Traditionelt har hajers adfærd været opfattet som stort set instinktiv og ensartet på tværs af individer. Et team af forskere under ledelse af Thomas M. Vignaud har imidlertid vendt op og ned på denne opfattelse og afdækket et spektrum af individuelle personligheder blandt tyrehajer, der frekventerer fødepladser.

Grønlandshajen, en gigantisk art, der kan blive mere end fem meter lang, har forbløffet forskerne med sin usædvanlige levetid – den anslås til at vare i over 390 år, hvilket gør den til et af de længstlevende hvirveldyr på jorden. Nu er forskerne begyndt at afdække de genetiske hemmeligheder bag grønlandshajens bemærkelsesværdige levetid.

Huehammerhaj, der er kendt for deres unikt formede hoveder, er en del af hammerhajfamilien. I årevis troede man, at der kun var én art, Sphyrna tiburo, med to underarter. Den ene findes i det vestlige Atlanterhav, herunder farvandet ud for USA, Mexico og Bahamas, og den anden findes i det østlige Stillehav. Nye fund tyder dog på et mere komplekst billede.

Undersøgelsen, som forskeren Isabel Wagner stod i spidsen for, gjorde brug af en banebrydende tilgang. Den kombinerede avancerede genetiske teknikker (herunder target gene capture sequencing og whole-genome re-sequencing) for at analysere DNA fra hvidhajer fra hele deres globale udbredelsesområde. Niogfirs individuelle hajer blev undersøgt ved hjælp af target gene capture-sekventering, og sytten hajer blev undersøgt ved hjælp af helgenom-sekventering.

I modsætning til, hvad man længe har troet, har ny forskning vist, at grå revhajer hviler sig, hvilket gør op med antagelsen om, at de konstant skal svømme for at trække vejret. Denne banebrydende opdagelse, der blev gjort på Seychellerne, giver ny indsigt i disse havrovdyrs fysiologi og adfærd. 

Hajer har en bemærkelsesværdig evne til hurtigt at hele de sår, som de pådrager sig. Ny forskning har påvist, at slimlaget på deres hud spiller en afgørende rolle i denne proces. 

Det var forskere fra Karolinska Institutet i Sverige, som udførte deres undersøgelse på Marine Biological Laboratory i Massachusetts, som fandt ud af, at slimlaget på hajhud er kemisk forskelligt fra det på benfisk. Dette lag har en lavere pH-værdi (næsten neutralt) og har flere ligheder med visse pattedyrs slim, herunder menneskets.

Hvad laver hajer, når vi ikke kigger?

For at besvare dette spørgsmål, satte Lauran Brewster, der er fiskebiolog ved Murdoch University, accelerometre på finnerne af 24 citronhajer udfor Bimini-øerne, Bahamas.