Waterproof W40 våddragt

5 mm UltraFlex våddragt med anatomisk pasform, slidstærke forstærkninger og integreret hoftelomme

Waterproof W40 våddragt

Waterproof W40 er en 5 mm våddragt designet til dykning i tempereret vand, der balancerer varmeisolering, holdbarhed og moderne stil. Dragten er fremstillet af UltraFlex neopren og har en kropsnær pasform, der minimerer vandgennemstrømningen og understøtter fuld bevægelighed, hvilket gør den ideel til gentagne dyk eller længere sessioner.

Fourth Element Xenos Arc

Våddragt, der er nem at tage på og af, er fremstillet i miljøvenlige materialer

Fourth Element Xenos Arc

Xenos ARC-våddragten er fremstillet af et meget elastisk kompositmateriale kaldet Ocena, der bland andet består af naturgummi og genbrugsdæk, hvilket giver forbedret holdbarhed, isolering og fleksibilitet sammenlignet med traditionelt neopren.

Sømmene er tredobbelt limet og syet med en usynlig søm, manchetterne er lavet af Hydrolock, halsmanchetten er lavet af Glideskin, og 7 mm-modellen har indvendige silikoneankelmanchetter – funktioner, der er designet til gentagne dyk, liveaboards og dage med flere dyk.

Aqualung Fitflex

Der var engang to-delte våddragte var ensbetydende med dragte der var kolde, men det er ikke længere tilfældet

Aqualung har udviklet denne todelte våddragt, som er nem at tage af og på. Med en separat jakke og bukser i strækbar neopren er den både blød og behagelig. 

Det sikre og glatte manchetter »skin seals« (uden løse dele eller lynlås) mellem jakke og bukser begrænser vandindtrængning og gør denne dragt markant anderledes end tidligere todelte våddragter. »Skin seals« hjælper med at holde dig varmere og mere komfortabel under dit dyk, samtidig med at dragten er nemmere at tage på og af mellem dykkene.

Dynamic Nord SP-72 Wetsuit

Denne våddragt fra det tyske brand, som er designet med de mest krævende dykkere i tankerne, er let at tage af og på. Den er forsynet med manchetter både ved håndled og ankler og har forstærkninger ved knæ og skuldre, der ikke hæmmer bevægeligheden, oplyser producenten

Dynamic Nord SP-72 Wetsuit

Ærmer og ben er udført i et tredimensionelt design, som skulle medføre en mere afslappet komfort under vand. Dragten, der har lynlås på ryggen, fås i både 5 mm og 7 mm version, hvoraf sidstnævnte angives at være i klasse A for isolationsevne.

Producenten angiver endvidere, at dragten er fremstillet af neopren, der fremstilles fra jordudvundet kalksten frem for petrokemikalier med reduceret energiforbrug og CO2-udledning og brug af Eco Carbon Black fra genbrugte gummidæk i en proces, der samlet sparer op til 60% af forbrug af vand og energi.  DynamicNord.com

Waterproof W8 våddragt

Langt om længe fik Waterproof løftet sløret for deres nye våddragt, W8. Introduktionen måtte udsættes på grund af de verdensomspændende forsyningsvanskeligheder og som ramte neoprenproduktionen specielt hårdt.

Men nu er den her og fås i 5mm og 7mm tykkelser.

Det er på mange måder en videreudvikling af den fremragende W7 hvor den mest synlige forskel er den har lynlåsen på fronten. Der er også to lommer på lårene tll en ekstra maske, dekobøje, tabeller eller hvad man nu har brug for.

Forskellige features, såsom noget som Waterproof kalder for WaterDam, der skal forhindre vand at løbe ned langs nakke og rygrad, dobbelte manchetter ved arme og ben samt ekstra tætninger bag om lynlåsene er med til at holde vandindtrængen til et minimum.

Waterproof skriver endvidere, at de nyeste materialer er anvendt overalt i dragten.