Danmark fremstiller sig gerne som et grønt foregangsland med rene kyster, sunde have og badevand i topklasse. Fortællingen lever i turistbrochurer, politiske taler og den nationale selvforståelse. Men for dem, der arbejder med – eller bevæger sig i – havmiljøet, især dykkere, forskere og miljøfolk, er billedet langt mere komplekst. Under overfladen gemmer der sig et kemisk regnskab, som Danmark endnu ikke har gjort op.

Deres undersøgelse, som studerede det lilla søpindsvin (Paracentrotus lividus), afslørede, at disse dyr har et meget sofistikeret nervesystem – et nervesystem, der deler organisatoriske træk med hjernen hos hvirveldyr, herunder mennesker.

To kropstyper

For at forstå, hvor mærkeligt og fascinerende dette er, er det nyttigt at vide noget om pighuder – den gruppe, der omfatter søpindsvin, søstjerner og søagurker.

Traditionelt har hajers adfærd været opfattet som stort set instinktiv og ensartet på tværs af individer. Et team af forskere under ledelse af Thomas M. Vignaud har imidlertid vendt op og ned på denne opfattelse og afdækket et spektrum af individuelle personligheder blandt tyrehajer, der frekventerer fødepladser.

Udviklingen ses tydeligst i Lillebælt og Svendborgsund, hvor arter som stribet mulle, aftrækkerfisk og stribefisk er blevet langt mere almindelige end blot for to årtier siden. Ifølge forskere sker ændringerne gradvist, men i et tempo, der vækker opsigt.

Klovnefisk, de ikoniske beboere i koralrev, er nu kendt for at krympe fysisk for at overleve. En ny undersøgelse i Science Advances overvågede 134 klovnefisk i Papua Ny Guinea under en havvarmebølge i 2023 og fandt, at over 70 procent af individerne krympede mindst én gang i løbet af den fem måneder lange periode.

I modsætning til Havets Spøgelser-projektet, der kun fokuserer på den marine naturnationalpark Øresund, er midlerne fra Condan Fonden både lokalt for Øresund, men også et landsdækkende initiativ, som Ocean Plastic Forum, Dansk Sportsdykker Forbund og North Nature sammen står bag.

I juni afholdt Ocean Plastic Forum den første Øresundsdag og i september afholdes den anden runde af Øresundsdage. Dette er, som navnet hentyder til, fokuseret på Øresund, mens uddelingen af bøjer og net sker i hele landet.

Oprindeligt var det planen at dykke på et specifikt stenrev, men kraftig østenvind gjorde det nødvendigt at ændre kurs. I stedet foregik dykkene ved molen, hvor der blev indsamlet prøver fra havbunden. De indsamlede materialer blev efterfølgende undersøgt med mikroskop og stereolup, hvor både smådyr, alger og strukturer kunne studeres helt tæt på.

Fedtemøg er en betegnelse for slimede, brunlige algeklumper, der ofte ses som drivende plamager i lavvandede kystområder. Det består primært af døde eller døende trådalger – især almindelig vatalge og dunalge – som klumper sig sammen og danner en geléagtig masse. Når fedtemøg ophobes i store mængder og begynder at rådne, kan det forårsage iltsvind og skade det marine liv i området.