Michael Gresty, medlem af undersøgelsesteamet.” Det er helt sikkert, og det er ikke et præparat.”



Resultaterne er publiceret i decembernummeret af Autonomic Neuroscience.