Gå til hovedindhold
Billede
Sportsdykkeren logo
  • Nyheder
      1. Danske
      2. Internationale
  • Download Sportsdykkeren
      1. Oversigt
      2. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-26
      3. 🇩🇰 Sportsdykkeren 4-25
      4. 🇩🇰 Sportsdykkeren 3-25
      5. 🇩🇰 Sportsdykkeren 2-25
      6. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-25
      7. 🇩🇰 Sportsdykkeren 4-24
      8. 🇩🇰 Sportsdykkeren 3-24
      9. 🇩🇰 Sportsdykkeren 2-24
      10. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-24
      11. 🇩🇰 Sportsdykkeren 4-23
      12. 🇩🇰 Sportsdykkeren 3-23
      13. 🇩🇰 Sportsdykkeren 2-23
      14. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-23
      15. 🇩🇰 Sportsdykkeren 2-22
      16. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-22
  • Skribent Guideines
  • DSFs hjemmeside
  • ⚲ Søg

Kan varmetolerante koraller redde verdens rev?

Mens koralrevene står over for et kollaps på grund af stigende havtemperaturer, diskuterer forskerne, om indførelse af varmetolerante koralarter kan hjælpe med at redde disse livsvigtige økosystemer.

Ecology & Science

Mens den globale opvarmning ødelægger koralrevene, vækker et kontroversielt forslag om at erstatte oprindelige koralarter med varmeresistente arter fra andre regioner debat. 

Michael Webster fra New York University og Daniel Schindler fra University of Washington hævder, at ”økologisk udskiftning” kan være afgørende for at bevare revets økosystemer.

Selv om denne tilgang giver anledning til bekymring, mener dens tilhængere, at det måske er den eneste realistiske løsning, når havtemperaturerne fortsætter med at stige.

Ny art af hammerhaj opdaget

Ny forskning har afsløret, at det, der tidligere blev betragtet som en enkelt art af huehammerhaj, faktisk består af to forskellige arter i det vestlige Atlanterhav.

Økologi & Viden

Huehammerhaj, der er kendt for deres unikt formede hoveder, er en del af hammerhajfamilien. I årevis troede man, at der kun var én art, Sphyrna tiburo, med to underarter. Den ene findes i det vestlige Atlanterhav, herunder farvandet ud for USA, Mexico og Bahamas, og den anden findes i det østlige Stillehav. Nye fund tyder dog på et mere komplekst billede.

Weddellsæler planlægger deres jagt strategisk

Forskning viser, at Weddellsæler i Antarktis dykker dybt og timer det rigtigt og anvender en kalkuleret jagtstrategi, der maksimerer det samlede resultat.

Økologi & Viden

Ny forskning fra Woods Hole Oceanographic Institution (WHOI) og partnere afslører, at Weddellsæler, der lever i det iskolde vand ved Erebus Bay i Antarktis, anvender en omhyggelig jagtstrategi, når det gælder dykning, og at de timer deres dyk for at afbalancere energiforbrug og effektivitet i fourageringen.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i Communications Biology, viser, at sælerne foretager deres længste og dybeste dyk tidligt på dagen og ikke midt på dagen, når sollyset er på sit højeste.

X-RAY MAGAZINE FEATURE

Ghostnet DK

Vil du være med til at kortlægge omfanget af spøgelsesnet i danske farvande således, at de senere kan fjernes, giver foreningen North Nature og nyt kursus mulighed for at tage del i en indsats, der har til formål at fjerne tabte fiskeredskaber, der henligger på havbunden i danske farvande.

Words:
Peter Symes
Images:
René B. Andersen og Ghostnet DK / Jesper Appel Jensen
➥ Download the full article as pdf ⬅︎
Økologi & Viden

Som dykkere har vi alle sammen set dem. Spøgelsesnet, som er fiskeredskaber såsom garn, trawl, vod, liner, ruser og tejner, som mistes under fiskeri, og som nu henligger på havbunden eller sidder fast på vrag, hvor de fortsætter med at fiske og dermed udgør passive dødsfælder for fisk og store havpattedyr, som sæler og marsvin. De er også et faremoment for dykkere.  

Herudover er fiskenet lavet af kraftig plastik, hvorved det tager mange hundrede år at nedbryde et spøgelsesnet, alt imens det gradvist udleder en masse mikroplast, der spreder sig i havet.

Hvidhajer er Opdelt i Tre Adskilte Populationer

En ny global undersøgelse har kastet lys over den genetiske mangfoldighed hos hvidhajen, et toppredator, der findes i verdenshavene. Efter at have været udsat for et ekstremt fiskeritryk fra både industrielle fiskeflåder og fritidsfiskere er arten i øjeblikket klassificeret som sårbar på globalt plan og kritisk truet i Europa.

A great white shark
Økologi & Viden

Undersøgelsen, som forskeren Isabel Wagner stod i spidsen for, gjorde brug af en banebrydende tilgang. Den kombinerede avancerede genetiske teknikker (herunder target gene capture sequencing og whole-genome re-sequencing) for at analysere DNA fra hvidhajer fra hele deres globale udbredelsesområde. Niogfirs individuelle hajer blev undersøgt ved hjælp af target gene capture-sekventering, og sytten hajer blev undersøgt ved hjælp af helgenom-sekventering.

