Jeg hørte første gang om denne usædvanlige sø, der ligger gemt i Marble Canyon Provincial Park i British Columbia (BC), Canada, efter jeg deltog i en nu hedengangen dykkermesse i Seattle. Nogle venner, der boede i Vancouver, spurgte, om jeg ville tage med dem ud at dykke i en krystalklar ferskvandssø oppe i bjergene, hvor der forekom nogle unikke livsformer. Det lod jeg mig ikke sige to gange.
Jeg fatter stadig ikke helt, hvordan det lykkedes os at kramme fire velvoksne dykkere og alt vores habengut ind i Barb Roys lille bil, da vi satte kurs mod Rocky Mountains fra hendes hus i Vancouvers forstæder. Ud over undertegnede var der Barbs ægtemand og dykkermakker, Wayne Grant, samt Ron Akeson, en marinbiolog fra Bellingham, Washington, USA.
Undervandsfotografen Patrick Kranenbroek tager os med på en tur gennem undervandsverdenen i den hollandske nationalpark Oosterschelde, der ligger i provinsen Zeeland. Her kan dykkere finde et mangfoldigt udvalg af dyreliv, lige fra snegle og søheste til blæksprutter, hummere og klumpfisk.
I provinsen Zeeland, i den sydvestlige del af Holland, ligger nationalparken Oosterschelde. Oosterschelde (Østlige Schelde) er et populært dykkerområde, men det har en turbulent historie. I 1953 blev en stor del af Zeeland oversvømmet under oversvømmelseskatastrofen i Nordsøen. Mange mennesker mistede deres hjem, og nogle landsbyer forsvandt næsten fuldstændigt.
Mere end tyve år efter at en samtale med en norsk dykkerven først gav ham ideen, begav den tyske tekniske dykker og undervandsfotograf Steffen Schmitt sig nordpå for at udforske de mystiske dybder i Trondheimsfjorden i Norge.
Det var sent på aftenen, da jeg kørte om bord på færgen i Frederikshavn, Danmark. Motorernes brummen og den salte brise signalerede starten på en længe ventet ekspedition. Mens færgen gled mod Göteborg i Sverige, sank jeg ned i min lænestol, og mine tanker vendte tilbage til en samtale med en norsk dykkerven for over to årtier siden. Hans fortællinger om fjordene havde vakt en drøm – og nu var jeg på jagt efter den.
Graciosa er en lille vulkansk ø i den portugisiske øgruppe Azorerne, som byder på smuk natur, rig kultur og lækker mad samt spændende vrag, marint liv, huler, grotter og kilder. Brandi Mueller har aflagt øen et besøg.
Tanken om Azorerne har altid fremkaldt billeder af drømmende, vindomsuste øer med levende grønne farver på baggrund af stormfuldt blåt vand. Der var ikke meget, jeg vidste om dykning ved disse øer, ud over at jeg havde hørt om observationer af store havpattedyr og andet liv ud for Santa Maria-øen i en meget kort sæson. Men hvad havde disse øer, der ligger isoleret i det nordøstlige Atlanterhav, ellers at byde på? De måtte være hjemsted for noget spektakulært, så jeg var ivrig efter at aflægge dem et besøg.
Handel og transport til søs går tilbage til forhistorisk tid. Stenalderbosættelser og kanoer, vikingeskibe, middelalderlige kogger, fluyts, store sejlskibe, krigsskibe, forsvarssystemer, moler, havneanlæg og flyvrag – Danmark har det hele.
Arkæologi beskæftiger sig med udgravning, kortlægning og beskyttelse af historiske artefakter, både på land og under vand. Fundene giver os en vigtig nøgle til at forstå skibsbygningstraditioner, handel og livet i fortiden samt politiske og militære konfrontationer.
M/F Ærøsund er en tidligere færge, der sejlede mellem øerne i det sydlige Fynske Øhav. Den blev sænket i 2014 i en beskyttet bugt kun 550 m fra Fyns sydkyst, hvor den nu ligger på kun 19 meters dybde. Den er let synlig fra overfladen.
