Da jeg stod tidligt op for at gå en tur på Porto Santos 9 km lange gyldne sandstrand, var luften kølig og frisk. Det var lyst udenfor, men solen var endnu ikke stået op over øen, så stranden lå stadig i skygge og var ikke for varm. Temperaturen var perfekt til en gåtur, og da jeg kiggede ud over det rolige vand, virkede hele øen fredfyldt.

I 1998 blev Arrábida National Park udvidet med Professor Luiz Saldanha Marine Park, hvor man finder over 1.400 arter marint liv. Området er fuldstændig beskyttet mod al menneskelig aktivitet, hvilket gør det muligt for området, der tidligere var meget medtaget, at komme sig og det er hverken tilladt at fiske, sejle eller dykke i området.

Lige ved siden af dette beskyttede naturområde område ligger landsbyen Sesimbra, hvor fiskeri, sejlads og dykning er tilladt, og hvor dykningen er kendt for at være fremragende.  

Det var en rebreather-dykker fra Gran Canaria som på Dive & Travel Show i Madrid anbefalede mig at tage til Gran Canaria for at dykke med vrag. Det fængede ikke rigtig min interesse, for jeg ville gerne lave nogle flotte vragdyk, og de Kanariske Øer var ikke ligefrem kendt for vragdykning. Jeg havde været på Lanzarote et par gange, men jeg havde aldrig set nogen interessante vrag der.

Tværtimod havde jeg fået tudet ørene fulde om, at der ikke var vrag af betydning på De Kanariske Øer.

Min makker Lelle Malmström og jeg fik i hvert fald en solid dosis af alt det ovenstående da vi tilbragte en lille men intens uge på den solbeskinnede ø hvor vi både fik prøvet dykningen i begge ender af sydkysten af, samt smagt os igennem mange lokale delikatesser.

Udover en række gode dyk kom vi også ud i landskabet herunder en smut op i de højereliggende frodige områder hvor der dyrkes vin, og vi fik slidt sålelæderet tynd på gamle brolagte stræder mens vi prøvede hvad det lokale køkken havde at byde på. “Dive and dine, right?”