
National Geographic Society’s Pristine Seas-team afdækkede en massiv 34 meter bred koral, der anslås at være 300 år gammel, under en ekspedition i oktober 2024.
(Billedet øverst: Manu San Félix, National Geographic Pristine Seas, via pressemeddelelse)
Den monumentale koral af arten Pavona clavus blev opdaget af forskere i National Geographic Pristine Seas-projektet under en ekspedition til de fjerntliggende Three Sisters Islands i det sydvestlige Stillehav. Strukturen blev i første omgang forvekslet med et skibsvrag eller en stor sten på grund af sin størrelse, men det blev bekræftet, at den var en enkelt koralkoloni, hvilket overgår tidligere rekorder for individuelle koraller.
Forskerne var også lige ved at overse den. Opdagelsen ”var virkelig tilfældig”, siger Molly Timmers, ekspeditionens ledende forsker, til National Geographic. ”Den blev fundet aftenen før, vi skulle flytte til en anden sektion.”
Denne kolossale koral består af millioner af genetisk identiske polypper, som danner et habitat, der understøtter en bred vifte af havliv, herunder fisk, krebsdyr og andre hvirvelløse dyr. Dens omfattende struktur giver værdifulde data om tidligere tiders havforhold og bidrager til vores forståelse af marine økosystemer og deres reaktioner på miljøændringer gennem århundreder.
Forskerne mener, at der kan være næsten en milliard polypper i denne mammutkoloni omgivet af sand. Denne ældgamle koral er et vidnesbyrd om havets modstandskraft og vigtigheden af en vedvarende bevaringsindsats for at bevare sådanne naturlige vidundere for fremtidige generationer.
Opdagelsen kommer på et kritisk tidspunkt, da koralrev verden over står over for betydelige trusler fra klimaforandringer, forurening og overfiskeri. I 2024 blev den fjerde globale koralblegning registreret, hvilket understreger sårbarheden af disse økosystemer. Dette eksemplar blev fundet på dybere vand end andre koralrev, hvilket kan have beskyttet det mod højere temperaturer ved havoverfladen.
Salomonøernes koral understreger nødvendigheden af at beskytte havmiljøer, især fordi kun 8 % af verdenshavene i øjeblikket har en eller anden form for beskyttelse, og målet er at øge dette tal til 30 % inden 2030.