Sænkningen, som var en meget omtalt mediebegivenhed, står stadig klart i min erindring. Nyhedshelikoptere svirrede rundt som store hvepse, og en armada af fritidsbåde omringede færgen, som lå for anker på det udpegede sænkningssted og ventede på at blive sænket. Vi var langt ude på landet og måtte køre ad mange små snoede sideveje for at nå frem til en campingplads i det sydøstlige hjørne af øen Fyn – ikke langt vest for den dejlige by Svendborg.
Omtrent midt i Jylland, langs højderyggen, ligger et område kaldet Søhøjlandet. Det er et tyndt befolket og stort set et skovklædt område med mange søer, hvoraf en stor del udgør et naturreservat.
At kalde det et højland, er ikke så lidt af en tilsnigelse, hvilket får nogle skandinaviske brødre i Norge og Sverige, der har rigtige bjerge i deres bagland, til at trække på smilebåndet. De højeste ”tinder” ligger trods alt kun ca. 150 m over havets overflade. Men i Danmark, der ellers er stort set fladt og overvejende landbrugsland, skiller det sig ud – og det med god grund. Det er malerisk!
Generøst spredt mellem bølgende bakker, der er dækket af skov eller hede, ligger der masser af ferskvandssøer, som er blandt de reneste og klareste i landet.
Dykning i Danmark – hvad er det egentlig for en størrelse? Som en af mine gode venner og dykkermakker plejer at sige: vi er heldige med rigtig mange ting ved at bo i Danmark, men hvis man godt kan lide at cykle i bjerge, stå på ski eller dykke i varmt... så er man ikke super godt stillet som dansker. Jeg ser selv normalt mine dyk i Danmark som træning, forstået på den måde, at hvis jeg kan gennemføre et vragdyk i Øresund og komme op med et brugbart billede eller to, og et stort smil på læben, så er man så godt forberedt som overhovedet muligt på at dykke i resten af verden.
Da vi som et lyn fra en klar himmel blev ramt af COVID-19, blev mine 5-10 dyk om året i Danmark pludselig til en del flere, da der jo grundet rejserestriktioner ikke var andre steder end i vores hjemlige farvande, hvor dykkertrangen kunne blive stillet. Som et dansk ordsprog siger, så er der ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Med det mener jeg, at jeg i 2020/2021 fik øjnene mere og mere op for, at der rent faktisk findes en del fede og anderledes dyk og for mit eget vedkomne, fotomuligheder i Danmark.
Havene omkring Danmark er strøet med tusindvis af skibsvrag fra oldtiden og frem til i dag. Vi ser nærmere på et udvalg af vrag, fra minestrygere fra 2. verdenskrig til panserkrydsere fra Slaget ved Jylland under 1. verdenskrig, til krigsskibe med kanoner fra sejlskibsæraen.
Slaget ved Jylland var det største søslag nogensinde målt på tonnage og det eneste fuldskala slag mellem slagskibe under Første Verdenskrig. Storbritannien led større tab og mistede flere skibe end Tyskland, men udfaldet var en strategisk succes for briterne, da det resulterede i en vellykket inddæmning af den tyske kejserlige flådes højhavsflåde. Af de 249 skibe, der deltog i Slaget ved Jylland, blev 25 sænket.
Budapest gemmer på et af Europas mest fascinerende og tilgængelige hulesystemer for dykkere – lige under storbyens pulserende liv. Jeg svømmede gennem en smuk labyrint med fantastiske formationer og så også nogle gamle fossiler, mens hulesystemet åbnede sig op for mig.
På Buda-siden af Donau ligger et kalkstensbjerg, hvor termiske kilder gennem årtusinder har udvasket et enormt netværk af undervandshuler. Allerede i romertiden brugte man det varme vand fra kilderne, men først i det 19. århundrede begyndte man at forstå, hvor vandet kom fra. Apotekeren János Molnár undersøgte området og opdagede, at der måtte ligge et vandfyldt hulesystem under bjerget.
