Gå til hovedindhold
Billede
Sportsdykkeren logo
  • Nyheder
      1. Danske
      2. Internationale
  • Download Sportsdykkeren
      1. Oversigt
      2. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-26
      3. 🇩🇰 Sportsdykkeren 4-25
      4. 🇩🇰 Sportsdykkeren 3-25
      5. 🇩🇰 Sportsdykkeren 2-25
      6. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-25
      7. 🇩🇰 Sportsdykkeren 4-24
      8. 🇩🇰 Sportsdykkeren 3-24
      9. 🇩🇰 Sportsdykkeren 2-24
      10. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-24
      11. 🇩🇰 Sportsdykkeren 4-23
      12. 🇩🇰 Sportsdykkeren 3-23
      13. 🇩🇰 Sportsdykkeren 2-23
      14. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-23
      15. 🇩🇰 Sportsdykkeren 2-22
      16. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-22
  • Skribent Guideines
  • DSFs hjemmeside
  • ⚲ Søg

Fisk camouflerer sig ved at manipulere lysrefleksioner

Forskere ved University of Texas i Austin har opdaget, at fisk kan skjule sig i det åbne hav ved at manipulere, hvordan lyset reflekteres af deres hud.

The silver moonfish or “look-down”, Selene vomer
Ecology & Science

Forskerne fandt ud af, at afkølede fisk camouflerer sig ved hjælp af en kompleks manipulation af polariseret lys, der kastes, rammer og kastes tilbage fra fiskens skind. I laboratorieforsøg påviste de, at denne form for camouflage er op til 80 procent mere effektiv end den ”spejl”-strategi, der tidligere blev anset for at være den mest avancerede inden for fiskecamouflage.

Siphonophore-kolonier svømmer ved at koordinere individernes vandstråler

Kolonier af Siphonophores, en gruppe af kædelignende hydrozoer, koordinerer medlemmernes vandstråler for at optimere fremdrift og styring.

Økologi & Viden

Nanomia bijuga hører til en gruppe organismer, der kaldes for physonect siphonophores, som er en gruppe af kædelignende hydrozoiske rovdyr, der er beslægtede med gopler, anemoner og koraller.

Denne sifonofor bevæger sig rundt i havet i kolonier, der måler omkring 30 centimeter i længden. Hver sektion i en koloni er en specialiseret gruppe af genetisk identiske individer, der udfører forskellige funktioner.

Hvis du finder en sæl, død eller levende

Når vi færdes langs vores kyster, som vi dykkere jo gerne gør, kan det hænde at vi støder på et havpattedyr i enten levende eller afdød tilstand, som for eksempel en sæl. Sælen føder sine unger i juni og juli måned og i den periode kan man derfor også opleve, at der ligger sælunger helt alene på stranden. Så hvordan skal man forholde sig?

sæl
Økologi & Viden

Er sælen levende skal man simpelthen lade den være i fred og holde god afstand, hvis den ikke allerede er stukket af. Nyd i stedet synet og gå ikke så tæt på at det skræmmer eller stresser dyret, hvilket man et stykke hen ad vejen kan aflæse af dens kropssprog.

Sælen kan være kommet op på stranden for at hvile, og så skal man lade den gøre det. Der kan også være tale om en unge, der venter på at moderen, som er ude for at søge føde, så hun kan producere mælk til ungen, vender tilbage. Det kan være at ungen hyler hjerteskærende, men det er normalt.

Søpindsvin ser med hele kroppen

De piggede hvirvelløse dyr har ansamlinger af synsceller på spidsen af deres "fødder" hvorved deres krop fungerer som ét stort øje.

Sea urchins move slowly, crawling with tube feet, and also propel themselves with their spines
Økologi & Viden

Ifølge en undersøgelse, der blev publiceret i det videnskabelige tidskrift Journal Proceedings of the National Academy of Sciences, har det vist sig at søpindsvin kan bruge hele deres krops overflade som enorme øjne.

Forskere har længe vidst, at marine hvirvelløse dyr reagerer på lys uden at besidde nogen åbenlyse øjenlignende strukturer, hvilket rejste spørgsmålet om, hvordan dyrene evnede at se.

Hvad tænker hajer om dykkere i bure?

Burdykning med hvidhajer er blevet stadig mere populært, og det har udviklet sig til en vigtig niche inden for økoturisme. Men der vides ikke meget om hajernes adfærd i forbindelse med denne aktivitet.

Store hvide hajer (Carcharodon carcharias) udviser en række forskellige adfærd afhængigt af deres køn og modenhed.
Økologi & Viden

I en undersøgelse, hvor man observerede hvidhajers adfærd i overfladen ved dykning i bur omkring Guadalupe Island i Mexico, dokumenterede forskere en række forskellige adfærdsmønstre og parametre, f.eks. betydningen af hver enkelt hajs længde og modenhed for om den fangede den tilbudte lokkemad eller ej. Den relative størrelse af hajer spillede også en vigtig rolle i sociale interaktioner mellem individer, hvor mindre hajer gav plads til større, også i de tilfælde, hvor de mindre hajer ankom først til et specifikt sted.

