Sea stars may appear to glide slowly across the seabed, but their movement is the result of a remarkably sophisticated system. Unlike animals with a centralised brain, sea stars rely on hundreds of flexible tube feet working together to crawl, climb and even move upside down. New research now sheds light on how this coordination happens—and how sea stars adapt their movement to changing physical demands.
Udviklingen ses tydeligst i Lillebælt og Svendborgsund, hvor arter som stribet mulle, aftrækkerfisk og stribefisk er blevet langt mere almindelige end blot for to årtier siden. Ifølge forskere sker ændringerne gradvist, men i et tempo, der vækker opsigt.
Their study, using the purple sea urchin (Paracentrotus lividus), discovered that these animals have a highly sophisticated nervous system—one that shares organisational features with the brains of vertebrates, including humans.
To understand how strange and fascinating this is, it helps to know something about echinoderms—the group that includes sea urchins, starfish, sea cucumbers, and brittle stars.
De danske farvande har altid været en del af vores identitet. Fiskene har ikke kun givet os mad på bordet – de har skabt arbejdspladser, kulturarv og folkelige traditioner. Når vi taler om ål på julebordet, sild til frokost eller torsk i nytårsgryden, taler vi om mere end fødevarer. Vi taler om historie og livsgrundlag.
Klovnefisk, de ikoniske beboere i koralrev, er nu kendt for at krympe fysisk for at overleve. En ny undersøgelse i Science Advances overvågede 134 klovnefisk i Papua Ny Guinea under en havvarmebølge i 2023 og fandt, at over 70 procent af individerne krympede mindst én gang i løbet af den fem måneder lange periode.
I modsætning til Havets Spøgelser-projektet, der kun fokuserer på den marine naturnationalpark Øresund, er midlerne fra Condan Fonden både lokalt for Øresund, men også et landsdækkende initiativ, som Ocean Plastic Forum, Dansk Sportsdykker Forbund og North Nature sammen står bag.
I juni afholdt Ocean Plastic Forum den første Øresundsdag og i september afholdes den anden runde af Øresundsdage. Dette er, som navnet hentyder til, fokuseret på Øresund, mens uddelingen af bøjer og net sker i hele landet.
Oprindeligt var det planen at dykke på et specifikt stenrev, men kraftig østenvind gjorde det nødvendigt at ændre kurs. I stedet foregik dykkene ved molen, hvor der blev indsamlet prøver fra havbunden. De indsamlede materialer blev efterfølgende undersøgt med mikroskop og stereolup, hvor både smådyr, alger og strukturer kunne studeres helt tæt på.
Fedtemøg er en betegnelse for slimede, brunlige algeklumper, der ofte ses som drivende plamager i lavvandede kystområder. Det består primært af døde eller døende trådalger – især almindelig vatalge og dunalge – som klumper sig sammen og danner en geléagtig masse. Når fedtemøg ophobes i store mængder og begynder at rådne, kan det forårsage iltsvind og skade det marine liv i området.
Vi dykker, fordi vi elsker livet under overfladen. Fordi vi fascineres af ålegræssets bløde bølger, tangskovens mangfoldighed og mødet med fisk og bunddyr på rev og stenbund. Men det liv, vi elsker, er truet – og udviklingen går alt for hurtigt.