Dansk Sportsdykker Forbund afvikler traditionen tro sommerlejr for 8 til 18-årige dykkere i uge 28. Her fortæller Søren Juul Jensen om programmet, og hvorfor ungdomslejren er værd at krydse af i kalenderen allerede nu.
Store fællesskaber, lejrbålshygge, snorkel- og flaskedyk, snobrød, leg og masser af nye bekendtskaber...
Det er blot noget af det, DSF’s traditionsrige sommerlejr byder på – og igen i 2026 står Ungdomsudvalget klar med en uge fyldt med fantastiske dykkeroplevelser og lærerige dage i sommerferien.
Fra den 5.–11. juli forvandles Fynshoved Camping nemlig til et sandt dykkerparadis for unge.
En årligt tilbagevendende begivenhed, som for medlem af ungdomsudvalget i DSF, Søren Juul Jensen, vækker helt særlige følelser: