Vrag & Arkæologi

Danmarks farvande rummer mere end 10.000 kendte skibsvrag – et af Europas tætteste koncentrationer af undervandshistorie. For dykkere fungerer vragene som tidskapsler, navigationspunkter og ofte som rige, kunstige rev med høj lokal biodiversitet. De tiltrækker fisk, bunddyr og alger og fremstår derfor ofte som sunde og livlige miljøer.

Selv i et af verdens mest trafikerede farvande kan historien stadig gemme sig lige under overfladen. Det blev tydeligt, da marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet vinteren 2021 gjorde et opsigtsvækkende fund på bunden af Øresund. Under forundersøgelser i sejlrenden Svælget mellem Amager og Saltholm – forud for anlægsarbejdet ved Lynetteholm – stødte de på svage konturer i havbunden, som viste sig at være noget ganske særligt.

Vragene, der ligger nær Puerto Limón i Cahuita Nationalpark, blev længe anset for at være piratskibe. Denne antagelse blev først sat spørgsmålstegn ved efter 2015, da amerikanske maritime arkæologer fandt usædvanlige mursten på et af stederne. Murstenene viste sig at være danske og unikke for deres tid, hvilket førte til yderligere undersøgelse.

Vraget, der er kendt som Vrag 5, er cirka 35 meter langt og 10 meter bredt. På trods af århundreder under vandet er dele af strukturen stadig bemærkelsesværdigt intakt. ”Skibets spant rager stadig højt op over havbunden, og i agterenden står både agterstavnen og roret stadig oprejst,” siger Håkan Altrock, museumsinspektør og projektleder, der har stået for undersøgelsen.

Traditionelle metoder til konservering af vanddrukkent træ involverer langvarige processer som frysetørring eller udskiftning af vand med kuldioxid under tryk, hvilket kan føre til skørhed eller skævhed. Disse teknikker har til formål at fjerne vand, der fremmer syreproducerende bakterier og træspisende svampe, men de går ofte ud over genstandens strukturelle integritet.