Debat og kronikker

Dagens nyhedsstrøm er ikke for sarte nerver. Først og fremmest er der mange, der er stærkt påvirkede og bekymrede over den indeværende geopolitiske situation og specielt den nye amerikanske administration og dens beteende.

At vi som forbund, der har eksisteret i 60 år, endnu ikke har formået at gøre det klart for alle, at det kan man, giver selvfølgelig stof til eftertanke. Det er også et vink om, at der er mange dykkere, som vi ikke er nået ud til.

En ting er, at de måske ikke er med i en klub og kender til dykkerklubber og forbundet. Men at der også er nogen, som tror, at det slet ikke er muligt at dykke andre steder end blandt koraller og farvestrålende fisk, er jo helt galt.

I efterårets løb havde jeg 30-års jubilæum som det, der internationalt kaldes ”dive industry professional”. Det satte selvfølgelig nogle eftertanker i gang. Rent umiddelbart undrede jeg mig mest over, hvor hurtigt al den tid gik. Jeg føler tit, at det kun er et par år siden, jeg startede, og at jeg først lige er begyndt at få ordentlig fat.

Det lå ikke i kortene, at det var i denne branche, jeg skulle ende med at slå mine professionelle folder, men set i bakspejlet er det måske alligevel ikke helt tilfældigt.

Sammen med de øvrige nordiske lande har vi i længere tid arbejdet på at få implementeret og udarbejdet nye materialer for bl.a. SND-dykning. Jeg har nævnt det tidligere: Vi er ikke kommet frem til et bedre dansk ord, så vi arbejder videre med ”Special Needs Diver”. 

Da jeg, for snart mange år siden, var formand i min dykkerklub og samtidig med i turudvalget, knoklede vi både med den ene store plan for, hvornår vi skulle på tur, og hvornår vi bare skulle på et enkelt fyraftensdyk. Vi forsøgte sågar i en periode at have ture og dyk hver weekend for at se om undskyldningen med, at ”jeg kun kan i ulige weekender” holdt vand, og om det var her udfordringen lå.

I samarbejde mellem nordtyske og lokale danske dykkerklubber blev der f.eks. i løbet af tre dage udplantet mere end 18.000 nye ålegræsstiklinger. Det er fantastisk, men man fandt hurtig ud af, at man blev nødt til at sætte dem på lavere dybder end normalt, bl.a. fordi der er for mange alger og andet i vandet, der skygger for det nødvendige lys.

Ålegræsset er ikke en mirakelkur mod klimaforandringer. Det er der ikke nogen, der har påstået. Men det er stadig, sammen med mangrove, nogle af de mest effektive biotoper til at indfange og lagre CO2. Det batter bare ikke så meget i den store sammenhæng, og det er et mest et spørgsmål om nogle større regnestykker. Selv de mest effektive biotoper kan kun optage og lagre så meget. Det er derimod primært brugen af fossile brændstoffer, der skal begrænses, hvis det skal batte noget.