Dykkerklubben Poseidon Als besøgte i foråret Tregde feriecenter i det sydlige Norge, og det er der kommet følgende rapport ud af. Feriecenteret er beliggende ved siden af den lille by Tregde, som befinder sig ca. 45 minutters kørsel fra Kristiansand. Centeret byder ikke alene på et udvalg af lejligheder og hytter i forskellige størrelser, men det er også udstyret med alle de nødvendige faciliteter til at servicere dykkere.
For at fremme dykkerturismen i Østersøen har EU’s Project Baltacar, et samarbejde mellem Sverige, Finland og Estland, til formål at udvikle og præsentere et udvalg af de bedste vragdyk i de tre lande. I Finland har projektet etableret bøjer og fremstillet kort over en gruppe af fem vrag fra det 17. til det 19. århundrede, som befinder sig ud for Hanko. Susanne Lundvall guider os rundt i denne vragpark.
I en af de fjerneste afkroge af Europa og nærmest klemt inde mellem Lilleasien, Mellemøsten og Nordafrika og hvor ældgamle handelsruter mødes, ligger Cypern og byder sig til med varieret dykning og en nærende mix af kultur og cuisine.