Voksne torsk har, skulle man tro, hele havet til deres rådighed, og alligevel vælger hver enkelt torsk tilsyneladende at blive ved ”deres eget” lokale skibsvrag, som de dag efter dag trofast svømmer tilbage til
Dette er blot et af de fascinerende resultater fra forskning med akustiske tags, som har givet forskere ny indsigt i, hvad torsk har gang i under havets overflade.
Dyr er udstyret med kapacitet til at reparere skader. Nogle dyr kan blot hele sår, mens andre er i stand til at regenerere mistede kropsdele.
En ny undersøgelse dokumenterer nu endnu en og hidtil uidentificeret strategi for selvreparation, hvor den almindelige vandmand (Aurelia aurita) reagerer på skader ved at omorganisere eksisterende dele og rekonstruere kroppens symmetri, så de kan forblive i balance, når de rejser rundt i havet.
Fisk, der almindeligvis, men fejlagtigt, anses for at være ufølsomme, asociale og uintelligente, er i stand til at forhandle om samarbejde, har australske forskere fundet ud af.
Blandt par af kaninfisk (Siganidae) indtager én fisk ofte en opretstående og vagtsom positur, mens partneren fouragerer i små sprækker i revet. Parrets adfærd er stærkt koordineret, og partnere bytter regelmæssigt position og roller, hvilket resulterer i en ligelig fordeling af tid til at søge føde.
Blæksprutter der blev holdt i akvarier og som fik forevist videoer, der viste silhuetter af en haj eller anden rovfisk, reagerede med en drastisk reduktion af det elektriske felt der omgiver dem.
Hajer benytter sig at svage bioelektriske felter der genereres af deres bytte, som de opfanger ved hjælp af følsomme detektorer på deres snuder til at finde deres føde.
Da forskere fra Duke University viste blæksprutter der var holdt i akvarier videoer, der viste silhuetter af hajer eller havaborrer, reagerede de ved at sænke deres elektriske felt dramatisk. Forevist skyggen af en harmløs krabbe førte derimod ikke til nogen reaktion.
Nye lægemidler findes ofte ved at afsøge den vilde natur for stoffer der kan have medicinsk effekt. Mange planter og dyr benytter sig således af forskellige kemiske forsvarsmekanismer til beskyttelse mod rovdyr. Blandt marine organismer er mange nøgensnegle kendt for at optage giftstoffer fra det, de spiser, såsom svampe.
Et mineral kaldet chitosan, der findes i krebsdyrsskaller, og er kendt for helbredende egenskaber og dets evne til at dræbe bakterier, er en nøglebestanddel i nye højteknologiske hurtighelende sårbandager.
I det gamle Kina blev pulveriserede krabbeskaller påført sår der opstod under kamp, fordi chitosan er antimikrobielt, altså bakteriedræbende og er med til at hele sår hurtigere.
Chitosan har desuden hæmostatiske egenskaber som kort fortalt betyder at det får blodet til at størkne hurtigere og derved kan medvirke til at stoppe blødninger. Det virker på den måde at chitosan binder sig til blodplader og røde blodlegemer og derved danner en gel-lignende koagel, som forsegler blødende blodkar.
Selvom videnskabsmænd længe har betragtet hajer som værende enspændere, viser ny forskning, at sandtigerhajer udviser adfærd, der ellers typisk kun ses hos pattedyr og kun sjældent observeres hos fisk.
Sandtigerhajer, toprovdyr, der lever i kystfarvande ud for det østlige USA, har gennemgået drastiske reduktioner i bestandene i løbet af de sidste årtier. At forstå, hvordan disse hajer bevæger sig og interagerer, kan derfor hjælpe biologer med bedre at bevare denne art og fastslå, hvor sårbare de er over for menneskelige aktiviteter.
Om sommeren samles hajerne i det lave vand i Delaware Bay, men de bevæger sig over store afstande og så langt sydpå som Carolinas og Florida i løbet af vinteren og det tidlige forår.
Efter at have studeret mere end 23.000 kaskelot-sange optaget mellem 1978 til 2017 i Stillehavet, har forskere kunne fastslå, at kaskelothvaler bruger karakteristiske vokaliseringer til at identificere sig som tilhørende specifikke klaner.
Disse vokaliseringer kaldes ”identitetskoder” og omfatter sekvenser af kliklyde, der adskiller forskellige sociale grupper. De er forskellige fra ikke-identitetsvokaliseringer, der bruges på tværs af alle de forskellige hvalklaner.
The186-nation Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora, or CITES have voted for the first time to regulate the trade that kills millions of sharks every year.
Det lader til at delfiner undgår trykfaldssyge ved at nedsætte deres puls. Havpattedyrs lungearkitektur danner desuden to regioner: den ene luftfyldt og den anden kollapset - og blod strømmer hovedsageligt gennem den kollapsede del af lungerne under et dyk.
Havpattedyr er selvfølgeligt ikke hævet over de fysiske love eller processer, der fører til bobledannelse i væv efter dekompression. Det var engang den fremherskende opfattelse, at dykkende havpattedyr var immune over for trykfaldssyge, men strandede hvaler har vist sig at have gasbobler i deres væv - et tegn på rykfaldssyge. Under alle omstændigheder, hvordan nogle havpattedyr og skildpadder er istand til dykke så dybt og så længe, som de gør, har undret forskerne i meget lang tid.