X-RAY MAGAZINE FEATURE

Et spørgsmål om sansning

Fisk føler smerte, eller gør de ikke? På trods af en voksende mængde solide beviser for, at fisk faktisk føler smerte og er følende væsener, der er i stand til alle de former for kognition, der findes hos de ”højere” pattedyr, med den eneste mulige undtagelse af evnen til at imitere, synes en gruppe kritikere systematisk at forsøge at miskreditere denne forskning. Men af hvilke grunde? Ila France Porcher ser nærmere på, hvad der står på spil.

Words:
Ila France Porcher
Images:
Peter Symes
➥ Download hele artiklen som pdf ⬅︎
Økologi & Viden

Det var i 2003, at Dr Lynne Sneddon fra University of Liverpool gennem stringent videnskabelig forskning fandt frem til, at fisk er følsomme over for smerte og kan lide. I årene siden da har mange andre forskere rundt om i verden bekræftet hendes resultater og udbygget dem. 

X-RAY MAGAZINE FEATURE

Klimaforandringer og havene

Klimaforandringerne øger krisen i vores have, som allerede er under pres fra flere menneskelige aktiviteter. Stigende temperaturer påvirker og ændrer undervandsmiljøet over hele verden. Middelhavet adskiller sig desværre ikke fra andre have. En gruppe specialister koordineret af Greenpeace Italien overvåger situationen i farvandene omkring Italien. Lorenzo Moscia rapporterer.

Words:
Lorenzo Moscia og Giorgia Monti
Images:
Lorenzo Moscia
Download hele artiklen som pdf ⬇︎
Økologi & Viden

Mødet fandt sted kl. 6.00 på den lille mole i Sant’Andrea på den nordvestlige kyst af øen Elba, som ligger otte kilometer fra den italienske kyst i Toscana.

X-RAY MAGAZINE FEATURE

Jupiters Hajer

Hvis du gerne vil komme helt tæt på flere forskellige hajarter på en enkelt dag, kan jeg varmt anbefale, at du tager til Jupiter på Florida's østkyst.

Words:
David Pearlman
Images:
David Pearlman
Great hammerhead shark
Download hele artiklen som pdf ⬇︎
Økologi & Viden

Hvor ellers i det kontinentale USA end i Jupiter, Florida, kan en hajaficionado opleve spændingen ved at springe i havet med over et halvt dusin forskellige hajarter på én dag, herunder tyrehaj, tigerhaj, stor hammerhaj, citronhaj, sandbar, silkehaj og sygeplejerskehaj? Og det er bare dem, jeg har set! Nogle af de mere heldige og regelmæssige dykkere har endda været så heldige at få et glimt af den store hvidhaj, der vandrer gennem området.

X-RAY MAGAZINE FEATURE

Er hajdykning en god eller dårlig ide?

Klokken var syv om morgenen, og min kaffe havde ikke virket endnu. Dykkerguiden gav mig en lidt mere grundig dykkerbriefing end normalt. Jeg måtte ikke have noget farverigt eller skinnende på, og sorte handsker og en hætte var påkrævet. Han var selv klædt i sort neopren, var ved at tage ringbrynjehandsker på og fortalte mig, at han havde en stav med. Han sagde dog, at det var mere til potato cod, ikke til hajer.

Words:
Brandi Mueller
Images:
Brandi Mueller
Download hele artiklen som pdf ⬇︎
Økologi & Viden

(Foto øverst på siden af Brandi Mueller)

Jeg sprang i fra bådens bagende, og vandets kulde rev mig straks ud af min morgen-omtågede tilstand. Under mig var hajerne der allerede; mindst ti svømmede rundt under båden. Maddingen var ikke engang i vandet endnu, men hajerne kendte rutinen: Båden dukker op, dykkerne hopper i, og til sidst får de en godbid. 

Kan tang erstatte plastik?

En London-baseret startup er ved at udvikle en tangbaseret erstatning for engangsplastikemballage.

Saccharina latissima,
Økologi & Viden

Et af disse alternativer – tang – er i fokus hos Notpla, en London-baseret startup, som har udviklet emballage, der er designet til at blive komposteret, opløst eller spist efter brug.  

Beslutningen om at anvende tang blev taget efter at have overvejet, at det forekom i rigelige mængder, voksede hurtigt, bandt kulstof fra luften og ikke krævede pesticider.  

”Det [tang] kan vokse ude i havet, hvor det faktisk har mange positive fordele, så det kan skabe nye økosystemer, hvor andre organismer kan trives,” siger designdirektør Karlijn Sibbel. 

Sideinddeling

  • Første side « First
  • Forrige side ‹‹
  • Side 1
  • Side 2
  • Nuværende side 3
  • Side 4
  • Side 5
  • Side 6
  • Side 7
  • Side 8
  • Side 9
  • Næste side ››
  • Sidste side Last »
Tilmelding til Økologi & Viden

Brugerkontomenu

  • Log ind
Clear keys input element