Hvordan en fiskestime bevæger sig som en enhed

Forskere har fundet ud af hvordan stimer af fisk formår at koordinere deres bevægelser så de bevæger sig som en samlet gruppe.

Tight school of glassfish in the bay of Aqaba
Økologi & Viden

Vi har vist alle betragtet store fiskestimer, der synes at bevæge sig som én organisme hvor de individuelle fisk synkroniserer deres bevægelser og undret os over, hvordan stimen opnår en sådan perfekt koordination.

Forskere, der har studeret kæden af direkte interaktioner i sådanne fiskestimer, har fundet frem til, at fiskene er opmærksomme på en eller to af deres naboer ad gangen, når stimen bevæger sig som en gruppe.

Ribbegopler er vores ældste slægtninge i dyreriget

Ribbegopler, en gruppe geléagtige havdyr, der ligner små vandmænd, repræsenterer den ældste gren af dyrenes stamtræ.

For mere end en halv milliard år siden skete den første opsplitning i dyrerigets stamtræ, hvorved en gruppe skilte sig ud fra alle andre dyr. Traditionelt har forskere troet, at det var havsvampe, men genetiske analyser viser, at ribbegobler skilte sig ud først.
Økologi & Viden

Det er fuldt forståeligt hvis man antager at ribbegopler er små vandmænd men det fælles udseende til trods er de ikke engang nært beslægtede med de gopler som vi kender som vandmænd og brandmænd. Hvor tæt eller fjernt slægtskabet mellem ribbegopler (ctenophorer) og andre dyr var længe en kilde til debat.

Ribbegoplerne blev tidligere regnet for at være nærtbeslægtede med polypdyrene – vandmænd, hydroider, søanemoner, koraller og nogle mindre parasitter – men anses i dag for en søstergruppe til andre bilaterale dyr. 

Ålegræs indfanger og binder kulstof takket være symbiotiske bakterier

I forrige udgave skrev vi om bestræbelserne på at udplante ålegræs. Men hvorfor er ålegræs så effektiv til at indfange kuldioxid og lagre det i havbunden? Det er takket være en symbiose mellem ålegræs og en kvælstoffikserende bakterie.

Økologi & Viden

Ålegræs har, som alle andre planter, brug for gødningsstoffer, især kvælstof (N). Hidtil har man antaget, at kvælstoffet optages af ålegræsset gennem blade og rødder fra det omgivende havvand og sediment, altså havbunden. Men i mange af de regioner, hvor ålegræs er mest udbredt, er der kun lidt kvælstof at finde. Og selvom der er rigeligt med kvælstof i havet i sin elementære form (N2), d.v.s. som opløst gas, kan ålegræs ikke optage det. 

X-RAY MAGAZINE FEATURE

Tudsefisk: Alt hvad du vil vide om tudsefisk!

Tudsefisk, eller frogfish, som de fleste af os alligevel kalder dem, har en dragende effekt på de fleste. Deres særegne udseende og adfærd får os til at ønske at vide mere om dem, hvorfor ser de ud som de gør, og hvad er forskellen på de forskellige arter? For at lære mere tog den svenske undervandsfotograf Mattias Sellin til Negros i Filippinerne, nærmere bestemt den lille lokalitet Dauin, der også bliver kaldt for ”The Frogfish Capital of the World”.

Words:
Mattias Sellin
Images:
Mattias Sellin
Hairy frogfish
➥ Download artiklen som pdf ⬅︎
Økologi & Viden

Tudsefisk er medlemmer af familien Antennariidae, som omfatter omkring 50 arter. Familien hører under tudsefisk-ordenen (Lophiiformes), hvorunder man også finder den hjemlige havtaske. Et fællestræk for tudsefisk-ordenen er, at en eller flere af rygfinnens finnestråler er forlænget, rykket frem på hovedet og forsynet med en lille hudlap (kaldet en esca) på spidsen, så det ligner og virker som en fiskestang med madding. Deraf det engelske navn ”anglerfish”, der bogstaveligt oversættes til ”lystfisker-fisk”.

Søpindsvin: Dive4Diadema Project

Diadem søpindsvin spiser alger og sikrer, at koralrevene ikke bliver tilgroede. Deres masseudryddelse finder sted lige nu. Citizen Science Project Dive4Diadema leder efter den sidste af diadem-søpindsvinene i Middelhavet og Rødehavet.

Økologi & Viden

Søpindsvin er en af de vigtigste dyregrupper i koralrevene i Det Røde Hav. De lever af alger og er derfor revenes ”plæneklippere”. De indeholder spredning af alger og skaber dermed plads til bosætning af gavnlige larver og langsommere voksende organismer som koraller, muslinger og mosdyr.

Sideinddeling

  • Første side « First
  • Forrige side ‹‹
  • Side 1
  • Side 2
  • Side 3
  • Side 4
  • Nuværende side 5
  • Side 6
  • Side 7
  • Side 8
  • Side 9
  • Næste side ››
  • Sidste side Last »
Tilmelding til Økologi & Viden

Brugerkontomenu

  • Log ind
Clear keys input element