Mit første glimt af Madeira fra flyet var af forrevne klipper og frodigt grønt terræn mod en mørkeblå baggrund. Selv om mit kendskab til denne portugisiske ø var begrænset, kunne jeg ikke vente med at udforske den. 

Flyveturen til øen, som ligger 967 km sydvest for Lissabon, tog lige under to timer, og vi var nu tættere på Afrika end på Europa. Øgruppen omfatter øerne Madeira, Porto Santo, Desertas og den separate øgruppe Savage Islands i Atlanterhavet. Øen Madeira er 740 kvadratkilometer stor og har en befolkning på lidt over 250.000 mennesker.

Nu er det omsider efterår, hvor mørket indfinder sig tidligt. Klokken er blot kvart over fire da står vi ude på dykkerstedet og samler dykkergrejet i skumringen. Når mørket først begynder at falde på, går det hurtigt, så vi forbereder det meste og vænner os langsomt til mørket, der begynder at omslutte os.

Vi blev siddende på den måde, fastfrosset i hinandens blikke, i hvad der føltes som flere minutter, før moren langsomt vendte sig og forsigtigt førte kalven væk. Hendes gigantiske brystfinne passerede foran min linse, og kort efter kom en massiv hale til syne, før den gradvist forsvandt i det fjerne. Vores første møde med pukkelhvaler havde været spektakulært, om end kortvarigt og helt på deres præmisser. Vi klatrede tilbage i båden, mens vi talte livligt med hinanden og var spændte på vores næste møde med disse betagende leviathaner.

Da samfundet åbnede sig efter COVID-19-pandemien, funderede jeg som dykkerrejsearrangør over, hvorvidt jeg kunne overtale vores ”kulturelle kunder” til at besøge Tyrkiet, og om dykningen var god nok. Det gav det mig imidlertid en klump i halsen at tænke over dykningen. Tilbage i 1994 havde jeg gennemført et meget strengt divemaster-kursus i Fethiye, en havneby på den sydvestlige tyrkiske riviera. Jeg nød det, men jeg kan huske, at der var masser af klipper, og at jeg kun så nogle få aborrer. Var dykningen interessant nok? Det måtte jeg finde ud af.

Bare det at komme til starten af en dykkerekspedition til Antarktis er en rejse i sig selv. Det tog min kone, Francesca, og mig 15 til 18 timer på en Boeing 777 at komme til Buenos Aires. Efter en nat i byen bragte en 3,5-timers flyvetur med en Boeing 737 os til Sydamerikas sydspids og byen Ushuaia. Her gjorde vi et obligatorisk ophold på to nætter i tilfælde af, at vores bagage havde valgt en anden rute. Vi var nu under 100 sømil fra Kap Horn og Sydamerikas sydligste spids.

Før pandemien gjorde Japan en stor indsats for at invitere turister fra hele verden til at besøge vores land. Indkommende turisme blev behandlet som en voksende industri, som nu er en ekstremt vigtig del af den japanske økonomi. I øjeblikket bruger Japan National Tourism Organization (JNTO) mange ressourcer og mange penge på ”Visit Japan”-kampagner over hele verden, og det har resulteret i, at turiststeder over hele Japan er blevet fyldt med internationale rejsende. 

Sensommersolen varmer, og en let, varm brise fra øst lover os en behagelig sejltur. Vi er i Søgne på One Ocean Dive Resort, og ejeren Carlo Golfetto, den italienske pastakonge, byder os velkommen til weekendens kulinariske eventyr – Diving Culinary Event.

Mine første undervandsbilleder blev taget ved Channel Islands, og jeg er vendt tilbage hvert år siden. På min seneste tur tilbragte liveaboard-båden to dage for anker ved et dykkersted, og i den tid løb ingen af de 20 fotografer og videofotografer om bord tør for motiver at fotografere.

(Foto øverst på siden af Lawson Wood)

”Muck diving” er efterhånden blevet en almen anerkendt betegnelse for lokaliteter med en blød bund, som vrimler med småkravl og motiver, der er perfekte til makro- eller mikrofotografing.

Sigten er ofte skrækkelig med dertil følgende udfordringer med svagt lys og backscatter. På den anden side får det begrænsede lys også visse dybhavsarter til at søge ind på meget lavere vand end ellers.

(Fotos øverst på siden af Peter Symes)

Middelhavet kan bare noget som ingen andre regioner kan matche. Kysterne og ø-havene kan være billedskønne, der er kultur og historie overalt, og så er de kulinariske oplevelser i særklasse. Dertil er dykningen ofte også fremragende, og så er det relativt let at rejse dertil fra Danmark.

Dyk, Lær, Spis

Næsten tre dusin rebreather-entusiaster havde taget turen til Ponza i Italien – en malerisk ø i Det Tyrrhenske Hav cirka tre timers rejse fra Rom – til det sjette internationale rebreather-møde arrangeret af Andrea Donato, ejer af Ponza Diving Center, og hans partner, Daniela Spaziani.