Det kommer desværre ikke som et stort chok for hverken undertegnede eller ungdomsudvalget, som står for arrangementet. Det var lidt, som om coronatiden fik den nedadgående kurve til at falde endnu hurtigere, og siden da har vi prøvet forskellige tiltag for at få lejren gennemført med færre og færre deltagere. I år måtte udvalget så sige stop, da det ganske enkelt ikke gav mening at fortsætte planlægningen med det antal tilmeldinger, der var kommet ind.

Det er måske ikke den periode, hvor der dykkes helt så meget som resten af året, men det er netop nu, alle vores udvalg indsender budgetter og handlingsplaner for det kommende år. For undertegnede er det altid spændende, og selv om flere af udvalgene kører mere eller mindre på autopilot – forstået på den måde, at selvom det er faste arrangementer, som går igen år efter år – kræver det alligevel en stor indsats og meget arbejde at få alle ender til at nå sammen.

Første gang – at gøre noget for første gang er ikke unormalt for os mennesker. Der er mange førstegangsoplevelser hele livet igennem. Sådan er det selvfølgelig også med dykning.

For mange af os er der sket meget siden den første gang. Personligt lærte jeg meget hurtigt vigtigheden af at have en ordentlig våddragt, for den, jeg lånte under uddannelsen, passede ikke helt perfekt, og der var også et hul eller to. Det kunne jeg tydeligt mærke efter ganske kort tid i det kolde Øresund.

Endnu mere nedslående er det, at vi stadig hører om den ene trepartsforhandling og det ene initiativ efter det andet – som alt for ofte ender i snak uden reel handling. Vi ved grundlæggende, hvad årsagerne er, og der findes helt sikkert nogen, der har brugbare løsninger eller konkrete forslag til, hvad vi kan gøre for at forbedre forholdene, hvor det stadig er muligt.

At vi som forbund, der har eksisteret i 60 år, endnu ikke har formået at gøre det klart for alle, at det kan man, giver selvfølgelig stof til eftertanke. Det er også et vink om, at der er mange dykkere, som vi ikke er nået ud til.

En ting er, at de måske ikke er med i en klub og kender til dykkerklubber og forbundet. Men at der også er nogen, som tror, at det slet ikke er muligt at dykke andre steder end blandt koraller og farvestrålende fisk, er jo helt galt.

Sammen med de øvrige nordiske lande har vi i længere tid arbejdet på at få implementeret og udarbejdet nye materialer for bl.a. SND-dykning. Jeg har nævnt det tidligere: Vi er ikke kommet frem til et bedre dansk ord, så vi arbejder videre med ”Special Needs Diver”. 

Da jeg, for snart mange år siden, var formand i min dykkerklub og samtidig med i turudvalget, knoklede vi både med den ene store plan for, hvornår vi skulle på tur, og hvornår vi bare skulle på et enkelt fyraftensdyk. Vi forsøgte sågar i en periode at have ture og dyk hver weekend for at se om undskyldningen med, at ”jeg kun kan i ulige weekender” holdt vand, og om det var her udfordringen lå.

I samarbejde mellem nordtyske og lokale danske dykkerklubber blev der f.eks. i løbet af tre dage udplantet mere end 18.000 nye ålegræsstiklinger. Det er fantastisk, men man fandt hurtig ud af, at man blev nødt til at sætte dem på lavere dybder end normalt, bl.a. fordi der er for mange alger og andet i vandet, der skygger for det nødvendige lys.

Jeg vil nok definere mig selv som værende mest af alt en vragdykker, men det til trods har jeg allerede meldt mig på et koralrevskursus i januar måned. Det skader jo ikke at blive klogere – er der vist nogen, der har sagt – så nu prøver jeg det også. Jeg ved udmærket godt, at havene omkring Danmark ikke har så mange koraller og lignende, men mange af mine dyk foregår under varmere og mere eksotiske himmelstrøg. Så det kan være, at min referenceramme for det, jeg ellers bare ser som grøntsager under vand, ændrer sig lidt. 

Der er flere initiativer sat i gang af forskellige mere eller mindre organiserede grupper og organisationer. Nogen samler affald og i særdeleshed plastik op ved strande, havne og hvor vi nu ellers finder det. Som de ansvars- og miljøbevidste dykkere vi er, samler vi selvfølgelig også det skrald op, vi finder på vores færd over og under overfladen. Det kan dog være et problem at der, til tider, ikke er nogen steder at smide det ud, når man står tilbage på land, eller at skraldespande er så overfyldte, at der er risiko for, at det blæser rakt tilbage i havet.