Leder

Samtidig har oplevelserne ude i verden i høj grad åbnet mine øjne for alle de goder, vi har herhjemme. Den danske sommer er noget ganske særligt, og jeg værdsætter i høj grad de muligheder og oplevelser, vores egen natur byder på – både over og under overfladen. Når sommeren folder sig ud i Danmark, skal jeg ingen andre steder hen end til de danske kyster – helst ud på havet og ned under vandet. De lyse nætter, duften i plantagerne og strandengene langs kysterne samt sommerens friske jordbær vil jeg for alt i verden ikke undvære.

Biodiversiteten og farverigdommen kan selvfølgelig ikke måle sig med Sydøstasien og dets farvestrålende koralrev, vandet er ikke badekars-lunkent, og vi har ingen luksuriøse dykkerresorts, hvor man bor i bungalows med havudsigt og et husrev lige foran døren.

Dagens nyhedsstrøm er ikke for sarte nerver. Først og fremmest er der mange, der er stærkt påvirkede og bekymrede over den indeværende geopolitiske situation og specielt den nye amerikanske administration og dens beteende.

I efterårets løb havde jeg 30-års jubilæum som det, der internationalt kaldes ”dive industry professional”. Det satte selvfølgelig nogle eftertanker i gang. Rent umiddelbart undrede jeg mig mest over, hvor hurtigt al den tid gik. Jeg føler tit, at det kun er et par år siden, jeg startede, og at jeg først lige er begyndt at få ordentlig fat.

Det lå ikke i kortene, at det var i denne branche, jeg skulle ende med at slå mine professionelle folder, men set i bakspejlet er det måske alligevel ikke helt tilfældigt.

Ålegræsset er ikke en mirakelkur mod klimaforandringer. Det er der ikke nogen, der har påstået. Men det er stadig, sammen med mangrove, nogle af de mest effektive biotoper til at indfange og lagre CO2. Det batter bare ikke så meget i den store sammenhæng, og det er et mest et spørgsmål om nogle større regnestykker. Selv de mest effektive biotoper kan kun optage og lagre så meget. Det er derimod primært brugen af fossile brændstoffer, der skal begrænses, hvis det skal batte noget.

I mange år har sportsdykkere givet en hånd med til at rydde havnebassiner, kanaler, søer og åer for diverse skrald, der har været smidt af miljøsvin. Og som formand Jesper var inde på i forrige nummer, kan vi bestræbe os på at indsamle og optage det plastik, som vi måtte støde på under vores færd under overfladen. Det er i hvert fald en start.

Hver gang jeg kigger op på en stjerneklar nattehimmel, kan jeg ikke lade være med at spekulere på, hvilke andre verdener der må findes derude, og om der er liv blandt alle de blinkende stjerner. Er vi alene i universet?

Jeg er vel som de fleste mennesker i den henseende – har vi ikke alle, på et eller andet tidspunkt, reflekteret over dette allermest fundamentale eksistentielle spørgsmål?