Verdens største kunstige rev er det tanken, at det fordums storslåede ocean liner SS United States skal blive til, når det efter planen og forventet stor mediebevågenhed skal sænkes ud for Destin County i Floridas panhandle – den nordvestlige del af Florida.
Det vil sige, hvis det bliver til noget. For USA har ikke ry for ingenting for at være landet, hvor alle mulige gerne sagsøger andre for alle mulige grunde, og nu har en eller flere grupper anlagt søgsmål for at forhindre sænkningen.
Destin County, som vel kan sammenlignes med et stort dansk amt, har ellers brugt betragtelige ressourcer og store summer på først at erhverve skibet, som ellers henlå og stille og roligt rustede op i havnen i Philadelphia på 20. år, og efterfølgende på at flytte og rengøre skibet.
Fundet blev gjort i efteråret 2025 af det svenske krigsskib HMS Belos under en flådeøvelse – og har nu udviklet sig til et af de mest interessante marinearkæologiske fund i Sverige i de senere år.
Dateret til slutningen af 1500-tallet
Efter indledende analyser har forskerne kunnet fastslå, at vraget sandsynligvis blev bygget i slutningen af 1500-tallet. Resultatet bygger på dendrokronologiske analyser af træprøver, en metode, der gør det muligt at datere træ med høj præcision.
En stor gruppe engagerede sportsdykkere spillede en vigtig rolle i jagten på Danmarks fortid under havoverfladen. I samarbejde med Moesgaard Museum deltog 40 sportsdykkere i et omfattende marinarkæologisk event i Aarhus Bugt, hvor målet var at finde spor efter stenalderbopladser.
Den 18.–19. april blev Aarhus Bugt fyldt med sportsdykkere, som hjalp Moesgaard Museum med at lede efter spor fra Stenalderen.
Arrangementet var det største af sin slags i Danmark og blev gennemført som et såkaldt ”citizen science”-projekt, hvor frivillige borgere bidrager aktivt til forskningen.
Danmarks farvande rummer mere end 10.000 kendte skibsvrag – et af Europas tætteste koncentrationer af undervandshistorie. For dykkere fungerer vragene som tidskapsler, navigationspunkter og ofte som rige, kunstige rev med høj lokal biodiversitet. De tiltrækker fisk, bunddyr og alger og fremstår derfor ofte som sunde og livlige miljøer.
Et enestående skibsfund i Øresund viser, at havbunden stadig gemmer på ukendte kapitler af vores fælles historie. Et fund, der kan give sportsdykkere ny inspiration til eventyr, nysgerrighed og bidrag til at afdække vores fælles kulturarv.
Selv i et af verdens mest trafikerede farvande kan historien stadig gemme sig lige under overfladen. Det blev tydeligt, da marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet vinteren 2021 gjorde et opsigtsvækkende fund på bunden af Øresund. Under forundersøgelser i sejlrenden Svælget mellem Amager og Saltholm – forud for anlægsarbejdet ved Lynetteholm – stødte de på svage konturer i havbunden, som viste sig at være noget ganske særligt.
Handel og transport til søs går tilbage til forhistorisk tid. Stenalderbosættelser og kanoer, vikingeskibe, middelalderlige kogger, fluyts, store sejlskibe, krigsskibe, forsvarssystemer, moler, havneanlæg og flyvrag – Danmark har det hele.
Arkæologi beskæftiger sig med udgravning, kortlægning og beskyttelse af historiske artefakter, både på land og under vand. Fundene giver os en vigtig nøgle til at forstå skibsbygningstraditioner, handel og livet i fortiden samt politiske og militære konfrontationer.
M/F Ærøsund er en tidligere færge, der sejlede mellem øerne i det sydlige Fynske Øhav. Den blev sænket i 2014 i en beskyttet bugt kun 550 m fra Fyns sydkyst, hvor den nu ligger på kun 19 meters dybde. Den er let synlig fra overfladen.
Sænkningen, som var en meget omtalt mediebegivenhed, står stadig klart i min erindring. Nyhedshelikoptere svirrede rundt som store hvepse, og en armada af fritidsbåde omringede færgen, som lå for anker på det udpegede sænkningssted og ventede på at blive sænket. Vi var langt ude på landet og måtte køre ad mange små snoede sideveje for at nå frem til en campingplads i det sydøstlige hjørne af øen Fyn – ikke langt vest for den dejlige by Svendborg.
Havene omkring Danmark er strøet med tusindvis af skibsvrag fra oldtiden og frem til i dag. Vi ser nærmere på et udvalg af vrag, fra minestrygere fra 2. verdenskrig til panserkrydsere fra Slaget ved Jylland under 1. verdenskrig, til krigsskibe med kanoner fra sejlskibsæraen.
Slaget ved Jylland var det største søslag nogensinde målt på tonnage og det eneste fuldskala slag mellem slagskibe under Første Verdenskrig. Storbritannien led større tab og mistede flere skibe end Tyskland, men udfaldet var en strategisk succes for briterne, da det resulterede i en vellykket inddæmning af den tyske kejserlige flådes højhavsflåde. Af de 249 skibe, der deltog i Slaget ved Jylland, blev 25 sænket.
To skibsvrag, der er fundet på i lavt vand ud for Costa Ricas kyst i 1970’erne er nu definitivt identificeret som danske slaveskibe fra begyndelsen af det 18. århundrede. Gennembruddet kom gennem avanceret træanalyse og fund af distinkte gule mursten.
Vragene, der ligger nær Puerto Limón i Cahuita Nationalpark, blev længe anset for at være piratskibe. Denne antagelse blev først sat spørgsmålstegn ved efter 2015, da amerikanske maritime arkæologer fandt usædvanlige mursten på et af stederne. Murstenene viste sig at være danske og unikke for deres tid, hvilket førte til yderligere undersøgelse.
Maritimarkæologer fra Vrak – Museum of Wrecks undersøger et skibsvrag i Landfjärden syd for Stockholm, som kan være det ældste kendte karvbyggede fartøj fra Norden.
Vraget, der er kendt som Vrag 5, er cirka 35 meter langt og 10 meter bredt. På trods af århundreder under vandet er dele af strukturen stadig bemærkelsesværdigt intakt. ”Skibets spant rager stadig højt op over havbunden, og i agterenden står både agterstavnen og roret stadig oprejst,” siger Håkan Altrock, museumsinspektør og projektleder, der har stået for undersøgelsen.
