Mere end tyve år efter at en samtale med en norsk dykkerven først gav ham ideen, begav den tyske tekniske dykker og undervandsfotograf Steffen Schmitt sig nordpå for at udforske de mystiske dybder i Trondheimsfjorden i Norge.
Det var sent på aftenen, da jeg kørte om bord på færgen i Frederikshavn, Danmark. Motorernes brummen og den salte brise signalerede starten på en længe ventet ekspedition. Mens færgen gled mod Göteborg i Sverige, sank jeg ned i min lænestol, og mine tanker vendte tilbage til en samtale med en norsk dykkerven for over to årtier siden. Hans fortællinger om fjordene havde vakt en drøm – og nu var jeg på jagt efter den.
Handel og transport til søs går tilbage til forhistorisk tid. Stenalderbosættelser og kanoer, vikingeskibe, middelalderlige kogger, fluyts, store sejlskibe, krigsskibe, forsvarssystemer, moler, havneanlæg og flyvrag – Danmark har det hele.
Arkæologi beskæftiger sig med udgravning, kortlægning og beskyttelse af historiske artefakter, både på land og under vand. Fundene giver os en vigtig nøgle til at forstå skibsbygningstraditioner, handel og livet i fortiden samt politiske og militære konfrontationer.
M/F Ærøsund er en tidligere færge, der sejlede mellem øerne i det sydlige Fynske Øhav. Den blev sænket i 2014 i en beskyttet bugt kun 550 m fra Fyns sydkyst, hvor den nu ligger på kun 19 meters dybde. Den er let synlig fra overfladen.
Sænkningen, som var en meget omtalt mediebegivenhed, står stadig klart i min erindring. Nyhedshelikoptere svirrede rundt som store hvepse, og en armada af fritidsbåde omringede færgen, som lå for anker på det udpegede sænkningssted og ventede på at blive sænket. Vi var langt ude på landet og måtte køre ad mange små snoede sideveje for at nå frem til en campingplads i det sydøstlige hjørne af øen Fyn – ikke langt vest for den dejlige by Svendborg.
Omtrent midt i Jylland, langs højderyggen, ligger et område kaldet Søhøjlandet. Det er et tyndt befolket og stort set et skovklædt område med mange søer, hvoraf en stor del udgør et naturreservat.
At kalde det et højland, er ikke så lidt af en tilsnigelse, hvilket får nogle skandinaviske brødre i Norge og Sverige, der har rigtige bjerge i deres bagland, til at trække på smilebåndet. De højeste ”tinder” ligger trods alt kun ca. 150 m over havets overflade. Men i Danmark, der ellers er stort set fladt og overvejende landbrugsland, skiller det sig ud – og det med god grund. Det er malerisk!
Generøst spredt mellem bølgende bakker, der er dækket af skov eller hede, ligger der masser af ferskvandssøer, som er blandt de reneste og klareste i landet.
Dykning i Danmark – hvad er det egentlig for en størrelse? Som en af mine gode venner og dykkermakker plejer at sige: vi er heldige med rigtig mange ting ved at bo i Danmark, men hvis man godt kan lide at cykle i bjerge, stå på ski eller dykke i varmt... så er man ikke super godt stillet som dansker. Jeg ser selv normalt mine dyk i Danmark som træning, forstået på den måde, at hvis jeg kan gennemføre et vragdyk i Øresund og komme op med et brugbart billede eller to, og et stort smil på læben, så er man så godt forberedt som overhovedet muligt på at dykke i resten af verden.
Da vi som et lyn fra en klar himmel blev ramt af COVID-19, blev mine 5-10 dyk om året i Danmark pludselig til en del flere, da der jo grundet rejserestriktioner ikke var andre steder end i vores hjemlige farvande, hvor dykkertrangen kunne blive stillet. Som et dansk ordsprog siger, så er der ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Med det mener jeg, at jeg i 2020/2021 fik øjnene mere og mere op for, at der rent faktisk findes en del fede og anderledes dyk og for mit eget vedkomne, fotomuligheder i Danmark.
Havene omkring Danmark er strøet med tusindvis af skibsvrag fra oldtiden og frem til i dag. Vi ser nærmere på et udvalg af vrag, fra minestrygere fra 2. verdenskrig til panserkrydsere fra Slaget ved Jylland under 1. verdenskrig, til krigsskibe med kanoner fra sejlskibsæraen.
Slaget ved Jylland var det største søslag nogensinde målt på tonnage og det eneste fuldskala slag mellem slagskibe under Første Verdenskrig. Storbritannien led større tab og mistede flere skibe end Tyskland, men udfaldet var en strategisk succes for briterne, da det resulterede i en vellykket inddæmning af den tyske kejserlige flådes højhavsflåde. Af de 249 skibe, der deltog i Slaget ved Jylland, blev 25 sænket.
I Thorø Vig ved Sydvestfyn har et stort antal frivillige dykkere deltaget i udplantning af ålegræs i 2023 og 2024 i samarbejde med projektet Kysthjælper. Med jævne mellemrum tager dykkere fra Assens Dykkerklub ud for at undersøge, hvordan ålegræsset gror.
Det gynger godt i den lille RIB-båd, da vi stævner ud af Assens Havn og runder den yderste molespids på vej mod Thorø Vig et lille kvarters sejlads fra Assens. Vinden står frisk fra sydvest, og termometeret siger 7-8 grader. Det virker dog ikke til at genere de tre garvede dykkere fra Assens Dykkerklub, der er med i båden. Johnny Lund Billing, Ulrik Vendelbo og Per Haugan har tilsammen dykket tusindvis af timer omkring Fyn, og de ved om nogen, at livet under overfladen er under gevaldigt pres.
Natdykket er prikken over i’et på mange dykkerlokaliteter. Dyrene kommer frem fra deres skjulesteder, og lampens lyskegle vrimler med liv. Om efteråret bliver det tidligt mørkt. Det er der, mulighederne byder sig til.
Nu er det omsider efterår, hvor mørket indfinder sig tidligt. Klokken er blot kvart over fire da står vi ude på dykkerstedet og samler dykkergrejet i skumringen. Når mørket først begynder at falde på, går det hurtigt, så vi forbereder det meste og vænner os langsomt til mørket, der begynder at omslutte os.
I Ålands skærgård i Østersøen ligger vraget af den tyskbyggede tremastede jernskrogede bark Plus fra slutningen af det 19. århundrede, som gik tabt en stormfuld nat i 1933. Andrea Murdock Alpini beskriver sin rejse dertil og sine dyk på vraget.
Jeg er på vej til Stockholm. Der venter et skib, som skal sejle mig til Mariehamn, den største by på Ålandsøerne. Når jeg ankommer til denne selvstyrende region i Finland, er min tilbagevenden til Østersøen endelig fuldført. Sidste gang jeg var her, var for 15 år siden, og siden da har jeg aldrig glemt det.
Dagen var arrangeret af det genstartede Marinarkæologiske Udvalg (MAU) under Dansksportsdykker Forbund på opfordring og i samarbejde med Museum Sønderjyllands arkæologiske afdeling i Haderslev og Langelands Museum. Dagen blev afviklet takket været gode frivillige hjælpere og logistikstøtte fra Haderslev Dykkerklub i samarbejde med de frivillige medlemmer af MAU.
