Tro på tingene i Thorø Vig

Det gynger godt i den lille RIB-båd, da vi stævner ud af Assens Havn og runder den yderste molespids på vej mod Thorø Vig et lille kvarters sejlads fra Assens. Vinden står frisk fra sydvest, og termometeret siger 7-8 grader. Det virker dog ikke til at genere de tre garvede dykkere fra Assens Dykkerklub, der er med i båden. Johnny Lund Billing, Ulrik Vendelbo og Per Haugan har tilsammen dykket tusindvis af timer omkring Fyn, og de ved om nogen, at livet under overfladen er under gevaldigt pres. Til trods for det er der smil på læben, for vi er på vej ud for at se, om de ålegræsskud, som dykkerklubben var med til at udplante i sommeren 2023, stadig lever.

Ulrik, klubbens foreningsleder, var faktisk ikke med til udplantningen tilbage i juni 2023, men han har med sit kamera de sidste par år jævnligt dokumenteret tilstanden på bunden af havet og delt det via de sociale medier og dagspressen.

”Jeg har dykket langs det meste af Fyn, i Lillebælt og de østjyske fjorde. Og de billeder, du ser i medierne, passer – jeg har nemlig været med til at levere en hel del af dem. Det er en ørken – en uendelig lang, gold ørken på vores havbund, uden liv, men fyldt med slam og døde alger. Enkelte steder, særligt de mest strømfyldte med sten på bunden, er der heldigvis lidt liv tilbage, men det må karakteriseres som små, enkeltstående oaser,” forklarer Ulrik Vendelbo.

”Vi ser næsten aldrig torsk, kun få fladfisk, men til gengæld er der nogle steder unaturligt mange krabber, og hummerne er der også mange flere af end før. Og selvom hummeren er

fascinerende, er det jo egentlig et udtryk for, at havet er i ubalance – og at rovfiskene, især torsken, er forsvundet,” siger han.

Lige præcis i Lillebælt findes flere af de oaser, som Ulrik snakker om, og de har inspireret Assens-dykkerne til at gøre en forskel.

Vi kan ikke se til, mens havet dør

Johnny Lund Billing, der er Kysthjælper-ansvarlig i dykkerklubben, fik netop blod på tanden, da han selv oplevede de skarpe kontraster, der trods alt stadig findes på havbunden omkring Fyn.

”Heldigvis er der jo stadig områder, som er interessante at dykke på. Som de her oaser, der typisk findes ved små stenrev eller i områder med tang og ålegræs. Men på størstedelen af havbunden, og det gælder også lige i vores lokale farvande omkring Assens, er der dødt. Det var det, der fik mig og flere andre her i klubben til at tænke, at nu måtte vi gøre noget,” forklarer Johnny Lund Billing.

Billede

Chancen kom, da Kysthjælper- projektet holdt kickoff-møde sammen med Assens Kommune tilbage i november 2022. Her troppede en pæn flok fra dykkerklubben op for at høre mere om projektet.

”På mødet fik vi jo en grundig indføring i, hvad ålegræs og stenrev faktisk har af betydning for livet under overfladen. Det stod ret klart, at hvis vi som dykkere ville gøre noget godt for biodiversiteten og for havmiljøet, så var muligheden lige her. Derfor sprang vi på med det samme. Vi kunne ikke bare sidde på vores hænder, mens livet i havet langsomt – eller vel egentlig ret hurtigt – gik til. Det måtte vi bare være med til at lave om på,” fortæller Johnny Lund Billing.

Sammenholdet

Mens vi runder Assens Næs og nærmer os vigen og de udplantede ålegræsfelter, lægger bølgerne sig lidt. Johnny udpeger det lokale shelter inde ved bredden, der i juni 2023 netop fungerede som udplantningscentral over en hel weekend.

”Der var virkelig gang i den. Lystfiskere, dykkere fra klubben og ikke mindst en masse vildt engagerede dykkerelever fra den lokale Glamsbjerg Efterskole knoklede igennem de dage. I alt var vi nok 40 dykkere, der stod for selve udplantningen, og så en hel masse frivillige, særligt lystfiskere fra Assens og Omegns Sportsfiskerforening, der i dagene inden først havde høstet ålegræsskud lidt længere sydpå ved Helnæs og i løbet af weekenden bandt dem på søm og klargjorde dem til udplantning,” fortæller Johnny og fortsætter:

”Det var helt vildt at opleve det samarbejde og den entusiasme, der var på tværs af folk med forskellig tilknytning til havet. Vi gjorde hinanden gode og havde fået klare og professionelle rammer sat op fra dygtige folk i Assens Kommune og fra Kysthjælper-projektet, så alt spillede bare, hvilket også gjorde det ekstra sjovt at være frivillig,” siger Johnny Lund Billing.

Billede

Ålegræsset og håbet gror

Man kan måske undres over, hvordan det kan være sjovt at være frivillig kysthjælper, mens medier samtidig beretter om historiske iltsvind og døde fjorde. Men hverken Johnny, Ulrik eller Per lader sig slå ud af det.

”På en måde kan man godt miste motivationen, når man hører og ser, hvor forfærdeligt

det står til mange steder, og hvor lidt der sker rent politisk. Men når du ser en lille nøgensnegl på et nyetableret stenrev ved Varbjerg Havn, så tænker du bare: Det her nytter noget, det her skal der være mere af. Og når man hører om gode erfaringer og resultater med ålegræs og stenrev fra andre steder i landet, så giver det bare en lyst til at være med. Måske vi ikke redder havet af den grund, men helt lokalt kan vi gøre en forskel – det betyder virkelig noget,” siger Johnny Lund Billing.

