Vi er alle skabt forskelligt og nogle med et så snævert eustakisk rør, at selv den enkleste trykudligning bliver svær eller endog umulig. At kunne trykudligne er selvfølgelig essentielt, hvis man gerne vil dykke, men andre mennesker kan også være generet af manglende evne til at trykudligne. At rejse med fly kan, for eksempel, være udelukket, men selv en så simpel ting som at køre med metroen eller med tog under Storebælt, hvor der sker en trykforandring, når man kører ind og ud af tunnelrøret kan for nogen være associeret med så meget ubehag at oplevelsen helst undgås.

Den fremherskende visdom i de senere år har været, at rekompression i vand er for risikabelt og bør undgås, men sagen er måske ikke så sort og hvid alligevel.

Det følgende er et uddrag og en forkortet version af et foredrag som Dr. Simon Mitchell holdt ved Diving Talks i Portugal, transskriberet og redigeret af Peter Symes.

Til det formål er der udviklet en række bærbare ilttilførselssystemer, ofte benævnt oxy-bokse og nogle kalder dem for genoplivningsudstyr, til brug ved dykkerulykker. Disse systemer udgøres primært af to typer: en justerbar konstant flowregulator eller en patientudløst behovsventil.

At dekompression forårsager dannelse af bobler i vores væv, hvilket kan føre til dekompressionssyge (DCS) og i værste tilfælde alvorlige skader, er grundlæggende viden for enhver certificeret dykker.

Dykkere som er varme under nedstigning og på bunden men afkølede under opstigning eller stop vil være udsat for et øget dekompressionsstress. Omvendt vil dykkere, der er kølige eller kolde under nedstignings- og bundfaser men til gengæld er varme under opstignings og dekompressions-stop, opleve et lavere dekompressionsstress. Disse forhold må man som dykker være meget opmærksom på, for selvom ens dykkercomputer er i stand til at måle vandtemperaturer, så kan instrumentet ikke registrere eller kompensere for om man er varm eller kold.