Gå til hovedindhold
Billede
Sportsdykkeren logo
  • Nyheder
      1. Danske
      2. Internationale
  • Download Sportsdykkeren
      1. Oversigt
      2. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-26
      3. 🇩🇰 Sportsdykkeren 4-25
      4. 🇩🇰 Sportsdykkeren 3-25
      5. 🇩🇰 Sportsdykkeren 2-25
      6. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-25
      7. 🇩🇰 Sportsdykkeren 4-24
      8. 🇩🇰 Sportsdykkeren 3-24
      9. 🇩🇰 Sportsdykkeren 2-24
      10. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-24
      11. 🇩🇰 Sportsdykkeren 4-23
      12. 🇩🇰 Sportsdykkeren 3-23
      13. 🇩🇰 Sportsdykkeren 2-23
      14. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-23
      15. 🇩🇰 Sportsdykkeren 2-22
      16. 🇩🇰 Sportsdykkeren 1-22
  • Skribent Guideines
  • DSFs hjemmeside
  • ⚲ Søg

Krabbe fra Stillehavet invaderer danske farvande

Pensel-klippekrabben er hjemmehørende langs klippekyster i nordvestlige Stillehav. Nu er den også fundet udfor Nordsjælland. Den bliver betragtet som invasiv og dermed skadelig for vores miljø, da den konkurrerer med den almindelige danske krabbe.

Pensel-klippekrabbe
Ecology & Science

Miljøstyrelsen har meldt ud, at hvis man støder på en pensel-klippekrabbe, bør man indberette det til dem, da arten bør bekæmpes.

Pensel-klippekrabbens naturlige leveområde er Sibiriens og Japans kyster og den er formentlig kommet til Danmark med ballastvandet fra andre lande. Arten blev første gang fundet i Europa i den franske havneby La Rochelle i 1994. Det menes at den blev ført hertil i 1993 af et skib der fragtede biler fra Asien og anløb La Rochelle. Da skibet efterfølgede kom på værft i Hamborg fandt man man i hvert fald seks individer da man inspicerede skroget.

X-RAY MAGAZINE FEATURE

Ålegræs

Duvende enge af ålegræs er ikke bare et smukt syn, når vi svømmer ud igennem det lave vand. Disse ellers uanseligt udseende planter er både i stand til at binde og lagre betydelige mængder af kulstof og dermed hjælpe til med at afbøde nogle af klimaforandringerne, forsuringen af havmiljøet samt modvirke iltsvind i vores udsatte farvande.

Words:
Peter Symes
Images:
➥ Download artiklen som pdf ⬅︎
Økologi & Viden

Duvende enge af ålegræs er ikke bare et smukt syn, når vi svømmer ud igennem det lave vand. Disse ellers uanseligt udseende planter er både i stand til at binde og lagre betydelige mængder af kulstof og dermed hjælpe til med at afbøde nogle af klimaforandringerne, forsuringen af havmiljøet samt modvirke iltsvind i vores udsatte farvande.

Sultne rejer bliver klogere

Mange dyr kan udvikle ny adfærd og det gælder også rejer. Den seneste forskning har ikke alene påvist, at de kan innovere på deres egen måde men også belyst de omstændigheder, der udløser ændret adfærd.

Både størrelse og sult fik rejerne til at innovere for at få mad, men kun under visse omstæn-digheder.
Økologi & Viden

Tilpasninger af adfærd sætter dyr i stand til at klare ændringer i miljøet. Forskning i sådanne tilpasninger har fokuseret på dyreliv på land- i og ferskvands, men få organismer oplever miljøvariationer så ekstreme som dem, der lever i kystzoner, hvor fysiske og sociale forhold kan ændre sig dramatisk på få øjeblikke.

Det gælder i høj grad for rejer der tilbringer det meste af deres livscyklus i klippebassiner langs kysten. Disse bassiner varierer meget i størrelse og hvor meget mad de indeholder.

Tyve arter af søsalat fundet i Skagerak og Østersøen

Antallet af arter af søsalat langs Kattegats og Østersøens kyster er langt større end tidligere antaget. Forskere ved Göteborgs Universitet har kortlagt 10.000km kystlinje og fundet tyve forskellige arter søsalat.

Ecology & Science

Søsalat, som er en grøn makroalge af slægten Ulva, er almindeligt forekommende næsten overalt mellem Skagerak og Østersøen.  Planten formerer sig let og vokser hurtigt, hvilket gør den interessant for en ekspanderende akvakultursektor.  Søsalat kan både anvendes i produktion af fødevare og har forskellige biokemiske anvendelser.

En enkelt ålegræs plante dækker 180km

En ålegræsbanke, der er knopskudt fra en enkelt plante, strækker sig nu mere end 180 kilometer. Det gør den til verdens største kendte plante.

Ribbon weed, Posidonia australis, meadow in Shark Bay, Western Australia
Økologi & Viden

Store, flerårige ålegræsenge af Poseidon’s ribbon weed og wire weed (Amphibolis antarctica) dominerer en stor del af det marine økosystem i UNESCO’s verdensarvsområde Shark Bay i Australien.