Per Haugan, der i dagens anledning er kaptajn og bådfører, sænker farten og lægger båden i læ af et gammelt skibsvrag i Thorø Vig på ca. 2 meter vand. Ulrik Vendelbo fortøjer båden.

Nu gælder det – nu skal vi få svar på, om lige præcis udplantningen ved Assens har klaret sig. Johnny er første mand i vandet, og kort efter følger Ulrik. Udstyret med alverdens dykker- og kameraudstyr forsvinder de to kysthjælpere ned under overfladen i den let grumsede vig. Det sidste tegn, der gives, er det klassiske ”alt godt” – hvor pegefinger og tommelfinger danner en fin cirkel. Jeg tolker det som et: ”Vi tror på det her i Thorø Vig. ”

Efter en lille halv time kommer Johnny og Ulrik til overfladen. Mundstykkerne bliver spyttet ud, og der er thumbs up.

”Yes, det står der endnu,” siger Ulrik Vendelbo og hoster lidt saltvand op.

Per Haugan hiver dykkerne ombord, så vi kan høre mere.
 ”Det ser ud til at stå ganske fint, der hvor vi plantede det. Sigten var ikke optimal, og vi var kun omkring den udplantning, vi foretog her på 2 meter vand og ikke ved det ude på de 4 meter, hvor vi også plantede. Men egentlig var jeg også mest bekymret for det ålegræs, vi plantede her på lavt vand, på grund af de voldsomme storme og oversvømmelser, vi havde i efteråret og vinteren. Det kunne måske have rykket lidt i det,” siger Johnny Lund Billing.

Ulrik Vendelbo er også tilfreds

”Det ser ret pænt ud – også sammenlignet med det ’vilde’ ålegræs, vi ser andre steder. Men det var også tydeligt, at der vokser en del alger, epifytter, på ålegræsset. Det skal helst ikke blive meget værre, så kan man godt blive lidt bekymret. Men jeg tror nu nok, at det skal klare sig og forhåbentlig også brede sig,” siger Ulrik Vendelbo.

Per Haugan løsner fortøjningerne og starter motoren. Opgaven er klaret – og vi skal hjem. På vejen tilbage falder snakken igen på de unge dykkere fra Glamsbjerg Efterskole, der hjalp til med udplantningerne – og på den næste generation, der skal overtage havet efter os.

”Vi har jo både børn og børnebørn, og vi vil gerne efterlade et levende hav og en god natur til dem og generationerne efter dem. Det er for mig den helt store motivationsfaktor. Jeg håber, at endnu flere får lyst til at være med til at gøre en forskel, nu hvor vi kan se, at vores indsats faktisk virker. Og jeg synes, at vi og alle de andre seje kysthjælpere godt kan tillade os at være stolte. Ringen er for mig sluttet i dag,” siger Johnny Lund Billing.

Billede

∗∗∗

Ulrik Vendelbo: Vi er en del af en større fortælling om, at havet har brug for hjælp. 

Det praktiske arbejde som kysthjælper gør nytte for det lokale havmiljø i Thorø Vig, hvor Assens Dykkerklub har udplantet ålegræs. Men signalværdien er mindst lige så vigtig, og på den måde gør arbejdet nytte for havmiljøet i et større perspektiv, mener Ulrik Vendelbo, foreningsleder i Assens Dykkerklub.

Jeres klub lægger en stor indsats i Kysthjælper. Hvordan har I sat jeres præg på arbejdet?

”Vi har videreudviklet den metode, der bliver brugt ved udplantningen, så det er blevet lettere for dykkerne at finde rundt på havbunden. Ved den seneste udplantning placerede vi ti ledelinjer af synkereb på tværs i udplantningsområdet. For at vi kunne plante ålegræsset i de rette grupperinger, brugte vi igen de metalringe, som var lavet året før. Så kunne vi lægge metalringe ved siden af ledelinjerne, og på den måde blev udplantningen sat mere i system. Efter udplantningen fjernede vi linerne, men vi lod nogle hjørne-markeringsbøjer være ved feltet. Det har gjort det nemmere at genfinde området, når vi tager ud for at undersøge ålegræsset.”

Hvad vil du sige til dem, der tvivler på værdien af jeres arbejde?

”Man kan godt frygte, at det ikke gør en forskel. At ålegræsudplantning bare er sisyfos-arbejde, så længe man ikke har stoppet de store tilførsler af næringsstoffer. Men beskeden fra projekt Kysthjælper og forskerne er, at ålegræsudplantning gør nytte, hvis man udvælger de rigtige områder til udplantning. Selve signalværdien er også umådeligt vigtig; at der er frivillige lokale, klubber og foreninger, der ikke vil vente på Regeringen, men går forrest og gør en indsats for havmiljøet. Vi som klub og lokalsamfund og alle de frivillige er en del af en større fortælling om, at sagen er vigtig, og at der skal ske noget.”

Hvad er dit håb for fremtiden?

”Mit håb er, at vi får plantet mere ålegræs ud, så man får nogle små oaser tilbage, hvor fiskene kan yngle, og livet kommer tilbage. Og så drømmer jeg om, at man virkelig får fart på både marin naturgenopretning og udtagning af landbrugsjord. Jeg er optimist af natur, så jeg tror på, at naturen og vi på en eller anden måde vil tilpasse os den nye virkelighed og bliver bedre til at leve på den her planet. Men det er jo en rejse, vi er på.”