December, den sidste måned i året, og tiden, hvor mange skal være sammen med familie og dem, der står os nært. Det er en dejlig tid, men også en tid, hvor mange har ekstra travlt for at gøre de sidste indkøb til både bordet og under træet.
I forbundet er det også tiden, hvor der skal lægges sidste hånd på budget og handlingsplaner for vores udvalg, og det er altid en spændende tid. Allerede nu kan jeg godt afsløre, at der er mange spændende arrangementer, events og uddannelser på programmet.