 For to år siden opdagede forskere, imidlertid at noget af havgræsset var en klon af Poseidon’s ribbon weed (Posidonia australis), som havde 40 kromosomer i stedet for de typiske 20. De mener, at halvdelen af kromosomerne kommer fra ålegræsset og halvdelen fra en ukendt art.

X-RAY MAGAZINE FEATURE

Havkat

Havkatten, som er let genkendelig på grund af dens drabelige hoved med det uhyggelige tandsæt, kan vi møde i danske farvande indtil den vestlige Østersø. Havkatte er en familie på fem arter af pigfinnefisk, der findes i det nordlige Stillehav og Atlanterhav hvoraf tre lever ud for Nordvesteuropa. Fælles for alle arter er et veludviklet tandsæt og et kraftigt bid. Den almindelige havkat er en værdifuld spisefisk i Danmark, hvor den ofte sælges under navnet koteletfisk. Lawson Wood giver os et indblik i dette spændende væsen.

Words:
Lawson Wood
Images:
Lawson Wood
Wolffish, Anar­hichas lupus
➥ Download artiklen i pdf-format ⬅︎
Økologi & Viden

Havkatten er måske den mest ikoniske fisk, man kan træffe i de beskyttede havomåder og marine reservater der nu findes omkring Skotland, hvor jeg er hjemmehørende.  Her var jeg i sin tid medvirkende til at grundlægge det første havreservat i Skotland ved Eyemouth. Omkring ti år senere var jeg desuden med til at grundlægge St Abbs og Eyemouth Voluntary Marine Reserve – som senere blev omdøbt til Berwickshire Marine Reserve). Dette marinereservat er nu en del af Berwickshire og North Northumberland Special Area of Conservation – et af de største marine bevaringsområder i Europa.

Hvad får hajer egentligt tiden til at gå med?

Hvad beskæftiger hajer sig med i løbet af dagen? En undersøgelse af citronhajers bevægelsesmønstre viser at de har fem primære aktiviteter som optager dem.

Lemon sharks doing ... erh... something. A cobia is joining the merry-go-round
Økologi & Viden

Hvad laver hajer, når vi ikke kigger?

For at besvare dette spørgsmål, satte Lauran Brewster, der er fiskebiolog ved Murdoch University, accelerometre på finnerne af 24 citronhajer udfor Bimini-øerne, Bahamas.

Fugle influenza slår havpattedyr ihjel

Dyrlæger i Peru har bekræftet tilfælde af H5N1 fugleinfluenza blandt søløver og en delfin i kølvandet af stadig flere rapporter af tilfælde blandt pattedyr, efterhånden som virussen fortsætter med at brede sig i Central- og Sydamerika.

Common Seal (Phoca vitulina vitulina)
Økologi & Viden

Sidste sommer havde den meget smitsomme stamme af fugle influenza, som først blev opdaget i vinteren 2021, spredt sig via nordamerikanske fugle til havpattedyr, hvilket førte til en stigning i antallet af sæler der strandede langs kysten af ​​Maine.

I juni og juli 2022 skyllede mere end 150 døde eller døende sæler i land, et antal der var cirka tre gange højere en det normale niveau for årsiden. Af de 41 strandede sæler, der blev testet for virussen, tested næsten halvdelen positiv.

Biologi kurser 2023

Biologiudvalget var desværre nødt til at aflyse vores koralrevskursus, som var planlagt til at foregå i Roskilde i februar. Der var ikke nok tilmeldinger. Nu søger vi en klub, som vil hjælpe os med at holde kurset i 2024.

Økologi & Viden

Det vil være rigtig fedt, hvis klubben skal på en koralrevstur, og vi så kan planlægge kurset efter den tur. Kurset vil naturligvis være åbent for resten af forbundets medlemmer, men hvis klubben selv har de første 5-7 deltagere, så er der større sandsynlighed for at vi kan afvikle kurset.

 

Nye kurser i kalenderen

 

Ocean discovery - Tærskelfjord

Den 25.marts 2023

Kursus 123 på Tailor

Sex and vold blandt hummere

En svensk undersøgelse har påvist, at hummere ikke viger tilbage for en rigtig slåskamp. Selvom USA og Europa er langvarige allierede, er deres hummerbestande ikke ubekendte med fjendtligheder.

Økologi & Viden

Undersøgelsen gik ud på at studere den kemiske kommunikation involveret i aggressiv og reproduktiv adfærd hos den europæiske hummer (Homarus gammarus). Både mandlige og kvindelige individer etablerede og fastholdt dominans, men kønnene brugte forskellige strategier til at opretholde dominansen.

Mandlige tabere anerkendte individuelle kampmodstandere og undgik dem efterfølgende, men kæmpede aktivt mod ukendte dominanter. I modsætning hertil undgik kvindelige tabere både kendte og ukendte dominanter, hvilket indikerer, at de reagerer på modstanderens dominansstatus.

Sideinddeling

  • Første side « First
  • Forrige side ‹‹
  • Side 1
  • Side 2
  • Side 3
  • Side 4
  • Side 5
  • Nuværende side 6
  • Side 7
  • Side 8
  • Side 9
  • Næste side ››
  • Sidste side Last »
Tilmelding til Økologi & Viden

Brugerkontomenu

  • Log ind
Clear keys input element